SU-forligsbrud forude

18/05-11 kl. 14:45 Politik

REFORM - Fremover kan studerende kun få SU til normeret tid. Det besluttede regeringen sammen med DF og Kristendemokraterne, mens den røde del af SU-forligskredsen måtte se uenige til fra sidelinien. KU-studiechef advarer om, at det vil ramme mange studerende.

af Kristina Helena Kristensen

Kommende studerende skal forberede sig på at vælge hurtigt, vælge rigtigt og være hurtige til at komme igennem uddannelsen.

Som en del af 2020-planen har regeringen nemlig aftalt en forringelse af SU'en med Dansk Folkeparti (DF) og Kristendemokraterne, der skal polstre statsbudgettet med en milliard kroner.

Aftalen betyder, at SU'en bliver begrænset til normeret tid (helt overvejende fem år), og at 1,08-reglen, der giver karakterbonus til hurtige studiestartere, kommer til at gælde efter et enkelt år mod de nuværende to. Til gengæld har regeringen sløjfet sine tanker om at fjerne SU til hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelser (cafépengene).

V vil ikke sige forligsbrud

Men med aftalen har regeringen kastet SU-forligskredsen ud til højre. Alle partierne i forligskredsen har nemlig vetoret, og SF har allerede meldt ud, at de ikke vil være med til at skære i SU'en for studerende på de videregående uddannelser.

SU-ordfører for Venstre Sophie Løhde vil dog ikke tage ordet forligsbrud i sin mund, men siger i stedet, at de nuværende ændringer træder i kraft i 2012, hvis det ikke lykkes at blive enige i forligskredsen.

»Vi sidder stadig og har SU-forhandlinger, men vi er endnu ikke blevet præsenteret for et eneste bud fra oppositionen på, hvordan vi kan finansiere verdens højeste SU fremover,« siger hun.

SF vil svinge SU-guleroden

Det er dog uklart, om forhandlingerne i forligskredsen fortsætter.

»Vi er ikke blevet indkaldt til nye forhandlinger, og vi har heller ikke hørt, at forliget er opsagt, så vi forholder os afventende,« siger universitetsordfører for SF, Jonas Dahl og kalder regeringens SU-spareplaner uansvarlige.

»Vi er i en situation, hvor vi har brug for flere unge på arbejdsmarkedet, og det kræver altså en ordentlig SU at gennemføre sin uddannelse hurtigt. Hvor vi hos S og SF vil bruge guleroden til at få de studerende hurtigere igennem, så svinger regeringen pisken,« siger han.

Studiechef: Det får modsat effekt

Studiechef ved Københavns Universitet, Claus Nielsen forudser også, at de ændringer, der lægges op til, vil betyde, at det tager længere tid for de studerende at gennemføre studierne - ifølge DR Nyheder.

Som det ser ud i dag vil 85 procent af SU-modtagerne på universitetsuddannelser mangle klip til færdiggørelsen af uddannelsen, mens 42 procent af de studerende vil mangle klip i mere end et år for at færdiggøre deres uddannelse.

»Så selv med pæne adfærdsændringer hos de studerende vil ændringerne betyde manglende SU og dermed længere gennemførelsestider for mange,« siger Claus Nielsen til DR Nyheder.

På normeret tid

Det bekymrer ikke Sophie Løhde fra Venstre.

»Hvis man mener, det er umuligt at færdiggøre en femårig uddannelse på fem år, så er det jo fordi, man har normeret uddannelsen forkert, og så skal vi se på det,« siger hun.

Men Jonas Dahl frygter, at besparelserne vil ramme skævt:

»Vi ønsker ikke at havne i en situation, hvor det kun er studerende fra whiskybæltet, der kan tage den uddannelse, de gerne vil have,« siger han.

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk