Studerende får lillefinger i boligkampen

Der er en interessant forskel på, hvordan de studerende og overborgmesteren hver især udlægger Københavns budget for 2013.

I aftalen indgår, at kommunen ophæver et ‘midlertidigt’ stop for tilskud til alment ungdomsbyggeri, der blev indført i 1995, og at man har besluttet at støtte opførelsen af 725 almene boliger, hvoraf 145 bliver øremærket unge. Det koster 140 millioner kroner, hvoraf de unge altså får en femtedel, eller formentlig lidt mindre, idet ungdomsboliger typisk er små.

Presset virkede

For de studerende er der ingen tvivl: Budgetaftalen fra torsdag den 13. september er et gennembrud for deres vedvarende pres for at få gjort noget ved hovedstadens boligforhold for studerende, som i år nåede et skandaløst niveau med tusindvis af unge i kø til kollegieværelser og studiestartere indlogeret på vandrehjem og campingpladser.

I månedsvis har de studerende ført stædig boligkampagne. De har ‘udlejet’ rådhuset på byens lygtepæle; de har møvet sig ind og ‘camperet’ i overborgmesterens forhaller – og undervejs hånligt returneret den slikpose, som en enfoldig kommunal sjæl fandt på at byde de unge demonstranter i mangel af et møde med overborgmester Frank Jensen.

Mest effektfuld har nok været den net-baserede sofaformidlingsservice, som de studerende selv oprettede. Der er ikke ligefrem blevet skaffet tusindvis af sofaer ad den vej, men en lille gruppe boligløse fik faktisk tag over hovedet i det mindste for en tid, og dermed blev kommunens og udlejningsmarkedets uformåen udstillet for offentligheden.

København vil især være familieby

Men læser man den pressemeddelelse, hvori kommunens forskellige borgmestre og deres spindoktorer i egne ord blærer sig med den netop indgåede budgetaftale, fylder de studerende mindre end lidt.

København vil kendes for sin storartede familiepolitik (familier med normalindkomster har heller ikke rigtig råd til at bo i hovedstaden), sit bidrag til at sænke den globale temperatur og for de mange gode cykelstier, man anlægger rundt omkring; de unges boligforhold er lidt en side-deal i det store spil.

Pressemeddelelsen har vakt mild skuffelse blandt de studerende, som læste den, men faktisk er den manglende interesse fra kommunen for at gøre et stort nummer ud af de nye ungdomsboliger nok at betragte som en ekstra cadeau til de unge, for den demonstrerer, at det reelt er lykkedes at presse Københavns Kommune til at gennemføre en politik, man ikke havde på tapetet.

Næste slagmark: Christiansborg

Ifølge Studenterrådet er boligspørgsmålet nu blevet en landspolitisk sag.

»Det er regeringen, der har hævet uddannelsesmålsætningen. Så er det også regeringen, der må sørge for, at Københavns Kommune får de fornødne muligheder for at etablere et stort antal ungdoms- og studieboliger i en fart,« lyder det fra Studenterrådets formand, Bjarke Lindemann Jepsen i en pressemeddelelse.

Og her kan Københavns Kommune pludselig blive de studerendes nye allierede, for der er faktisk lovgivning, der forhindrer, at hovedstaden smækker kollegier op til alle sine tilflyttere. I budgetaftalen indgår, at kommunen vil forsøge at få lavet det om:

»Regeringen opfordres til at tilvejebringe lovændringer, som gør det muligt for kommuner at stille krav om etablering af ungdoms- og studieboliger i nye byudviklingsområder. Det kan fx være gennem en ændring af planloven, så der i en lokalplan kan stilles krav om, at en vis andel boliger skal etableres som boliger til unge og studerende,« står der i kommunens aftale.

Så meget kunne de studerende og byens overhoved skåle på, da overborgmester Frank Jensen dukkede op til de studerendes bolig-sejrsfest på Studenterhuset dagen efter vedtagelsen af budgettet. (Billeder af seancen kan ses på Studenterrådets Facebook-side.). Frank Jensen fik i øvrigt en pose slik af de studerende, som han, så vidt vides, ikke returnerede.

De studerende har fået en lillefinger af kommunen, og det er, som bekendt, bedre end blot at få fingeren. Det vil vise sig, om landspolitikerne vil levere resten af armen.

chz@adm.ku.dk