Studerende: KU skal trække sig ud af Israel
Billede: Signe Alvarez
CHECKPOINT - Israelske soldater udøvede inspektion og generelle krænkelser mod KUA-studerende tirsdag den 10. november. Som en del af et gadeteater, forstås.
De fleste får lov at gå igennem checkpointet efter at have vist deres legitimationskort. Enkelte bliver overfuset på vej videre, men ved synet af en ældre herre med partisanerklud om halsen, der kommer op fra metroen, tænder soldaterne af.
De råber af manden, og tvinger ham til at sætte sig med knæene på den våde asfalt og hovedet mod en mur med camouflagenet. En forbipasserende pige beordres vredt til at vise id, da hun kigger efter manden. Hun adlyder, tydeligt skræmt, indtil soldaten lader masken falder og smilende forsikrer hende om, at de blot spiller teater.
Denne morgen den 10. november visiterer og tjekker en håndfuld aktivister fra Palæstina Fredsvagter studerende uden for KUA, »for at vise, hvordan et israelsk checkpoint fungerer, og hvordan man som palæstinenser bliver stoppet og tjekket på vej til arbejde og skole,« som de forklarer.
»KU bør revurdere samarbejde«
Og det er ikke så irrelevant for studerende på Københavns Universitet (KU), som man umiddelbart kunne tro, hævder talsperson Ida Marie Rump, som læser Arabisk på KU.
Dels fordi det er sundt for studerende med dansk bevægelsesfrihed at blive mindet om palæstinensernes forhold. Men især fordi KU gennem sin samarbejdsaftale med Tel Aviv Universitet, om blandt andet udveksling af studerende, indirekte støtter den israelske besættelse af Palæstina og den israelske hærs overgreb mod palæstinenserne, som hele tiden tiltager, mener Ida Marie Rump.
»Under angrebet på Gaza-striben i januar blev universitetet i Gaza bombet til ruiner. Samtidig fortsætter KU sin samarbejdsaftale med Tel Aviv Universitet, uden at revurdere, hvordan det er med til at legitimere Israel som en retsstat, der overholder menneskerettighederne og retten til uddannelse uanset religion og race,« siger hun.
Universitetet involveret i militæret
Opfordringer til boykot af israelske tomater og deslige er langt fra en ny ting. Men bevægelsen Boycott, Divestment and Sanctions for Palestine, som aktivisterne her støtter, opfordrer også til akademisk og kulturel boykot af Israel.
Umiddelbart kan forbindelsen fra et akademisk samarbejde mellem KU og Tel Aviv til det israelske militær umiddelbart være svær at få øje på. Men ikke for Ida Marie Rump.
»Tel Aviv Universitet er så infiltreret i Israel Defense Forces, og har en lang historisk tradition for at involvere sig i militært arbejde.«
»Universitetet har institutter, der arbejder med våbenudvikling, og forskere, som bryster sig af at have været med til at udvikle våben, der kan sætte Palæstina tyve år tilbage,« siger hun.
»Alle vælger side«
Mens vi taler, fortsætter gadeteateret ved trappen ned til metroen. En ranglet fyr i jakkesæt stopper op og tager et par billeder med et antikvarisk udseende kamera.
»Han er helt sikkert zionist ham der,« mumler aktivisterne indbyrdes, og viser – hvis man skulle have glemt det – at fjendskabet mellem Israel og Palæstina trækker tråde langt uden for Mellemøsten. Af samme grund ville KU nedkalde en storm over sig selv ved at indlede en boykot mod Israel. Så mon ikke det er en dårlig idé at politisere universitetet på den måde?
»Det er da også en politisering af universitetet at vælge at samarbejde med Tel Aviv,« protesterer Ida Marie Rump. »Der er en tendens til, at man i Danmark ikke vil røre ved konflikten mellem Israel og Palæstina, men man kan ikke undgå at vælge side, uanset hvad man gør.«
Hvor går grænsen? Burde KU også boykotte Beijing Universitet, som man er allieret med i IARU-samarbejdet, fordi Kina undertrykker uighurerne og har annekteret Tibet?
»Nu ved jeg ikke så meget om Kina, men i princippet ja. Men økonomisk pression giver mere mening mod Israel, som er mere afhængig af udenlandsk støtte. Desuden er vi gået ind i boykotten, fordi palæstinenserne selv har bedt om det. Så det ville det også kræve i Kina,« siger Ida Marie Rump.
Mangel på akademisk frihed
I et åbent brev til Trondheim Universitet skriver tre palæstinensiske studenterorganisationer om, hvordan etniske arabere bosat i Israel forhindres i at studere på de mest prestigiøse fakulteter på de israelske universiteter.
Store israelske akademikere med ukonventionelle holdninger, som historikeren Ilan Pappé, der er flyttet til England, hetzes og tvinges til at sige op, skriver de studerende, som også anklager de israelske universiteter for at være give sikkerhedstjenesten Shin Bet oplysninger om palæstinensiske studenteraktivister.
Det handler derfor også om akademisk frihed, slutter Ida Marie Rump, som sammen med sine medaktivister fortsætter med at demonstrere ugen ud som en del af den såkaldte Riv Muren Ned-aktionsuge.
I en kommende artikel vil Universitetsavisen bede de relevante personer på Københavns Universitet forholde sig til aktivisternes anklager.
40 kommentarer
Ved at boycotte israel støtter man kun de kræfter, der ikke er særligt interesserede i dialog.
Jeg har selv været studerende i landet og efter at have været der, må jeg sige at jeg er endnu mere i tvivl om, hvordan konflikten kan løses. Det er ikke bare et spørgsmål om at vende tilbage til 67-grænserne. Men også et spørgsmål om, hvor de mange palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere skal bo, etc. For slet ikke at tale om delingen af Jerusalem. Det er ikke lette spørgsmål at besvare. Jeg er helt på enig i verdenssamfundet skal gå aktivt ind i etableringen i en Palæstinensisk Stat, men det er absurd at ville boycotte Israel i betragtning af, hvem man ellers gerne vil arbejde sammen med.
Ved at boycotte støtter man kun de kræfter i Israel, der ikke er særligt interesserede i dialog.
Jeg har indtryk af, at en del, der diskutterer denne sag - ikke bare i dette forum - har en meget simplificieret forstilling om, hvad Israel er.
En boycottilhænger belærte mig engang om, at alle israelere jo alle var stærkt religiøse, f.eks. Hvilket enhver, der har været i landet ved ikke er tilfældet, og at konflikten altså handlede om religiøs jødisk fanatisme. Alle der interesserer sig levende for en fredsløsning i mellemøsten bør tage på dannelsesrejse til både israel og de palæstinensiske områder og snakke med lokalbefolkningerne. Man vinder ikke noget ved at simplificere konflikten, og en boycot vil efter min mening decideret modarbejde fredsprocessen.
Den ligger åbenbart dybt i vores kultur. Nu kommer den så til udtryk i endnu en boykot israel-kampagne. Don´t get me wrong. Jeg vil ikke forsvare israels politik overfor palæstinenserne. Men tag dog lige og kig på alle de drab, al den undertrykkelse af mindretal, der foregår i rigtigt mange andre lande tilhængerne af boykotten åbenbart gerne vil arbejde sammen med. Burde vi egentlig ikke boykotte os selv også? Vi gik jo ind i en ikke-FN godkendt militæraktion i Irak. Summasumarum: Hvor skal vil nogen boykotte Israel? Svaret er desværre nok en latent anti-semitisme. Håber vi en dag bliver klogere.
Lige meget hvad man mener om denne konflikt, og lige meget om man mener, at man skal presse Israel til indrømmelser, så er der trods alt en vigtig detalje, der mangler i både artiklen og i debatten, og det er spørgsmålet om, hvilken berettigelse man overhovedet har til at bruge universitetet til at udøve dette pres med.
For selv hvis man mener, at man burde presse Israel til indrømmelser, så ser jeg det som fuldstændigt forrykt overhovedet at mene, at man skal bruge universitetet til at føre politik med. Hvis folk mener, at universitetet skal bruges til den slags formål, burde de nok gå ind i politik, i stedet for at drive politik på vores og universitetets vegne.
Universitetetsbefolkningen skal kunne være fuldstændig fri til at arbejde for en bedre forståelse af verden og give denne viden videre. Derfor er det dybt problematisk, hvis man på baggrund af politiske interesseorganisationer vil hæmme denne frihed. Enhver tidsalder har haft sine egne problemer med politisk uønskede nationer, og det vil være en glidebane – foruden at det strider mod universitetets grundide – at begynde på at afskære sig vidensmæssigt fra disse ved akademiske boykots.
Hvis nogen skulle indvende at boykot var en succeshistorie i forhold anti-apartheid bevægelsen mod Sydafrika, så var den historie lige så angribelig. Dette uddrag fra Wikipedia artiklen om emnet vidner om farerne ved at bruge denne boykot som en ”succeshistorie”, man bare kan gentage over for Israel:
“Some invoke the comparison to claim that an academic boycott of Israel should not be controversial based a misconception that the academic boycott of South Africa was uncontroversial and straightforward. The reality, at the time, was very different. The effort was the subject of significant criticism and contentious debate from diverse segments.”
(Academic boycott of South Africa, Comparisons to academic boycotts of Israel) http://en.wikipedia.org/wiki/Academic_boycott_of_South_Africa
Der er ganske meget interessant naturvidenskabelig grundforskning i udviklingen af kemiske og biologiske våben.
Jeg er sikker på at Nordkorea vil være begejstret for at sponsorere et fælles forskningsprogram imellem Københavns og Pyongyangs universiteter. Jeg har også hørt noget om at de har nogle interessante forskningsprojekter indenfor spaltning af radioaktive isotoper.
Lige meget hvad man mener om kernevåben og kemiske og biologiske kampstoffer, og lige meget om man mener, at man skal presse Nordkorea til indrømmelser, så er der trods alt en vigtig detalje, der mangler i både artiklen og i debatten, og det er spørgsmålet om, hvilken berettigelse man overhovedet har til at bruge universitetet til at udøve dette pres med.
For selv hvis man mener, at man burde presse Nordkorea til indrømmelser, så ser jeg det som fuldstændigt forrykt overhovedet at mene, at man skal bruge universitetet til at føre politik med.
Universitetetsbefolkningen skal kunne være fuldstændig fri til at arbejde for en bedre forståelse af verden og give denne viden videre. Derfor er det dybt problematisk, hvis man på baggrund af politiske overvejelser om ikke-spredning af ABC-våben vil hæmme denne frihed.
Hej Jon.
Du skriver, at det ikke er berettiget at bruge universitet politisk. Dertil har jeg følgende kommentarer:
For det første vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at universitets- og forskningssamarbejder allerede ER politisk betingede. Således indeholder EUs naboskabsaftaler forskellige midler til at fremme samarbejde mellem bl.a. universiteter. Og hensigten med EUs naboskabsaftaler - såvel som andre internationale samarbejdsaftaler - er ofte særdeles politiske. Så når der opfordres til opsigelse af samarbejdsaftalen mellem KU og TAU, er det ikke MERE politisk end i den nuværende situation. Det er blot udtryk for en ANDEN politik end den nuværende.
For det andet er der vel ikke noget galt i at bruge universitetet politisk. Ville det f.eks. være acceptabelt, hvis universitetet samarbejdede om udvikling af landminer? Jeg tror nok, at de fleste ville være enige om, at universitetet skulle trække sig fra et sådant samarbejde.
Jeg er i øvrigt enig med dig i, at akademikere skal være "fuldstændig fri til at arbejde for en bedre forståelse af verden og give denne viden videre". Men den akademiske boykot af Israel strider heller ikke mod denne flotte vision, idet den udelukkende retter sig mod formaliserede samarbejder mellem universiteter og netop IKKE opfordrer til boykot af enkelte akademikere.
Hvilke universiteter KU vælger at have samarbejdsaftaler med er et spørgsmål om politik og prioriteringer, og KU burde prioritere samarbejder med andre universiteter fremfor med TAU.
Jakob Stenfalk skriver - 15/11-09 kl. 18:24:
"systematiske etniske udrensning som Israel har gang i på Vestbreden"
Denne uhyrlige og udokumenteret påstand, der sædvanligvis fremsættes fra venstreradikale miljøer..... er den udtryk for redaktionens syn på emnet?
Jakob Stenfalk er jo en del af redaktionen:
http://uniavisen.dk/universitetsavisens-redaktion-0
... om de faktiske forhold på Vestbreden, i Gazastriben og i Jerusalem kvalificerer til at blive kaldt en etnisk udrensning. "Etnisk udrensning" er beklageligvis ikke ganske så veldefineret som "folkemord," hvorfor "etniske udrensning," ligesom "terrorisme," sædvanligvis kun benyttes til at beskrive forbrydelser begået af brune mennesker som snakker underligt. Hvide, engelsktalende mennesker kan normalt ikke begå hverken krigsforbrydelser, terrorisme eller etniske udrensninger...
Hvad der regnes for "venstreradikalt" er naturligvis aldeles en smagssag, men det overrasker mig alligevel en smule at den (ny)liberale del af den amerikanske fredsbevægelse regnes for en venstreradikal organisation. Den betegnelse tror jeg nok de gerne vil have sig frabedt. Man kunne ligefrem forestille sig at de ville blive direkte fornærmede over den.
I øvrigt kan jeg berolige Frans Meyer (og alle andre der måtte have en lille McCarthy i maven) med at mit bidrag til Universitetsavisens drift hidtil alene har været af teknisk og administrativ karakter. Det er muligt at jeg på et tidspunkt vil skrive noget journalistisk for avisen - men det står så vidt jeg ved (her må Christoffer korrigere mig hvis jeg tager fejl) enhver frit for at forsøge sig som freelancer for avisen.
Ifm. "systematiske etniske udrensning som Israel har gang i på Vestbreden"
henviser du til Ran HaCohen - http://www.antiwar.com/hacohen/h123002.html
hvorom man kan læse her:
http://israelipalestinian.procon.org/viewanswers.asp?questionID=000412#a...
"This is the aim of Israeli propaganda: to portray the Hizbollah as a terrorist group that violates the rules of the game. The facts, however, are that the Hizbollah pretty much follows the rules of good neighbourliness; it is Israel that breaches them."
http://da.wikipedia.org/wiki/Hizbollah
””
(…) Organisationen blev dannet med støtte fra Iran og har siden fulgt den islamiske ideologi, som Ayatollah Khomeini (el. Ruhollah Khomeini) i 1980'erne introducerede i Iran. Det arbejder for etableringen af en islamisk stat i Libanon efter samme retningslinjer som i Iran, (…)
””
http://israelipalestinian.procon.org/viewanswers.asp?questionID=000410
""Hassan Nasrallah, Secretary General of Hezbollah, in a Dec. 31, 1999 speech in front of supporters in Lebanon, said:
"There is no solution to the conflict in this region except with the disappearance of Israel. Peace settlements will not change reality, which is that Israel is the enemy and that it will never be a neighbor or a nation.
Peace will not wipe out the memory of the massacres it [Israel] has committed... And on this last day of the century, I promise Israel that it will see more suicide attacks, for we will write our history with blood."
Dec. 31, 1999 - Hassan Nasrallah
""
>
Jeg ved ikke hvor du får dine nyheder fra (omend jeg har mine anelser),
>
Tja... nu ved jeg ikke hvad du mener, når du ikke skriver det.
Pudsig debat kultur.
Men som sagt, kampagnen er baseret på en enøjet og ensidig optik.
Og når det fremføres – svares der igen med personlige angreb.
Ak og ve....
"Men som sagt, kampagnen er baseret på en enøjet og ensidig optik"
Hvordan ville du beskrive konflikten i Palæstina på en måde der ifølge dig ikke er "enøjet og ensidig?"
Nu vi er ved spørgsmålene, så har du aldrig bekvemmet dig til at svare på mine tre ganske simple spørgsmål lidt længere nede i tråden. Synes du virkelig at de er så ubehagelige at svare på?
"Ifm. "systematiske etniske udrensning som Israel har gang i på Vestbreden"
henviser du til Ran HaCohen"
Bzzzt. Forkert. Tak for spillet, vi ses i næste uge.
Ran HaCohens artikel inddrog jeg som en tilbagevisning af din kommunistforskrækkede påstand om at Israels etniske udrensninger på Vestbreden er en "venstre-radikal påstand." Den er trykt i en redaktionelt vurderet del af en hjemmeside der ideologisk set er placeret nogenlunde i midten af den amerikanske højrefløj, hvorfor man med en vis rimelighed kan betvivle at den skulle indeholde "venstre-radikale påstande."
Jeg er ikke bekendt med HaConhens skribentvirksomhed, og har derfor ikke tænkt mig at forsvare hans standpunkter, hverken i bemeldte artikel eller i al almindelighed.
"(…) Organisationen blev dannet med støtte fra Iran og har siden fulgt den islamiske ideologi, som Ayatollah Khomeini (el. Ruhollah Khomeini) i 1980'erne introducerede i Iran. Det arbejder for etableringen af en islamisk stat i Libanon efter samme retningslinjer som i Iran, (…)"
Det er ganske interessant at betragte de dele af den citerede artikel som du har udeladt. Her er afsnittet i sin helhed. De udeladte sætninger er kursiveret:
"Hizbollah er i dag et af de største politiske partier i Libanon og repræsenterer den shiitiske del af landets befolkning. Organisationen blev dannet med støtte fra Iran og har siden fulgt den islamiske ideologi, som Ayatollah Khomeini (el. Ruhollah Khomeini) i 1980'erne introducerede i Iran. Det arbejder for etableringen af en islamisk stat i Libanon efter samme retningslinjer som i Iran, men anerkender i dag at dette kun er muligt med fuld opbakning fra det libanesiske folk. Siden den israelske hærs drab på sheikh Abbas Mussawi 17. februar 1992, ledes Hizbollah af sheikh Hassan Nasrallah. Organisationen blev oprindelig finansieret af Iran, men de fleste af dens midler indsamles i dag fra dens egen valgkreds.
På amerikansk hedder det der trick quote mining, og regnes sædvanligvis for noget ucharmerende.
At Hezbollah har en konfrontatorisk retorik kommer i øvrigt ikke som nogen stor og markant nyhed. Men konfrontatorisk og krigerisk retorik er ikke nogen forbrydelse når den fremføres af hvide, mere eller mindre engelsktalende mennesker. Trusler om statsterrorisme er tilsyneladende kun en forbrydelse når de fremsættes af brune mennesker der snakker underligt.
Hezbollahs sagligt set mest seriøse forbrydelse overfor Israel siden afslutningen på borgerkrigen i Libanon er at smide nogle middelstore kanonslag ind over grænsen (der er bogstavelig talt mere krudt i en gennemsnitlig dansk families nytårsfyrværkeri end i en Qassam-raket).
Dertil kommer at de engang imellem skyder panserbrydende raketter imod israelske militærkøretøjer, skyder på israelske soldater, tilfangetager israelske soldater og forsøger at få dem udvekslet for israelske krigsfanger. Men det er lissom ikke nogen forbrydelse at skyde på militært personnel og udstyr der indgår i en besættelse. Og det gælder i øvrigt uanset om man regner den pågældende besættelse for lovlig eller ej.
"svares der igen med personlige angreb."
Vi kan godt gå tråden her igennem med en tættekam og opstille en kronologisk liste over alle de personangreb der er blevet fremført. Men det er en længere øvelse, som jeg personligt ikke gider at bruge tid på før du har svaret på mine tre spørgsmål om Israels grænser.
Tja... det fremgår jo tydeligt, at du kun vil se een virkelighed i palæstina konflikten.
Og at du ubetinget forsvare den ene side.
Det er præcis dét fundament - boykot kampagnen bygger på, og som jeg anholder i min allerførste kommenar:
Palæstina Konflikten - er en rigtig tragisk situation, men at spænde den for en enøjet politisk optik - er beskidt.
Jeg forsvare ingen af parterne i konflikten, jeg ser mange fejl på begge side.
Men det overser du helt, og afkræver en sort/hvid stillingtagen i en retorik form - der dufter maoistisk.
... du insinuerer at personer der er uenige med dig må være kommunister.
Men sammenligninger med McCarthy er naturligvis langt over stregen og et udtryk for usmagelige personangreb.
>
... du insinuerer at personer der er uenige med dig må være kommunister.
>
Hvor?
Men bortset fra det, vil Kommunister normalt gerne have sig frabedt at blive sammenlignet med Maoister.
Men nu er det jo slet ikke det diskussionen drejer sig om.
Alt i alt - viser hele denne debat her på siden, meget godt - hvad der er galt med kampagen, der ligger grund for artiklen "KU skal trække sig ud af Israel".
Kampagen er baseret på enøjet optik.
Enten er man med eller også er man imod. En verden opdelt i sort/hvid.
Udtrykker man kritik på det, er man automatisk 100% for det ene - og dermed fx pro-apartheid.
Det er jo noget vrøvl.
Men det afslører samtidig det tankegods det bygger på.
I bund og grund det samme tankegods, der holdt folk undertrykt i østblokken frem til 1989.
Der var også kun een virkelighed. Een optik. Indtil 1989. Indtil Sinatradoktrinen.
Tja... det fremgår jo tydeligt, at du kun vil se een virkelighed i Sydafrika.
Og at du ubetinget forsvare den ene side.
Det er præcis dét fundament - boykot kampagnen bygger på, og som jeg anholder i min allerførste kommenar:
De sortes situation i Sydafrika - er en rigtig tragisk situation, men at spænde den for en enøjet politisk optik - er beskidt.
Jeg forsvare ingen af parterne i konflikten, jeg ser mange fejl på begge side.
Men det overser du helt, og afkræver en sort/hvid stillingtagen i en retorik form - der dufter maoistisk.
Om ANC kan man i øvrigt læse: "Terrorism and violence
During its days in exile, the ANC was often criticised by western governments who shared the South African government's characterization of the group as a terrorist organization. Several high-profile anti-Apartheid activists such as Archbishop Desmond Tutu criticized the ANC for its willingness to resort to violence, arguing that tactics of non-violent resistance, such as civil disobedience were more productive. The ANC's willingness to ally with Communists was also the subject of both foreign and domestic criticism. A Pentagon report of the late 1980s described the ANC as "a major terrorist organization"."
Og de der siger at boycotten af Israel retfærdiggør en boycott af Sydafrika glemmer at denne bestemt ikke er ukontroversiel.
Nu skrev jeg "der sædvanligvis fremsættes" - jeg skrev ikke: "udelukkende" eller "kun".
Jeg er slet ikke i tvivl om at påstanden kan genfindes i andre grupperinger - incl. hvad der måtte findes af yderfløje.
Det kommer som lidt af en overraskelse at høre den amerikanske fredsbevægelse betegnet som en yderfløj. Jeg ved ikke hvor du får dine nyheder fra (omend jeg har mine anelser), men jeg vil anbefale at du skifter abonnement.
Påstanden om at de amerikanske (ny)liberalister skulle tilhøre en yderfløj er enddog endnu mere interessant - de har nemlig leveret de sidste tre-fire finansministre, og samtlige centralbankdirektører siden Volker.
Og hvis vi hermed kan afrunde denne lille ucharmerende eksersits udi motivforskning, kunne vi måske komme tilbage til sagens kerne?
I den anledning synes jeg efterhånden at Hr. Meyer skylder os nogle svar på de spørgsmål jeg stillede lidt længere nede i tråden:
1) Hvad er staten Israels legitime grænser?
2) Hvad bør der ske med de israelere der i øjeblikket lever udenfor bemeldte grænser?
3) Hvad bør der ske med de ikke-israelere der i øjeblikket lever indenfor bemeldte grænser?
Så længe du ikke vil svare på disse simple spørgsmål er det lidt vanskeligt at føre en meningsfuld diskussion om det palæstinensiske problem.
Kære Frans Meyer
Universitetsavisens faste medarbejdere og freelanceskribenter kan deltage i debatten i artiklernes kommentartråde på linje med alle andre læsere.
De holdninger, de her vælger at udtrykke, er deres egne, og ikke udtryk for nogen linje fra avisens side. Skribenternes indlæg bliver ikke underlagt anden redaktionel kontrol end øvrige indlæg (se avisens debatregler).
Hvis Universitetsavisen skulle finde anledning til at udtrykke redaktionens synspunkt om en sag, vil vi gøre tydeligt opmærksom på, at det da er avisen, der taler. I øvrigt henviser jeg til chefredaktørens leder, der findes i den trykte udgave med genoptryk på debatsiderne her på nettet.
Med venlig hilsen
Christoffer Zieler, redaktør online
Kære Christoffer Zieler
Fint.
Når Jakob Stenfalk 16/11-09 kl. 14:55 skriver i sin kommentar:
”I øvrigt kan jeg berolige Frans Meyer (og alle andre der måtte have en lille McCarthy i maven)”
må jeg antage, at den injurierende person sammenligning overholder avisen debat regler i-og-med at kommentaren bringes (!) ?
Om McCarthy – der sammenlignes med, kan læses her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Joseph_McCarthy
"You keep using that word. I do not think it means what you think it means." - Inigo Montoya
I øvrigt er det det forkerte link du har fat i:
"Mccarthyismen - som i dag måske bedst beskrives som kommunistforskrækkelse - er et begreb der var med til at karakterisere USA i slutningen af 1940'erne og starten af 1950'erne" - Wikipedia [original kursivering]
Men hvis du har noget specielt imod McCarthy kan vi også bruge en lang række af de professionelle demagoger der har kørt smædekampagner imod DRs udenrigsredaktion over de sidste ti års tid. Pittelkow, Messerschmidt, Fogh - der er nok at tage af. Personligt ville jeg tage det mere ilde op at blive sammenlignet med de tre ovenstående end med McCarthy, men sådan er vi jo så forskellige...
Kære Frans Meyer
Jeg er enig i, at McCarthy-sammenligninger ikke hører hjemme i vores debat. Det er lidt af en tyndslidt kliché at nævne McCarthy, så jeg registrerede det ikke, men må nu erkende, at det er over stregen.
Men sagt er sagt, og på dette tidspunkt giver det mest mening at henstille til, at folk, der debatterer her på siderne, holder sig til emnet og undlader at gå efter manden. Så skal vi fra redaktionens side forsøge at være bedre til at spotte de personlige angreb i tide.
Israel og Palæstina er et emne, der får finkerne til at ryge af fadet.
cz
selv at blive kritiseret for ikke at engagere sig i alle verdens andre konflikter. Det virker som en bevidst vildledning af debatten at Kina, Cuba og diverse andre stater skal hives på banen.
Lad os prøve at forholde os til problemet: Israels nu over 40 år lange besættelse af Vestbredden og Gazastriben.
Målet med den akademiske boykot og den generelle boykot af Israel er at presse Israel til at afslutte besættelsen. Dette mål deles officielt af stort set hele det internationale samfund og er gentaget i utallige FN-resolutioner. Desværre bevæger vi os ikke hen imod dette mål, da der ikke sættes handling bag ordene. Tværtimod forstærker Israel hver dag sit greb om de besatte områder ved at bygge nye bosættelser.
Den internationale "boycott, divestment and sanctions" kampagne (http://www.bdsmovement.net/) er i mine øjne et seriøst bud på en bevægelse, der ved brug af ikke-vold, kan presse Israel til at overholde international lov. En akademisk boykot er et led i denne kampagne.
Hvis nogle af kritikerne af BDS-kampagnen har seriøse alternativer til hvordan vi skal få bragt Israels besættelse af Vestbredden og Gazastriben til ophør, lytter jeg gerne. Jeg vil gerne indrømme, at en boykot kampagne ikke er fejlfri, men umiddelbart ser jeg ikke noget alternativ.
Det er ikke vildledning at hive andre stater på banen. Mange andre lande har begået langt, langt værre overgreb end dem vi ser i Israel-Palæstina konflikten. Det ved du. Det ved alle. Hvorfor er det så alligevel Israel, der står i første række?
En boycot er ikke en "uskyldig" kampagne. Den vil efterlade israelerne med et indtryk af, at verden er i mod dem. Og det er sjovt nok, noget israels jødiske befolkningsgruppe har prøvet før. Mit bud er at mange vil opfatte det som anti-semitisme. Det er jo ikke ligefrem fordi Israels nabolande er demokratiske forbilleder med pletfrit forhold til menneskerettigheder og accept af religiøse mindretal. Jeg mener, man i stedet burde lave et fredsinitiativ, der lobbyede på begge sider af konflikten. En boycot er et aggresivt politisk instrument, der var fuldt forsvarligt i en entydig konflikt som den i Sydafrika. I en broget konflikt som den i mellemøsten er den malplaceret og dobbeltmoralsk.
Der er ikke tale om vildledning - men at pege på, hvor ensidigt der vinkles.
"Københavns Universitet samarbejder med universitetet i Tel Aviv, og støtter dermed indirekte Israels overgreb mod palæstinenserne, mener studerende"
Hvis påstanden her - skal tages til indtægt, så er det jo relevant, at spørge om det så skal gælde alle de universiteter KU samarbejder med?
Cuba, Kina, Syrien osv... - det skal det så åbenbart ikke....(!) med pudsige henvisninger, til størrelse, til magtmidler...
"Jeg vil gerne indrømme, at en boykot kampagne ikke er fejlfri, men umiddelbart ser jeg ikke noget alternativ."
Hvor enøjet er det lige! - Et lige så legitimt standpunkt må jo så være:
Jeg vil gerne indrømme, at Israels håndtering af konflikten ikke er fejlfri, men umiddelbart ser jeg ikke noget alternativ.
Så kommer vi jo ikke meget videre....
Og det rammer jo plet i fundamentet som kampagnen bygger på. Man er slet ikke interesseret i en afbalanceret løsning, eller i menneskerettigheder blandt verdens folk.
Om Gaza og Vestbredden kan man læse her: http://da.wikipedia.org/wiki/Seksdageskrigen
""Israel forsøgte i de efterfølgende år uden held at komme i dialog med de arabiske lande for at bytte de erobrede landområder tilbage til gengæld for en varig fred, dog uden held. De arabiske lande afslog med et nej til fred, nej til anerkendelse af staten og nej til dialog.""
Og den senere Yom Kippur-krig http://da.wikipedia.org/wiki/Yom_Kippur-krigen
Hvor man bl.a. kan læse:
””
Til sidst lykkedes det og Israel og Egypten underskrev den egyptisk-israelske fredsaftale i 1979. Israel trak sine tropper og bosættere tilbage fra Sinai til gengæld for en normalisering af forholdet til Egypten og en varig fred.
Mange i den arabiske verden var rasende over Egyptens fredsaftale med Israel. Egypten blev smidt ud af den Arabiske Liga. Indtil da havde Egypten "stået ved roret i den arabiske verden" [126] Egyptens spændte forhold til sine arabiske naboer kulminerede i 1977 med den kortvarige Libysk-egyptiske krig.
To år senere blev Anwar Sadat snigmyrdet den 6. oktober 1981 mens han deltog i en parade, som markerede den 8. årsdag for starten på krigen. Morderne var islamistiske medlemmer af hæren, som var rasende over hans forhandlinger med Israel.
””
Begge links kaster lys over forhistorien til dagens tragiske situation.
"Hvis påstanden her - skal tages til indtægt, så er det jo relevant, at spørge om det så skal gælde alle de universiteter KU samarbejder med?
Cuba, Kina, Syrien osv... - det skal det så åbenbart ikke....(!) med pudsige henvisninger, til størrelse, til magtmidler..."
Det turde da ellers være til at fatte: En akademisk boykot har fordele og den har ulemper, hvorfor man må foretage en konkret taktisk og politisk vurdering inden man iværksætter den.
Anti-apartheid-bevægelsen har tilsyneladende vurderet at i tilfældet Tel Avivs Universitet overstiger fordelene ulemperne. Den konklusion kan man naturligvis diskutere - men så er man nødt til at fremføre saglige argumenter, ikke smide om sig med røde sild.
Tilsvarende kan man naturligvis argumentere for en akademisk boykot af f.eks. Havannas universitet. Hvis nogen er interesserede i at indgå i en seriøs diskussion af fordele og ulemper ved en sådan, så for min skyld ingen alarm - men det synes jeg ikke at jeg ser noget forsøg på i nærværende tråd.
"Et lige så legitimt standpunkt må jo så være:
Jeg vil gerne indrømme, at Israels håndtering af konflikten ikke er fejlfri, men umiddelbart ser jeg ikke noget alternativ."
I så fald bør du begynde at læse avis. Den palæstinensiske regering har efterhånden en hel del gange sagt ligeud at de er parate til en fredsslutning efter 67-grænserne. Hvilket jo giver en ganske indlysende løsning på konflikten: Total nedlæggelse af alle bosættelser på Vestbreden og gensidig anerkendelse imellem Israel og Palæstinas (d.v.s. Vestbreden og Gaza efter 67-grænsen), inklusive Palæstinas luftrum og territorialfarvand. En helt tilsvarende løsning er mulig med Syrien vedr. en tilbagetrækning fra Golan.
Hermed ville samtlige arabiske stater have anerkendt Israels grænser og suverænitet (med undtagelse af Irak, hvor der i øjeblikket ikke eksisterer nogen fungerende stat der er i stand til at anerkende eller bestride grænser).
Hvorved vi kommer tilbage til spørgsmålet om Israels legitime grænser. Mener du at Israel har krav på landområder der ligger udenfor 67-grænserne?
"Man er slet ikke interesseret i en afbalanceret løsning, eller i menneskerettigheder blandt verdens folk."
Hvad består en "afbalanceret løsning" i? Total tilbagetrækning fra Vestbreden og Golan? Annektering af Østjerusalem og total tilbagetrækning fra resten af Vestbreden og Golan? At Israel annekterer Vestbreden og Golan og Ægypten annekterer Gaza? At Israel annekterer Vestbreden og Golan men anerkender Gazas suverænitet, luftrum og territorialfarvand? Så længe du ikke vil fortælle os hvilke grænser du vil betragte som fair og "afbalancerede" kommer vi ikke videre.
Og hvorfor mener du at Yom Kippur-krigen legitimerer at Israel med løs hånd drysser WP og klyngebomber ud over Gaza?
>
Og hvorfor mener du at Yom Kippur-krigen legitimerer at Israel med løs hånd drysser WP og klyngebomber ud over Gaza?
>
Et godt eksempel på manipulerende diskussion teknik
I-og-med at jeg slet ikke har skrevet hvorvidt det er legitimt eller ej, hvad Israel gør.
Jeg peger derimod på, hvor enøjet og ensidigt der vinkles.
"I-og-med at jeg slet ikke har skrevet hvorvidt det er legitimt eller ej, hvad Israel gør."
Nej, naturligvis har du ikke det. Det er helt og aldeles tilfældigt at du fremhæver Seksdageskrigen og Yom Kippur-krigen som eksempler på "forhistorie" som du mener det er væsentligt at "belyse" i den aktuelle debat. Det er naturligvis at gå langt ud over rimelighedens grænser at påstå at der er tale om et forsvar af Israels aggressioner overfor Palæstina.
"Jeg peger derimod på, hvor enøjet og ensidigt der vinkles."
Når de faktiske forhold er ensidige, er det ikke en journalists (og langt mindre en politisk aktivists) opgave at "afbalancere" sin dækning af virkeligheden i en grad så den tilfredsstiller dine personlige fordomme.
Og i dette tilfælde er de faktiske forhold at 1) Israel systematisk krænker Palæstinas luftrum, 2) Israel systematisk myrder medlemmer af den lovligt og nogenlunde demokratisk valgte palæstinensiske regering, 3) Israel systematisk deporterer palæstinensere fra områder på Vestbreden og i Østjerusalem, 4) Israel de-facto annekterer Vestbreden, men uden at anerkende de palæstinensere der bor på Vestbredens ret til at blive boende der og til uhindret adgang til skoler og hospitaler, 5) Israel systematisk stjæler vand der ifølge international lov tilhører Palæstina, 6) Israel systematisk anvender WP og klyngebomber - våben der er kriminelle i alle halvvejs civiliserede stater, 7) Israel anvender systematisk tortur, 8) Israel terrorbomber systematisk Palæstina fra luften, 9) Israel nedskyder sagesløse palæstinensiske fiskere der sejler rundt langt inde i Palæstinas territorialfarvand, 10) Israel afskærer Gaza fra elektricitet, medicin og nødhjælp og 11) stjæler den Palæstinensiske regerings penge.
Overfor det har du at 1) Hamas og Hezbollah (eller folk der påstår at representere Hamas og Hezbollah - hvor meget kontrol den politiske ledelse i de to organisationer har over deres kamptropper er uvist, særligt da Israel har gjort en ret aktiv indsats for at smadre netop denne kontrol) en gang imellem smider nogle mellemstore kanonslag ind over grænsen til Israel og 2) stadig ikke har taget klar politisk afstand fra mere eller mindre tilfældige bombninger af busser (omend de heller ikke længere udfører den slags aktioner i praksis).
Så med mindre du har lyst til at bestride nogle af de her fremlagte fakta (og løse henvisninger til at Hezbollah og Hamas står på denne eller hin kommunist - undskyld, terroristliste rækker i den sammenhæng ikke), vil jeg opfordre dig til at give os et bud på hvordan en "afbalanceret" artikel bør afspejle disse fakta på en neutral og tilstræbt objektiv facon, så man undgår "ensidig" vinkling?
"Nu ved jeg ikke så meget om Kina" - man skal vel ellers være både blind, døv og ideologisk forblændet for ikke at kende til det kommunistiske diktaturs systematiske undertrykkelse af befolkningen, både de politiske dissidenter og folk fra Tibet og Xinjiang mv.
Israel skal man for alt i verden holde sig fra, mens man åbenbart gerne må samarbejde med kommunistiske og tyranniske regimer andre steder. KU samarbejder således med ni universiteter i Kina, herunder to i Hongkong, og hertil kommer et i Syrien og et på Cuba. Det er der ikke nødvendigvis noget problem i, medmindre man derved legitimerer de diktatoriske regimer, der står bag; men det er tilsyneladende ikke et spørgsmål, der lader til at interessere de mange aktivister, der er ved at omkomme af forargelse over samarbejdet med universitetet i Tel Aviv. I det hele taget virker det udpræget som om, aktivisterne er manisk besatte af Israel og alt, der vedrører dette land, mens alle andre temaer, der ikke passer ind i de formstøbte ideologiske koncepter, uden videre kan ignoreres med et ynkeligt udsagn om, at "man ikke ved så meget om det". So fühlt man Absicht, und man ist verstimmt.
... på Israel og lande som Cuba og Kina, at Israel er en stat som Europa ville være i stand til at tvinge til at rette ind og opføre sig ordenligt, hvis vi ellers gad at gøre noget ved alle de fine skåltaler om demokrati og menneskerettigheder.
Kina, derimod, har vi ikke nogen seriøse magtmidler overfor. Så at råbe op om det kinesiske regimes ondskab er en ret gratis omgang - det kan ikke engang i teorien omsættes til meningsfuld politisk handling.
Jamen så lader vi være med at "råbe op" om det kinesiske regime. Nu skriver jeg jo netop ikke, at man nødvendigvis skulle boykotte Kina; jeg påpegede blot det problematiske i, at venstrefløjsaktivister konstant falder over Israel i en grad, der sandsynliggør, at der er tale om et bevidst, ideologisk motiveret valg, snarere end en reel bekymring for almindelige palæstinenseres levevilkår eller for demokratiets vilkår i Israel.
Kina er selvsagt i en vægtklasse for sig, der ganske rigtigt gør det svært at lave "meningsfuld politisk handling", hvis det ellers skulle være et mål i sig selv. Problemet er derimod, at man aldrig hører aktivister bekymre sig om alskens andre småstater, der åbenlyst praktiserer statsterrorisme og underkuelse af dissidenter. Hvem laver aktioner mod Castro-klanen på Cuba? Og hvornår har man sidst set studerende fra KU gå i protestdemonstration imod Assad-regimet i Syrien, der vel ikke ligefrem kan kaldes en supermagt?
Når man desuden i artiklen læser, at Ida Marie Rump henviser til "store israelske akademikere" som Ilan Pappé, fremstår det skævvredne sigte med aktionen endnu mere tydeligt: Ilan Pappé er ikke bare en forfulgt uskyldighed, men derimod en erklæret støtte af terrororganisationen PFLP. Når dette er klarlagt, virker det ærligt talt som om det er de aktionerende ved KUA, der har et problem med, hvem de støtter, snarere end dem, der er ansvarlige for KU's internationale samarbejde.
... der er meget dækkende for nærværende situation: "Pluk først den lavthængende frugt." Syrien og Cuba er ikke i Vesten(TM)s interessesfære, og vi har derfor væsentlig mere begrænsede magtmidler overfor dem end vi har overfor Israel.
Dertil kommer at de overgreb regimerne i Damaskus og Havanna begår - uanset deres almindelige vederstyggelighed, som ingen ædruelig observatør vel vil benægte - er i en helt anden og væsentligt lavere vægtklasse end den systematiske etniske udrensning som Israel har gang i på Vestbreden, og de mere eller mindre konstante terrorbombninger af Gaza.
Det er i øvrigt heller ikke korrekt at den organiserede venstrefløj er tavs om Kina - om end den sædvanligvis har fokus rettet mere imod Tibet end imod Xinjiang. Men det er en anden kreds af aktivister - det er tidskrævende nok at holde sig grundigt orienteret om en konfliktzone ad gangen, så der er formentlig et ret begrænset overlap i personkredsen.
Nu er det naturligvis korrekt at palæstina-aktivisterne rundt om i den vestlige verden er væsentligt bedre organiserede end f.eks. kurdernes, colombianernes eller de syriske dissidenters tilsvarende lobby-grupper (med undtagelse af tibetanerne - heraf opmærksomheden på Kina - og eksil-cubanerne, der dog desværre i nogen grad er under indflydelse af højreekstremister med snuskede forbindelser til Batista-tiden). Men det kan vel næppe lægges en anti-Apartheid-bevægelse til last at de er dygtige til at tale deres sag.
"Ida Marie Rump læser Arabisk på KU" ....jo... men det er jo ikke det hele. Hun er også en del af Monsun/Modkraft.dk
Hendes objektivitet kan man ved selvsyn opleve her:
http://www.modkraft.dk/spip.php?page=print&id_article=9659
Om Hamas brug af børn kan læses her: http://en.wikipedia.org/wiki/Hamas#Use_of_children
""Burde KU også boykotte Beijing Universitet, som man er allieret med i IARU-samarbejdet, fordi Kina undertrykker uighurerne og har annekteret Tibet?""
""»Nu ved jeg ikke så meget om Kina, men i princippet ja""
Pudsigt med Kina... men det vel også en svær størrelse at sluge, når ens objektivitet er kronisk enøjet.
Palæstina Konflikten - er en rigtig tragisk situation, men at spænde den for en enøjet politisk optik - er beskidt.
Hvad skulle en sådan boykot hjælpe? Vil det ikke bare bestyrke højrefløjen i Israel i, at man ikke skal forvente andet end slet skjult antisemitisme fra den intellektuelle venstrefløj i Europa, hvilket bare vil underminere deres eget lands venstrefløj, og dennes forsøg på at føre en kritik af landets politik. Altså en decideret kontraproduktiv effekt.
Men handler det ikke også om, at det for nogle aktivister mest drejer sig om at vise deres had til Israel, og en måde at gøre det på er ved at tage den akademiske verden til gidsel?
Er det bare mig, eller er noget mærkeligt over udtalelsen:
”En ranglet fyr i jakkesæt stopper op og tager et par billeder med et antikvarisk udseende kamera. »Han er helt sikkert zionist ham der,« mumler aktivisterne indbyrdes,”
Lidt paranoidt virker det til. Spøger forestillingen om den store onde internationale jødiske sammensværgelse mon stadig?...
... at høre folk kalde modstanden imod Israels Apartheid-politik for anti-semitisk. Hvis det er anti-semitisk at opfordre til økonmiske og politiske sanktioner imod Israel, så kender jeg adskillige jøder - sågar et par israelere - der er stærkt antisemitiske. Hvilket vel forekommer en smule absurd.
Der er tre spørgsmål jeg plejer at stille til folk der tuder over den europæiske venstrefløjs kritik af Israel:
1) Hvad er Israels legitime grænser?
2) Hvad skal der gøres med de israelere der i øjeblikket bor udenfor Israels legitime grænser?
3) Hvad skal der gøres med de ikke-israelere der i øjeblikket bor indenfor Israels legitime grænser?
Hvor jeg kan forstå, at det for politisk aktive unge forekommer nærliggende at foreslå en boykot af Israel i forskellige sammenhænge, er det dog helt hen i vejret at gøre det på universitetssamarbejde.
Jeg er selv masterstuderende på Tel Aviv Universitet (er tillige kandidat fra KU) og jeg kan oplyse de kritiske KU-studerende om, at der her på TAU findes en endog meget israelkritisk linje, der sørger for at give vigtigt modspil i den offentlige debat i Israel.
Jeg er hverken zionist eller jøde og er selv kritisk overfor megen af den politik, som Israel står for; men at opfordre til akademisk boykot er simpelthen hul i hovedet - det er netop i det israelske accademia, at man finder størst støtte for venstrefløjen og for fredsprocessen som helhed.
Kan jeg foreslå, at mine politisk aktive studiekammerater finder andre - fredelige - måder at udøve pres på? Det her handler ikke om 'akademisk frihed', som Ida Marie Rump udtaler - det handler om at ville gøre en forskel og gøre forholdene bedre for palæstinenserne (hvilket vel er noget, vi alle - inklusive størstedelen af Israels syv millioner indbyggere - gerne vil); men at forsøge at gøre en forskel ved at straffe dygtige, israelske og danske studerende, professorer og andre undervisere, er simpelthen for dumt.
... under Apartheid.
Nu skal man naturligvis være forsigtig med at drage alt for slaviske paralleller imellem to historiske situationer med 40 års mellemrum. Men ideen om at lade Europas politik overfor Israel inspirere af anti-Apartheid-bevægelsens erfaringer er bestemt fornuftig og berettiget - der er jo ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken.
Inden jeg selv studerede i Israel havde jeg også et ret sort/hvid billede af konflikten og dens parter. Efter at have studeret der et år fik jeg et langt mere broget syn på konflikten. Der er rigtigt mange "konflikter" i konflikten, og det står absolut ikke mejslet i sten, hvem der har ret, og hvem der har uret.
IsraelPælatina-konflikten er selvfølgelig dybt tragisk. Og Palæstinenserne bør have deres egen stat hurtigst muligt. En boycot vil dog kun støtte de mindre dialogsøgende kræfter i israel. De kan (med rette) hævde at vesten er sindsygt dobbeltmoralsk i sin kritik af andre stater. At kaste sig over Israel lugter en lille smule anti-semitisk. (Og ja, selv i Israel kan man finde mange, der er stærkt kritiske overfor landets egen politik, det er bare ikke DEM, du støtter med en boycot). Konflikten kan i øvrigt ikke ses som et rent israelsk/palæstinensisk problem. Mange andre lande både i mellemøsten og i vesten har stor interesse i konflikten. Og ikke alle disse kræfter er interesseret i at konflikten ender "lykkeligt".
Tak til Universitetsavisen for at tage det vigtige emne op.
Interesserede kan læse mere om Tel Aviv Universitys involvering i og støtte til Israels våbenudvikling og militær her:
http://www.bdsmovement.net/?q=node/502
KUs samarbejde med Tel Aviv University er en indirekte støtte til Israels besættelsespolitik. Det er fint nok, at der samarbejdes med individuelle israelske akademikere, men lad venligst være med at samarbejde med israelske institutioner, der er med til at understøtte verdens længstvarende ulovlige besættelse.
"akademisk frihed" siger Rump.... den vil hun altså have, men ikke give til studerende i Danmark der vil blive klogere på mellemøsten ved selvsyn, eller til israelske studerende der ved at tage en akademisk uddannelse bliver en del af kristisk og selvstændigt tænkende system.
At boycutte et helt lands kulturelle institutioner og i særdeleshed deres universiteter fordi man ikke kan lide dets politik er ikke bare uetisk men også dumt og uakademisk. Hvis man bliver 'zionists' af at forholde sig nuanceret til konflikten mellem Israel og det Palæstinensiske Selvstyre så er jeg en stolt zionist! KU burde oprette flere samabejdsaftaler med universiteter i området sådan at studernede kan få forståelse for konflikten og blive en del af løsningen (dialog) istedet for som Rump af være en del af problemet (boycut of afvisning af dialog)!
Kan vi så få en akademisk boykot af Israel, lige nu!
Stiltiende er som bekendt accept, og EUs "no-policy" har mange menneskeliv og manglende rettigheder på samvittigheden. Bladet fra munden kære medstuderende, som det ganske rigtig siges i artiklen, er det en politisering at se bort fra Israels overgreb og arrogance over for international lov.
Nyhedsbrev
Universitetsavisen
- mest læste
- mindst læste
- Nyeste
Universitetsavisen er University Post i maj måned
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?
-
Smukke steder på KU set med et kamera -
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum -
Statskundskabsrevy 2012 -
Kidd på campus: Du har kun én liv! -
Afdeling for Eksperimentel Medicin -
Store eksamensdag -
Basunkinder og messing, der skinner -
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser -
Årsfest på Københavns Universitet -
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige? -
Verdens første fælles Hum-revy -
Rundspørge: Hvordan er din studiestart? -
Velkommen til År Nul -
Hvad er det dog, de laver? -
Årets DHL-stafet i neongrønt -
Fest for begyndere -
Det Astronomiske Observatorium -
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud -
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort -
Kærlighed til bøger og biblioteker
Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012
FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Kontakt redaktionen
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk