Når de ansatte på Geocenter og Biologisk Institut her til morgen får aset sig gennem vejret og på arbejde, er det stærkt sandsynligt, at de bliver sendt hjem igen. Flere naturvidenskabelige uddannelser bliver i dag udsat for blokade af utilfredse studerende.
Ifølge de aktionerende selv, medvirker 4-500 i aktionen, på tværs af flere fag.
I en pressemeddelelse beskriver de studerende på geofagene sig selv som »desperate«.
»Vi afkræver rektor Ralf Hemmingsen svar på, hvordan han ser en fremtid for Geografi og Geologi, når uddannelserne i den grad bliver udhulet. Enten må universitetsledelsen sørge for, at opretholde en geografi- og geologiuddannelse på højt fagligt niveau, eller også må de tage konsekvensen og nedlægge uddannelserne.« Siger Emil Bach Madsen, talsmand for studenteraktivisterne på Geocenter.
Besparelserne på geofagene er på 10 millioner om året indtil 2012. Efter Universitetsavisens oplysninger bliver 19 stillinger nedlagt. Biologi er endnu hårdere ramt, her nedlægges 36 stillinger. Nedskæringerne kommer i kølvandet på et økonomisk vanskeligt 2008-2009, der især skabte højlydte protester fra de ansatte på de naturvidenskabelige uddannelser. Denne gang har de studerende mobiliseret sig i stort antal.
Det er usædvanligt, at studerende ved de naturvidenskabelige fag vælger at tage så voldsomme metoder i brug for at påvirke universitetets ledelse.
For få måneder siden, i november, iværksatte studerende fra Sociologi en succesfuld blokade på deres uddannelse. Efter et døgn fik blokaden institutledelsen til at indgå forlig og tage upopulære besparelser på øvelsestimer af regnearket.
LÆS: Besætterne på Sociologi vandt
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) støtter dagens aktioner på Københavns Universitet.
»Københavns Universitet bløder, og der er akut brug for en hjælpepakke til at stoppe blødningerne. Det ville være en skandale, hvis Biologi, Geografi og Geologi lukker,« skriver formand i DSF, Mikkel Zeuthen.
Dansk Magisterforening serverer i løbet af eftermiddagen kaffe og kage for de aktionerende studerende, som samtidig afholder stormøde for at drøfte aktionens videre forløb.
Så mange skal afskediges
STATUS - Mellem 110 og 115 medarbejdere forventes at blive afskediget, og yderligere cirka 30 forventes at indgå aftale om frivillig aftrædelse. Nedlæggelserne kommer nogenlunde til at fordele sig således ifølge de foreliggende oplysninger:
Life: 50 stillinger
Nat, Geografi og Geologi: 19 stillinger.
Nat, Biologi: 36 stillinger.
Farma: 15 stillinger.
Samfundsvidenskab, Økonomi: 10 stillinger.
Fællesadministrationen: 20 stillinger.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk