Studiemiljøet må vente

25/09-05 kl. 00:00 Politik / Jura

Jura må spare studenterhus væk til de 4000 studerende der i dag ikke har et samlingssted

af Lise K. Lauridsen

Jura fattes ligesom alle andre fakulteter penge. Helt nøjagtigt skal fakultetet spare fire millioner kroner i 2006. Derfor er der ikke råd til et nyt jurahus for de godt 4000 studerende der i dag kun har et lokale med plads til maksimalt 200 studerende.

»Jura har de dårligste forhold for de studerende på KU overhovedet, så der er ikke noget vi hellere vil end at åbne et nyt værested for de studerende, men som vores budget ser ud lige nu, skal vi spare.

Derfor synes jeg det ville være en forkert prioritering at skære endnu mere i forskning og undervisning for at kunne åbne et nyt jurahus,« siger dekan på Jura Vagn Greve.

Sidste år så det ellers lyst ud for Jurahus II. Alt var vedtaget, pengene afsat, og arkitekterne sat i arbejde, så Jurahus II kunne slå dørene op i år.

Men udgifterne til at sætte lokalerne i Købmagergade 50 i stand viste sig at være mindst fem og ikke kun to millioner kroner som først antaget.

»Vi har brugt masser af tid på at finde et sted og masser af penge på at undersøge hvordan vi kunne få det ombygget til de studerende, men med mindre vi får en pose penge fra bestyrelsen eller villige sponsorer, så er der foreløbigt ikke udsigt til et nyt jurahus,« siger Vagn Greve.

Råd til studiemiljø
En af årsagerne til Juras underskud er netop at de studerende ikke består nær så mange eksamener som forventet.

De studerendes eksamensiver er umulig at forudse, men de jurastuderende plejer dog at være nogle af de mest stabile hvad angår beståede eksamener.

Det lille fakultets store problem i forhold til fx Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab og Humaniora er at langt de fleste penge kommer fra de beståede eksamener: og det gør
Jura yderst følsom overfor inaktive studerende.

Færre penge til KU på finansloven for næste år betyder sammen med det faldende antal beståede eksamener at der er besparelser på vej overalt på universitetet.

På Jura betyder det at studiemiljøet endnu engang må vente. Jurahus II er blevet taget helt af næste års budget, og det falder de studerende for brystet når fakultetet samtidig har en opsparing på syv millioner.

»Jura er det studium på Københavns Universitet der har mindst studentersociale faciliteter. Til gengæld er Jura det fakultet hvor underviserne og administrationen har størst lokaler per ansat,« skriver stud. jur. Kristian Lauta i Jura-Bladet fra august.

Vagn Greve mener ikke at Juras ansatte har synderligt meget plads.

»Jura har som det eneste fakultet på universitetet mindre plads end hvad der er normen. Jeg har svært ved at se at de ansatte på Jura har for meget plads, og de har i hvert fald ikke så store kontorer at de ville kunne bruges til et værested for de studerende,« mener Vagn Greve.

Hvad angår opsparingen på syv millioner kroner, så skal den bruges som reserve netop i de år hvor de studerende ikke består eksamen. Derfor kommer jura ikke ind i det nye år med en opsparing på den størrelse, forklarer Vagn Greve.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk