Store og små universiteter slås om frie forskningsmidler

Københavns Universitet og de to andre store danske universiteter vil have forskning til at tælle mest når basismidlerne skal fordeles. De tre små mener at uddannelse skal prioriteres højest. KU kan i værste fald miste knap 120 millioner kroner årligt

af Claus Baggersgaard

De store universiteter er kommet op at slås med de små. Baggrunden er at regeringen fra næste år vil fordele de såkaldte basismidler, de milliarder af forskningskroner universiteterne selv kan bestemme over, i konkurrence mellem universiteterne. Det samme gælder de omkring tre milliarder kroner fra globaliseringspuljen for 2009 og 2010 som der i øjeblikket forhandles om i forbindelse med finansloven.

De store vil have forskning til at tælle mest mens de små mener at uddannelse skal vægtes højest når pengene skal fordeles. Ifølge Jørgen Honoré, universitetsdirektør på KU, er der tale om en reel og meget alvorlig konflikt der bunder i at man ser fundamentalt forskelligt på universitetssektorens fremtid.

»Universiteterne har forskellige roller og opgaver, og derfor skal de økonomiske rammevilkår også være forskellige. De store, herunder KU, skal sikre Danmarks internationale positionering, og derfor skal vi også have flere forskningsmidler,« siger universitetsdirektøren.

Han henviser til at regeringen har en målsætning om at dansk forskning skal være i verdensklasse, og da KU, Aarhus og DTU er de eneste herhjemme der for alvor formår at markere sig internationalt, skal politikerne også satse på at skabe bedre vilkår for forskningen på de store universiteter. KU er placeret som nummer 48 i verden og nummer 12 i Europa på Times Higher Education-QS World University Rankings for i år og er det eneste skandinaviske universitet i top 50.

»Spørgsmålet er om alle skal være lige? Skulle man ikke i stedet lægge en strategi der kan sikre at nogle universiteter ligger med en meget høj international position til gavn for alle. Det gør man i andre lande,« siger Jørgen Honoré.

Han henviser til at man i Irland hvor universitetssektoren ligner den danske, har et system der bevidst fremelsker forskellige roller for de irske universiteter. Jørgen Honoré understreger dog at konflikten bør ende med en forbrødring mellem de danske universiteter da interne konflikter ikke gavner nogen.

Historisk uretfærdighed

De små universiteter argumenterer med at bevillingssystemet historisk set har tilgodeset de store universiteter på bekostning af de små, og at denne urimelige forskelsbehandling nu må stoppe.

»Når man i mange år har fået flest midler til forskning, så er det klart at man også laver flest videnskabelige artikler og får flere eksterne midler hjem. Så hvis man måler på de kriterier, vil den ulige fordeling fortsætte, og det synes vi ikke er rimeligt,« siger Finn Kjærsdam, rektor på Aalborg Universitet til Information.

Prorektor Henning Salling Olesen fra RUC er enig: »Når man allerede har store forskningsbevillinger, er det lettere at konkurrere om at få flere. Så hvis man prioriterer forskningsmængden og evnen til at tiltrække midler som fordelingsgrundlag, svarer det til at de små spiller op ad en hældende fodboldbane mens de store spiller nedad.«

Retfærdighed umuligt

vKU´s universitetsdirektør Jørgen Honoré er uenig i at det kun er Aalborg Universitet og RUC der har behov for en historisk genopretning af sine basisbevillinger. Det gælder for alle universiteterne. Så politikerne og sektoren burde i stedet se fremad. Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet, mener heller ikke at diskussionen om de historiske skævheder er frugtbar da det er meget vanskeligt, nærmest umuligt, at udforme et system der er 100 procent retfærdigt. Han har i sin egenskab af talsmand for Danske Universiteter uden held forsøgt at nå frem til et kompromis.

»Jeg synes det er naturligt at der er uenighed om fordelingen, og da vi ikke er nået til enighed, er det nu et politisk spørgsmål,« siger han.

Æbler og pærer

På sidelinjen står de studerende og følger slagets gang. Ifølge Pia Mejdahl Daugbjerg, formand for Studenterrådet på KU, er det væsentligste at universiteterne får så mange basismidler som muligt.

»Konkurrence om forskningsmidlerne er problematisk da det betyder at forskerne må rende rundt og søge midler. Det betyder at universiteterne må frikøbe dem, og vi ender med at blive undervist af eksterne, og så er der ikke længere tale om forskningsbaseret undervisning,« siger studenterrådsformanden.

Hun mener desuden at det vil være forkert at studiegennemførelsen kommer til at tælle med som Videnskabsministeriet har foreslået. »Det er irrelevant i forhold til fordelingen af forskningsmidlerne. Det er som at sammenligne æbler med pærer, og det skaber desuden en nedadgående spiral. Hvis et universitet er god til at få de studerende hurtigt igennem, får det flere penge, og hvis det er dårligt, tager man midlerne. Dermed bliver der færre penge til at forbedre undervisningen og vejledningen som netop kunne få de studerende hurtigere igennem,« siger hun.

Politikere støtter de små

Der er ikke meget hjælp at hente for KU hos politikerne i striden med de små universiteter. Således mener Jesper Langballe, forskningsordfører for Dansk Folkeparti, at det virker rimeligt at evnen til at uddanne studerende tæller 50 procent. Samme holdning har både Enhedslisten, SF og de radikale. Socialdemokraterne har ikke lagt sig fast på en fordeling, men forskningsordfører Kirsten Brosbøl mener at man også bør tage regionale hensyn ved fordelingen af midlerne, og det peger i retning af en model hvor uddannelse vejer tungest. Venstres Malou Aamund tror på et kompromis så uddannelse ender med at vægte et sted imellem 50 og 30 procent.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del