Billede: Pressefoto
SU - Venstres SU-ordfører stikker de studerende en debatudfordring.
Sablerne drages: Slaget om SU’en skal – måske – til at stå. I det nye regeringsgrundlag nævnes muligheden af at justere SU-systemet for at få de studerende til at gennemføre hurtigere. Studenterbevægelserne opruster, men intet er endnu sikkert.
Hvad kan de studerende egentlig forvente, der sker med SU’en – og hvad vil det betyde?
Sophie Løhde, SU-ordfører for Venstre, mener at en revidering af SU-systemet er nødvendig.
»I forhold til den tid, det tager studerende at gennemføre deres uddannelse, har Danmark en kedelig international rekord. Jeg er ofte ude og snakke med studerende på forskellige uddannelser, og de meldinger jeg får fra de studerende er, at SU-systemet ikke er godt nok. Det er derfor vigtigt, at vi ser på, hvordan systemet kan forbedres.«
Sophie Løhde mener sagtens, at SU-systemet kan udformes så der skabes øget incitament blandt studerende til at gennemføre studierne hurtigt. Vurderingen af systemet skal først og fremmest bestå af tre elementer, fortæller hun.
»Det er vigtigt, at vi ikke stirrer os blinde på vores egen navle. Vi har det dyreste system i verden, men det er ikke nødvendigvis det bedste. Vi kan derfor få masser af inspiration fra andre landes erfaringer med lignende systemer,« mener Sophie Løhde.
Derudover er det også nødvendigt, at undersøge mulighederne for overhovedet at lave en revidering af SU’en, siger Sophie Løhde. Lige nu er der nemlig en forligskreds om det nuværende system, men Sophie Løhde håber, at nogle af partierne i forliget vil være med til at genoverveje det. Ellers skal regeringspartierne overveje, om de er parate til at bryde forligskredsen, siger hun.
Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på konkrete ændringsforslag, fortæller Sophie Løhde, som dog har et par idéer: »Man kunne helt klart overveje et økonomisk incitament – en gulerod til dem, der bliver færdige til normeret tid. Som det er nu, belønner vi hverken de hurtige eller de langsomme,« siger hun.
I regeringsgrundlaget står der intet om, hvad de studerende kan forvente – eller frygte – af justeringer i SU’en, men Sophie Løhde slår fast, at der i hvert fald ikke bliver tale om at hæve SU’en for at give mere tid til studierne:
»Jeg anerkender ikke argumentet om, at studerende skulle gennemføre hurtigere, hvis de ikke behøvede at have erhvervsarbejde. Det er derimod en fordel at få kendskab og blive knyttet til det private erhvervsliv allerede under studierne,« siger hun.
Diverse studenterorganisationer landet over har varslet krig, hvis regeringen rører SU’en. Danske Studerendes Fællesråds formand Mikkel Zeuthen skriver i en pressemeddelelse, at det udelukkende vil give en forlænget dagpengekø, hvis de studerende presses hurtigere igennem. Men det er helt irrelevant at snakke om, mener Sophie Løhde: »Vi regner bestemt ikke med, at der er finanskrise om fem år, når de studerende der starter til sommer, bliver færdige, så man kan slet ikke bruge det som argument,« siger hun.
Men studenterindsparket i debatten er velkomment, understreger Sophie Løhde. Det er nemlig det tredje element, der skal medtages i vurderingen af SU’en – inddragelse af forskellige interesseparter.
»Politikerne på Christiansborg sidder ikke altid med de rigtige løsninger. Denne her sag handler ikke om at være for eller imod et SU-system, og hvis studenterorganisationerne har konstruktive forslag, vil vi meget gerne invitere dem til at deltage i debatten,« siger Sophie Løhde.
Hvorfor tror politikere, at unge ikke bruger deres "fjumreår" til noget fornuftigt?
Der er mange som vælger at tilegne sig færdigheder, som de får brug for under studiet - eksempelvis er mange på sprogstudierne ude inden at de starter.
Hvad sker der med de svageste elever, når man giver dem tykke bøger og sparer på undervisningen? ?
Kunne der være en sammenhæng mellem frafald , forlængelse af studietid og de massive besparelser ?
Hvis man udhungrer den offentlige sektor, kan man så nemmere privatisere og indføre brugerbetaling? ?
Er de konkurrenceforvridende forhold imellem de private sygehuse og de offentlige ikke et signal om udfaldet af forslaget om at privatisere universiterne?
....Hvorfor har vores nye videnskabsminister ikke færdiggjort sit Jurastudium, Aarhus Universitet (uafsluttet) 1985 ? og hvad lavede hun imellem ´83 og ´85 ?
Fjern su for Gymnasie , HF.....
Gratis kollegier til studerende
Det nuværende SU system er ikke godt nok, da mange af os bliver nødt til at tage studiejobs som gør, at vores studietid bliver forlænget. Bliver man forsinket og ens SU stopper så bliver man endnu mere forsinket, da man jo så skal arbejde endnu mere på sit studiejob for at få økonomien til at slå til. Det går simpelthen ikke økonomisk at mindske SU'en eller at blive ved med at sige at 70 klip er for mange klip. Hvis de studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser så skal der være SU så længe, at man går til sine eksamen også selvom man bliver lidt forsinket. Dette ville gøre, at de studerende kunne fokusere på deres uddannelse meget mere og derved bruge mindre tid på deres studiejobs. Altså:
mere SU = mindre studiejob = Hurtigere færdiguddannet.
Denne matematiske formel er simpel og realistisk, mens
mindre SU = mere studiejob = hurtigere færdiguddannet.
er en forkert matematisk sætning da tidskonflikten med garanti ville indtræde pga. de priser som markedet har sat på mad, kost og bolig samt studiebøger. Så mit budskab til embedsmænd og politikere er dette: Lær at regne og husk at medtage markedets situation i jeres overvejelser.
Jeg mener bestemt ikke der er brug for at pille ved SU'en. Her mener jeg også at den ikke skal skrues op!
I stedet for hele tiden at skrige "Mere i SU" burde vi skrige "Flere billigere studieboliger". At give flere penge til os studerende ser jeg ikke som en investering da pengene bare ender i hænderne på ejerne af de private kollegier (som f.eks. KEOPS/Bispebjerg kollegium-sagen). Nej, invester heller pengene i at bygge nogle kollegier der kan huse de studerende. Og det til en pris som gør de sagtens kan leve for en SU. Se dét vil være en investering!
Problemet med denne løsning er dog at der tit kommer nogen og siger det skal være kollegier af flot dansk design. NEJ! Vi gider ikke se endnu et kollegium bygget for 2 kollegiers penge og til en ikke-SU-venlig husleje.
Lad os i stedet få nogle beton-blokke hvor vi senere hen kan sætte en flot facade på.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk