Studerende risikerer tvangsudskrivning

På Humaniora, Naturvidenskab og Samfundsvidenskab vil langsomme studerende blive smidt ud. Økonomisk Institut er allerede i gang

af Claus Baggersgaard

Flere fakulteter på Københavns Universitet strammer nu kursen over for studerende der er bagud med deres studier. De vil i fremtiden blive udskrevet hvis de ikke tager eksamener i en periode.

Økonomisk Institut har allerede sat de første studerende på porten; Det Humanistiske Fakultet er begyndt at varsle studerende der er bagefter mens Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet ikke for alvor er gået i gang med oprydningsarbejdet.

Økonomisk Institut skrev i juli 2007 til 160 studerende og gjorde dem opmærksomme på at de risikerede at blive udskrevet fra universitetet hvis de ikke genoptog deres studie. Ifølge Louise Kolmos, fuldmægtig i instituttets studieadministration, fik 97 lagt en studieplan, to tog orlov og syv meldte sig ud efter at have talt med studievejledningen. 22 af dem har siden bestået fag eller afleveret deres speciale, og 50 har forladt uddannelsen.

»Det er et ressourcekrævende arbejde, men med den målrettede kontakt til studerende håber vi at de der reelt ønsker at gennemføre studiet, får den fornødne hjælp, og de som reelt har opgivet, bliver luget fra så tidligt som muligt,« siger Louise Kolmos. Hun tilføjer at alle der er villige til at acceptere en individuel studieplan, får en chance til. I dette forår er i alt 200 nye studerende blevet kontaktet. 100 studerende har fået dispensation til at fortsætte, 80 er blevet udskrevet og 20 har meldt sig selv ud.

Mange spøgelser

Det Humanistiske Fakultet (Hum) indførte per 1. januar i år nye, strenge aktivitetskrav. 1.800 studerende er allerede blevet varslet om at de risikerer at blive smidt ud, men ingen er endnu blevet udmeldt da de har fået et år til at bestå de 30 ECTS-point der kræves for at være aktiv studerende. Mellem ti og 15 studerende har søgt om dispensation.

Ifølge Ea Feldfos, studie- og karrierevejleder på Hum, handler den strammere linje ikke om at få folk smidt ud, men derimod om at motivere den enkelte til at komme videre med studierne. »Vi har ikke noget imod at de studerende bliver forsinkede, men vi skal forhindre at de bliver studieinaktive da der ellers er stor risiko for at de falder helt fra. Vi varsler ad tre omgange, så de kan nå at få hjælp på et tidligt tidspunkt,« siger hun.

Hun tilføjer at en stor del af gruppen af inaktive studerende reelt er holdt med at studere for længe siden. Cirka en tredjedel kalder hun 'spøgelser' de har ikke taget en eksamen i ti til 40 år og nærmer sig pensionsalderen. En anden tredjedel har ikke været aktive siden 1997, typisk på grund af arbejde, barsel eller lignende. Den sidste tredjedel har ikke været aktiv siden 2006.

Alene i verden

Hum har i foråret kørt et pilotprojekt kaldet 'Monitorering 2008' for en gruppe der er forsinkede, men ikke inaktive. 250 BA-studerende ved Musikvidenskab, Litteraturvidenskab, Kunsthistorie, Filosofi og Fransk der er mere end 30 ECTS-point forsinkede i forhold til normeret studietid, er blevet udvalgt og har modtaget et brev med tilbud om vejledning.

»Mange har en god grund til at være forsinket. De har fået børn, har et godt job, har gang i kreative projekter, eller turnerer sågar med deres band, men de er aktive alle andre steder end deres studium. Det eneste vi kræver som universitet, er at de tager eksamener. Ellers blander vi os ikke i hvad de laver,« siger Ea Feldfos og tilføjer:

»En stor gruppe studerende oplever at de er meget alene. De første to år af uddannelsen er der mange holdtimer og et godt studiemiljø, og så pludselig føler de sig som Palle alene i verden. De har typisk svært ved at få hjælp fra deres undervisere og har måske ikke fået en forklaring på hvorfor de er dumpet til en eksamen, og så giver de op. Det er dem vi primært kan hjælpe.«

Hun fortæller at mange inden vejledningssamtalen har forberedt en hel forsvarstale om hvorfor de er blevet forsinkede, men den fejer hun forsigtigt til side.

»Samtalen er et tilbud om hjælp, så det er ikke meningen de skal stå skoleret. Målet er at forsøge at finde frem til det der motiverer den enkelte i forhold til vedkommendes studium,« siger hun. Problemerne er forskellige. En kan være gået i stå i sit bachelorprojekt, en anden har måske mistet motivationen fordi det virker uklart hvilke kompetencer uddannelsen giver. Studievejledningen kan blandt andet hjælpe med praktik, kompetenceafklaring, finde nyt tilvalgsfag eller kandidatuddannelse eller udforme en studieplan.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del