Statsministeren tog ud for at vinde KU for EU

Det var en veloplagt statsminister, der den 25. november besøgte sit gamle bagland på Københavns Universitet. Dagens emne: Hvad skal vi stemme den 3. december?

Statsministeren blev introduceret af prorektor og tidligere partifælle Lykke Friis, og han lagde selv for med en kort introduktion til dagens hotteste politiske emner. Det blev heldigvis en kort en af slagsen, for der sad en proppet forelæsningssal fuld af ivrige studerende klar med spørgsmål, der skulle fyres af inden for den næste time.

Startskuddet lød fra Lars Løkke: Det handler ikke om at afskaffe, men om at forandre retsforbeholdene. Og så var debatten i gang.

Ivrige spørgere

De studerende havde på forhånd haft mulighed for at tweete spørgsmål til statsministeren under hashtagget #statsministerensvarer. De fleste holdt dog på dem til de kunne få lov at stille dem til Lars Løkke Rasmussen personligt, og der blev skudt med spredehagl i dagens anledning.

Spørgsmålene spændte fra konkurser til asylpolitik, men svarene ledte i høj grad tilbage til det, der lader til at være statsministerens trumfkort: europolsamarbejdet.

Dagens første spørger undrer sig over det entydige fokus på europol. Er det et udtryk for, at det kun er i europol, der er fordele at hente, bliver der spurgt.

Det er det ikke, lover Lars Løkke. Så fik vi det på plads fra begyndelsen. Men det er tungtvejende, og med et nej vil vi glide ud af europols samarbejde, mener han. Derfor undrer det også statsministeren, at der er dødt løb mellem ja- og nej-siden; ingen vil jo ud af europol.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Det er først og fremmest europolsamarbejdet, der bør overbevise om et ja, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Camilla Lærkesen

Europol er statsministerens trumfkort

Der er generelt blandt de studerende stort fokus på JA-partiernes valg og fravalg af retsakter. Hvad skal der ske med asylsamarbejdet? Er konkurser og grænseoverskridende polititilhold overhovedet relevant? Hvad med tolkebistanden? Og hvor blev al informationen om partiernes valg og fravalg af? Der bliver også lagt op til en snak om tillid.

Lars Løkke Rasmussens svar i den korte version er, at de 22 retsakter, vi skal stemme om den 3. december, er udvalgt, fordi de giver reel merværdi. Men det er først og fremmest europol, der trigger behovet for en folkeafstemning nu.

Som det hører sig til for en vaskeægte KU-debat, var der både de gode spørgsmål, de korte spørgsmål, de lange spørgsmål, de meget lange spørgsmål, og de spørgsmål, som slet ikke er spørgsmål. Og der blev svaret efter bedste evne og da vist nok et par retoriske kneb, der altid ledte tilbage til et stort, rungende: JA.

Og statsministeren havde da også øje for sit publikum og forsøgte at give argumenter, de unge kunne relatere sig til. Vidste du for eksempel, at hvis du har et tilhold mod en ekskæreste, der banker dig gul og blå, så kan du med det grænseoverskridende samarbejde tage det tilhold med dig, når du rejser til Harzen? Er det tilfældet bør du i hvert fald nok stemme ja den 3. december. Så ved du det.

Debatten fortsætter – nu også med nejsigere

Måske debatten havde været sjovere, hvis vi havde haft både en repræsentant for og imod på talerstolen.

Hvis du tænker det samme, så er det i dag, torsdag den 26. november kl. 17 sammesteds. Her er det nemlig Pernille Skipper, Morten Bødskov, Kristian Jensen og Morten Messerschmidt, der tager ordet og giver deres bud på, hvad du skal mene om retsforbeholdet.

uni-avis@adm.ku.dk