Studerende: Regeringen fifler med tallene

31/08-09 kl. 14:00 Politik
Regeringen fifler_Photos.com Billede: Photos.com UNDER LUP - Hvis man gransker tallene i regeringens finanslovsforslag, er det ikke svært at finde store nedskæringer på forsknings- og uddannelsesområdet, mener Studenterrådet ved Københavns Universitet.

Regeringen kan fifle med tallene som de vil, men det ændrer ikke på, at der bliver skåret i både forskning og uddannelse i finanslovsforslaget for 2010, lyder det fra Studenterrådet på KU

af Sune Engel Rasmussen

Mattias Friis Jørgensen, formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet (KU), griner lidt, når han bliver spurgt, hvor i regeringens finanslovsforslag, han ser de nedskæringer på forskning og uddannelse, som han hævder at finde.

»Man skal bare kigge på tallene,« siger han. »Regeringen kan fifle med tallene som de vil, men faktum er, at finansforslaget skærer 247 millioner af basistilskuddet til universiteterne - heraf mister KU 107 millioner - og det gennemsnitlige taxameter falder fra 71.700 til 70.100 kroner per studerende årligt. I alt bliver der i forslaget skåret en halv milliard på forskning og uddannelse,« siger Mattias Friis Jørgensen.

Videnskabsminister Helge Sander har sagt, at regeringen med årets finanslovsforslag »overopfylder« sine egne mål for investeringer i universitetssektoren, men ifølge Studenterrådet skal man huske at se de planlagte investeringer i sammenhæng med antallet af studerende. Gør man det, ender regnskabet i sidste ende negativt.

Forskningen nedprioriteres

I finanslovsudspillet er der stadig en reserve på 881 millioner i globaliseringsmidlerne, som skal fordeles mellem landets universiteter i forhandlinger i efteråret, men selv om KU får sin del af kagen, tror Mattias Friis Jørgensen ikke nødvendigvis at det kommer de studerende til gode.

»Vi synes ikke på nogen måde, at det er en god situation, at man i finansloven skærer ned over en bred kam, og så kan man som uddannelsessøgende vente og se, om man får noget i nogle forhandlinger senere. Det hele kan også gå til strategisk forskning, det ved vi ikke noget om.«

Studenterrådsformanden er heller ikke uforbeholdent begejstret for regeringens planer om at modernisere bygninger på de sundheds- og naturvidenskabelige fakulteter for seks milliarder kroner. Halvdelen af midlerne til denne modernisering tages nemlig fra globaliseringsmidlerne – penge, der ellers var påtænkt forskningsaktivitet.

»Selvfølgelig er det godt, at regeringen følger sin egen undersøgelse og foreslår en renovering af bygninger, der står og falder sammen. Men de penge har ingen indflydelse på det, der foregår inden i bygningerne,« mener Mattias Friis Jørgensen.

Regeringen tager ikke taxameteret alvorligt.

Som følge af regeringens undersøgelse i den såkaldte McKinsey-rapport, foreslår videnskabsminister Helge Sander (V) et løft på det laveste taxameter på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på 100 millioner, eller omkring 2.000 kroner per studerende.

McKinsey-rapporten dokumenterer imidlertid en underfinansiering på op til 12.000 kroner på nogle uddannelser, og regeringens forslag er derfor langt fra nok, mener Studenterrådet, som gerne så et løft på 25 procent - eller 11.000 kroner per studerende.

»Finansudspillet lægger op til en nettostigning i taxametrene på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, den er god nok. Men 100 millioner? Det er ikke at tage problemet alvorligt. Slet ikke når man samtidig skærer i taxametrene på alle andre uddannelser,« siger studenterrådsformand Mattias Friis Jørgensen.

ser@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Taxameter

Den grundbevilling, der tildeles universiteterne per studerende. Størrelsen på beløbet varierer stærkt fra fag til fag.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk