Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Studerende skylder staten 25 milliarder kroner

STUDIELÅN – Over en tredjedel af de studerende på videregående uddannelser tager SU-lån, viser tal fra SU-styrelsen. På et enkelt år lånte de til sammen 2,2 milliarder kroner. Men den største gæld ligger hos dem, der har afsluttet deres uddannelse.

De studerendes gæld fra SU-lån har aldrig været større, viser SU-styrelsens seneste rapport om SU-støtte og SU-gæld, der bygger på data til og med 2011.

Sammenlagt skyldte landets nuværende og tidligere studerende på folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i 2011 staten 25 milliarder kroner. Fordelt på 356.000 låntagere svarer det til en SU-lånegæld på lidt over 70.000 kroner per person.

Dertil kommer en gæld på godt 0,8 milliarder kroner, der skyldes krav på tilbagebetaling af for meget modtaget støtte, f.eks. fordi man har tjent for meget ved siden af studiet.

SE OGSÅ: SU-styrelsens tal illustreret

SU-lån skal ikke forveksles med de SU-stipendier, staten også yder. I modsætning til stipendierne, der til dagligt blot omtales ‘SU’, skal SU-lånet betales tilbage efter endt uddannelse.

Gæld steg 0,7 milliarder på et år

Gælden fra SU-lån var i 2011 steget med 0,7 milliarder kroner i forhold til året forinden, hvilket var en stigning på ca 3 procent.

Man skal dog huske på, at den udvikling, rapporten viser, ikke er korrigeret for inflation, fortæller Anette Roland Bjørsted, fuldmægtig i afdelingen Statistik og Analyse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

»Desuden er flere kommet i uddannelse, så selv med uændret låneadfærd vil gælden stige. Vi har dog ikke udarbejdet en samlet analyse af, hvad årsagerne til stigningen er,« tilføjer hun.

Færre deles om mere

På de videregående uddannelser er optaget steget med 40 procent fra 2008 til 2011. I samme periode steg antallet af låntagere med 15,6 procent. Det relative antal låntagere er dermed faldet.

Samtidig er det samlede lånebeløb i videregående uddannelser steget med 34,1 procent, og det kunne tyde på, at relativt færre lånere tager større lån.

»Jeg ville være lidt forsigtig med at drage konklusioner. En del af forklaringen kunne for eksempel være, at der findes forskellige lånetilbud, fx ekstra lån til forsørgere. Antallet af forsørgere, der tog forsørgerlån i videregående uddannelse, er steget fra 6700 i 2008 til 9300 i 2011,« siger Anette Roland Bjørsted.

En anden mulig årsag til udviklingen, er, ifølge Anette Roland Bjørsted, at lidt flere tager slutlån. Det er muligt at tage slutlån, hvis man har opbrugt sin SU og har mindre end et års uddannelse tilbage, og slutlånet er væsentligt højere end almindelige lån.

Over en tredjedel tager SU-lån

Er du studerende, er der stor sandsynlighed for, at du har følt dig til fristet til at tage et SU-lån. Huslejen er skyhøj, SU’en rækker kun til makrel i tomat, og fuldtidsstudiet harmonerer ikke med deltidsjobbet.

På de videregående uddannelser tog 36,9 procent af de studerende i 2011 et SU-lån. Det svarer til 82.500 studerende, der på et enkelt år til sammen har lånt for 2.245 millioner kroner, eller 27.000 kroner per person.

Der er en klar sammenhæng mellem alder og tendensen til at låne penge. Blandt de 20-årige tager kun 10 procent et SU-lån, men andelen stiger støt i takt med alderen. Således har 55 procent af de 29-årige et SU-lån.

Den største gæld ligger dog ikke hos nuværende studerende, men hos de 73 procent af låntagerne, der har færdiggjort deres uddannelse. De færdiguddannede skylder til sammen 18,5 milliarder kroner.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste