Studieleder: Systemet fungerer

Det Juridiske Fakultet måtte vælge mellem at skære på undervisningen eller den eksterne censur

af Claus Baggersgaard

Det er umuligt at sikre sig 100 procent mod at der sker fejl i bedømmelsen af eksamensopgaver, men Mette Hartlev, studieleder på Jura, mener at sikkerheden fortsat er god nok. »Med 4000 studerende på Jura kan det ikke undgås at en enkelt får en forkert karakter, men jeg synes faktisk at Mikkel Severin Hansens sag viser at systemet fungerer. Han endte jo med at få en højere karakter,« siger hun og tilføjer at hun ellers ikke kan udtale sig om den konkrete sag før hun har haft mulighed for at undersøge hvad der præcist er sket.

Ifølge Mette Hartlev gør fakultetet en række ting for sikre en fair bedømmelse. Opgaverne blive rettet af undervisere med en særlig kundskab inden for det pågældende fag, der udarbejdes rettevejledninger for at sikre en ensartet bedømmelse, vejledningerne er offentligt tilgængelige så de studerende selv kan gå ind og vurdere om de er blevet fair behandlet. De studerende er også fuldstændig anonyme ved eksamen, så om den enkelte studerende har et godt eller dårligt forhold til sin underviser kan umuligt spille ind på bedømmelsen.

Det er også fuldstændig omkostningsfrit at klage over sin karakter til det uvildige ankenævn, så hun mener at de studerendes retssikkerhed er i orden.

Vanskelig prioritering

Ifølge Mette Hartlev er der ingen der reelt ved om det fører til flere fejlbedømmelser at skære ned på ekstern censur. »Fra klagesager ved vi dog at der også bliver begået fejl i eksaminer med censur. Så fejl er uundgåelige. Endvidere er den generelle erfaring fra eksaminer med censur at der normalt er stor overensstemmelse mellem eksaminators og censors bedømmelse,« siger hun. Hun understreger at fakultetet lever op til reglerne på området og at jura ikke adskiller sig fra andre fag hvor man også censurerer på det niveau som bekendtgørelsen kræver.

Beslutningen om nedskæringen blev truffet af hendes forgænger som studieleder i 2005 da økonomien på Jura var anstrengt, og man skulle tilpasse budgettet. Ændringen betød at fakultetet kunne spare 1,4 millioner kroner årligt. »Det er et rent prioriteringsspørgsmål. Alternativet var at spare 1,4 millioner kroner på undervisningen, og umiddelbart synes jeg det virker fornuftigt at spare på censur i stedet for at skære i timerne,« siger hun. Ifølge Mette Hartlev har fakultet ikke her og nu et samlet overblik over udviklingen i antallet af eksamensklager, men sidste år blev 64 klagesager sendt til bedømmelse i ankenævnet. Nævnet afviste de 51, to studerende fik lov at gå til reeksamen og 11 blev sendt til ombedømmelse. Ud af de 11 fik fire en højere karakter.

• Send
• Del