Studerende demonstrerede mod dyrlægebesparelser

Klokken er kvart i ni fredag den 22. maj. På hjørnet af Amorparken ved Panum Instituttet samles omkring 150 studerende, iført blå dyrlægeuniformer. Forventningsfuldt folder de deres bannere ud og småsnakker med hinanden.

Pernille Schiønning studerer veterinærmedicin og har været med til at igangsætte demonstrationen. Hun øver slagråbet igennem en sidste gang og giver tegn til fælles afgang mod Lundsgaard Auditoriet på Panum instituttet, hvor der afholdes et stormøde om den økonomiske situation på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Til mødet kan de studerende nemlig for første gang høre mere om 24 millioner kroner, som instituttet skal spare de kommende år. En spareplan, som de studerende frygter konsekvenserne af, men som de først hørte om for en måned siden, siger Pernille Schiønning.

Blev ikke meget klogere

Det er netop uvidenhed og usikkerhed, der præger stemningen, som de studerende går mod Panum. Slagord er der ikke meget af. I det hele taget bliver der hverken råbt, hujet eller buet noget videre. 200 meter senere siver de studerende ind i auditoriet, sæderne fyldes med blå uniformer, og bannerne løftes op bagerst i salen.

Dekan Ulla Wewer byder velkommen til de fremmødte. Med powerpoint og grafer, forklarer hun og fakultetsdirektør, Arnold Boon økonomien bag besparelserne og tager imod kritiske spørgsmål fra salen. Det hele tager tre kvarter.

Efter mødet står Pernille Schiønning og taler med sine medstuderende. Hun er ikke overvældet over informationsniveauet. Uvidenheden er den samme, som hun stod med ude i parken en time forinden, siger hun. Hun vil dog ikke gå så langt som til at sige, at hun er skuffet.

Til gengæld er hun stolt over fremmødet hos sine medstuderende, som fyldte næsten halvdelen af forelæsningssalen.

Vilje til dialog

Ulla Wewer deler glæden over de studerendes fremmøde:

“Jeg er glad for, at de studerende mødte så talstærkt op og gav udtryk for deres holdninger. Det kan kun gøre vores arbejde bedre med dialog.”

Hun understreger, at fakultetsledelsen og de studerende står med en fælles frustration over besparelserne. Hun lægger vægt på, at hun gerne vil styrke den indbyrdes dialog og pointerer, at de studerende har været repræsenteret i arbejdsgrupper siden november.

Pernille Schiønning mener, at fakultetet har et ansvar for at informere bredere.

Ifølge Ulla er det er det en stor udfordring at nå de studerende, kommunikativt.

“Vi har spurgt flere gange, hvordan kan vi nå ud til hinanden. Og jeg har ikke rigtig svaret.”

Samtidig gør hun klart, at dagens demonstration vidner om, at man i fremtiden skal styrke kommunikationen. I den forbindelse rummer et stormøde som i dag en helt særlig mulighed:

“Det jeg synes, vi opnåede i dag, var at komme i kontakt med hinanden. Og det er rigtig svært til hverdag.”

Næste skridt er fakta

Tilbage står imidlertid hele spørgsmålet om, hvad man skal gøre for at sikre, at kvaliteten på studiet ikke forsvinder med besparelserne.

På mødet var det klart, at de studerende ikke kendte til de muligheder, der var i spil. Eksempelvis en såkaldt klinisk taxameterordning, som flere af de studerende, herunder Pernille Schiønning, aldrig havde hørt om.

En bemærkelsesværdigt stille demonstration er ovre. Og til spørgsmålet om, hvorfor det egentlig gik så stille for, svarer Pernille Schiønning:

“Jeg synes, at for at vi skal blive taget alvorligt, så skal vi også opføre os ordentligt. Ellers så tror jeg ikke på, der er nogen, der gider at lytte til os. Så det var helt bevidst.”

uni-avis@adm.ku.dk