Studienævn kritiserer HUM-dekan

Kirsten Refsings ud-talelser i pressen om løst ansatte er uheldige og bekymrende, mener repræsentanter for studienævn. En misforståelse, kalder hun det selv

af Claus Baggersgaard

Kirsten Refsing, dekan på Det Humanistiske Fakultet, må sande at man skal vare sin mund når man taler med dagspressen. Hun udtalte til Information den 24. august at problemet med de mange løst ansatte undervisningsassistenter (D-Vip´erne)på universiteterne formentlig vil være løst i løbet af et par generationer, men det skulle hun aldrig have gjort. Det har nemlig fået Studienævnet ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk til at reagere skarpt på hendes manglende forståelse for de løst ansattes situation. »Vi finder din udtalelse uheldig, og vi er bekymrede for at den kan virke tilbage på os selv som arbejdsplads... Vi finder også at universitetet, i en situation så vanskelig som denne, som minimum må udtrykke sympati med de mange løst ansatte kolleger hvis arbejdsindsats ofte er forudsætningen for at undervisningen her på fakultetet kan gennemføres. Uden vore løst ansatte kolleger der generelt udviser stor fleksibilitet og imødekommenhed, ville vi ikke kunne overleve… Og set i studienævnenes perspektiv er det tilsvarende uheldigt, for mister vi vore løst ansatte kollegers tillid, kan vi bestemt ikke være sikre på at de lige så villigt vil stå til rådighed fremover,« skriver nævnet i sit brev til dekanen.

Undskyldning fra dekanen
Kirsten Refsing har svaret at hun undskylder sine udtalelser som hun dog gør opmærksom på blev taget ud af en sammenhæng i et længere interview hvori hun også udtrykte sin store sympati med og forståelse for de løst ansattes situation, men det blev udeladt i artiklen. »Jeg kom til at bruge en uheldig formulering. Det er en misforståelse som jeg selv er ude om ved at udtrykke mig dårligt. Jeg mente ikke at vi skal acceptere at der går 50-60 år før vilkårene bliver bedre, men snarere at der – desværre – kunne blive tale om ’generationer af undervisningsassistenter’ – det vil sige en horisont på 6-12 år,« siger hun. Kirsten Refsing mener at situationen har fået lov til at udvikle sig fordi bevillingerne ikke fulgte med de store studenterårgange der skulle undervises siden starten af 1960erne, så universiteterne har været tvunget til at finde en så billig måde at skaffe det nødvendige antal undervisere på som muligt. Det har kun været muligt at holde systemet i gang på grund af den høje arbejdsløshed blandt humanistisk uddannede akademikere og deres store kærlighed til faget, men festen er snart slut. »Min pointe var at den ikke går længere når ledigheden forsvinder. Jeg har opdraget to børn på en undervisningsassistent-løn og har haft løse ansættelser igennem 20 år, så ved om nogen hvordan det er at leve på den måde. Nu har jeg ansvaret for at fakultetets økonomi hænger sammen, så jeg kan ikke bare ændre systemet på egen hånd, men jeg synes vi tager os af det i det omfang vi kan,« siger hun.

Tilfredshed med svar
Morten Hjelt, næstformand for de deltidsansattes klub på HUM, glæder sig over studienævnets opbakning da det viser at kollegerne erkender de løst ansattes vilkår og viser respekt for den indsats de yder. Han opfatter Kirsten Refsings undskyldning som et væsentligt skridt i den rigtige retning. »Universiteterne har ikke hidtil offentligt udtrykt deres utilfredshed med systemet, og det har kunnet opfattes som en stiltiende accept. Vi har efterspurgt at studienævn og dekaner sagde fra overfor udnyttelsen af de deltidsansatte lærer ved at protestere op ad i systemet til ministeriet og politikerne, og vi håber brevet er udtryk for denne ny trend,« siger han. Karsten Schou, formand for Studienævnet ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, ønsker ikke at udtale sig yderligere sagen, men siger dog: »Studienævnet har vedtaget en udtalelse som vi har sendt direkte til Kirsten Refsing da vi ikke har ønsket at involvere offentligheden. Sagen er nu lukket fra vores side, og du kan deraf udlede at vi er tilfredse med dekanens svar.«

• Send
• Del