Studenteroprøret ulmer

Studenterrådet vil have demokratiet tilbage på KU og kickstarter debatten om revisionen af Universitetsloven

af Julie Caspersen

»Helge Sander kommer - kommer du?« Sådan lyder opfordringen til studerende og ansatte på Københavns Universitet.

Studenterrådet har inviteret til debatmøde om den upopulære universitetslov fra 2003 - en lov der ifølge Studenterrådet har undermineret de ansatte og de studerendes indflydelse i de bestemmende råd og bestyrelser. Det er torsdag den 9. oktober, og en hurtig optælling skønner at omkring 150 personer mødt op til debatmødet i Alexandersalen over for Vor Frue Kirke.

Der er energi, engagement og god lyd. Folk skriver sig på mailinglister samtidig med at drengene fra Universitetsradioen vender plader. Efter debatmødet er der arrangeret adskillige workshops hvor de studerende skal finde på idéer til kulturelle begivenheder og aktioner i protest over den manglende medbestemmelse og den øgede brugerbetaling.

Trækplasteret over dem alle, videnskabsminister Helge Sander, har imidlertid glemt en aftale med Folketinget, så de fremmødte må nøjes med en debat hvor de kan fyre løs på repræsentanter fra Dansk Industri, DJØF, studenterinitiativet Reboot68 og lektor på Det Naturvidenskabelige Fakultet Claus Emmeche. Studenterrådet er især interesseret i hvilke holdninger der kommer fra Mads Eriksen og Wenche Quist fra henholdsvis DI og DJØF. De to andre, Christoph Ellersgaard og Claus Emmeche, er allerede kendte for deres kritik af den eksisterende universitetslov.

Mindre demokrati?

»Problemet er ikke at vi har fået en mere professionel ledelse, men at vi er i en situation hvor vi har nogle ledere som groft sagt er ligeglade fordi ledernes bagland ikke længere er de studerende og ansatte, men de andre ledere,« indleder Mikkel Zeuthen fra Studenterrådet.

KU's øverste myndighed er bestyrelsen, og med vedtagelsen af universitetsloven i 2003 er der nu et eksternt flertal. Det vil sige at repræsentanter fra erhverslivet, for eksempel Lundbeck og Landbrugsrådet, sidder på seks ud af elleve pladser. De studerende har stadig to repræsentanter i bestyrelsen, de videnskabeligt ansatte har ligeledes to, og det øvrige personale har en repræsentant.

Før blev rektor og institutledere valgt af de ansatte og studerende. Nu udpeger ledelsen hvem der skal overtage disse stillinger. Men er der enighed om at der er blevet mindre demokrati på KU? Mads Eriksen fra Dansk Industri er ikke ubetinget enig.

»Jeg vil gå med til at den nuværende selvsupplering i ledelsen ikke er super skøn, men de studerende har ikke fået mindre indflydelse. Jeg vil påstå at de studerende ofte kan have mere tilfælles med de eksterne medlemmer af bestyrelsen end med undervisere, for de studerende har en interesse i at tage en uddannelse der matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet,« siger han.

Mads Eriksen påpeger at det er vigtigt at have en bestyrelse der varetager samfundets interesser, og at det ikke er andet end rimeligt at de folkevalgte har indflydelse på hvad der sker på universitetet. Wenche Quist fra DJØF stiller sig kritisk over for at markedskræfterne har fået større råderum over universitetet.

»Man kan ikke forudsige hvad der er i samfundets interesse. Derfor er det problematisk at universitetet styres mere og mere efter den fri konkurrence. Der var gode takter i universitetsloven som vi støttede, men vi støtter ikke den måde den fungerer på. Vi skal have mindre detailregulering og mere forskningsbaseret uddannelse. Forskningsbaseret uddannelse er i farezonen. Man er i gang med at kvæle universitetets kritiske stemme,« siger hun.

Sune Auken, lektor på Det Humanistiske Fakultet og blandt debattens tilskuere, uddyber.

»Vi har en historisk døv ledelse, og hvordan skal vi slippe af med den? Ude i erhvervslivet ville man aldrig tillade dårlig ledelse, men hvem skal hjælpe os fri fra den nuværende ledelse?« spørger han. Selvom Sune Auken er kritisk over for den nuværende ledelse, betyder det ikke at han vil tilbage til tidligere tilstande.

Derimod håber Sune Auken at evalueringen af Universitetsloven til næste år vil føre til nye og bedre tider. Han bakkes op af lektor Claus Emmeche der fastslår vigtigheden af at en ledelse har legitimitet nedefra i modsætning til den nuværende topmodel. Desuden skal de studerende og VIP'erne have mulighed for at skille sig af med lederne, siger han.

Brugerbetaling

En anden vigtig anke fra Studenterrådet går på den tiltagende brugerbetaling. Der er blevet skåret i undervisningstimerne, og på Jura har det medført at studerende bliver opfordret til at betale for private eksamenskurser for at nå igennem pensum. Hvad har dagens debattører at sige om den sag?

»Dansk Industri er ikke som sådan modstandere af betalingsuddannelser. Men vi ser heller ikke at det er på vej,« siger Mads Eriksen.

Repræsentanten fra DJØF har kun få ord at ytre om den sag. »Vi er imod,« siger Wenche Quist.

Generelt mener Wenche Quist at de studerende skal fokusere mere på flere penge til undervisning. »Når der kun er to timers undervisning på nogle semestre på de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, så er det jo ikke fordi underviserne ikke gider undervise. Det er fordi der ikke er penge til at undervise. Det giver jo ikke mening at snakke om alt det her hvis de studerende har så få timer på universitetet; så er der jo ingen uddannelse, siger hun.«

Det er dog diskussionen om det forsvundne demokrati der optager tilskuerne mest, og der kommer flere spørgsmål fra salen end der er afsat tid til svar. Studenterrådet må afbryde en livlig debat. »Jeg ser debatmødet i dag som startskuddet til en længere diskussion, og jeg ser frem til evalueringen af universitetsloven i 2009. Indtil da vil vi i Studenterrådet arbejde videre med at dokumentere hvorfor den nuværende universitetslov ikke fungerer,« siger formand for Studenterrådet Pia Mejdahl Daugbjerg.

• Send
• Del