I onsdags fremlagde ledelsen på det Humanistiske Fakultet et forslag til en ny budgetmodel, der betyder, at fag kun får de midler, de selv tjener. Det betyder, at den interne omfordeling, der indtil nu har været på fakultetet, ophører. Og at de små fag, der har problemer med at tjene nok penge til at kunne overleve, er i fare.
Sådan lyder i hvert fald kritikken fra en gruppe ansatte på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (Engerom) med professor Peter Harder og lektor Jens Rahbek Rasmussen i spidsen.
LÆS: Protest fra Peter Harder m.fl.
Til Information forklarer Peter Harder, professor på Engerom: »Den besparelse, der er lagt op til, vil svare til at nedlægge fagene fransk, spansk og tysk. Det er jo ikke, fordi vi har haft masser af penge indtil nu, men det her er en helt umulig besparelse«
Hans kollega Jens Rahbek Rasmussen, lektor på Engerom taler i Berlingske med endnu større bogstaver » Bliver der skåret en tredjedel i undervisningen, risikerer den at blive så ringe, at den ikke giver mening« og henviser til, at den nye budgetmodel vil betyde store besparelser på de institutter, der har sprogfag.
Han forklarer endvidere, at det handler om, at sprogfag er dyrere at drive end andre humanistiske fag: »Det betyder, at sprogfagene skal løbe rundt på det rene taxameter, men det kan ikke lade sig gøre. Sprogfag koster simpelthen mere, fordi vi også skal give praktisk sprogindlæring.«
Og det er en problematik, der ikke er ny. Fagene på det laveste taxameter har ofte klaget over for dårlig finansiering og det gør sig også ifølge Jens Rahbek Rasmussen også gældende på Engerom: »Vi er allerede nede på et niveau, hvor overbygningen er næsten ikke-eksisterende, som politikere og DI også har kritiseret sidste år, så det her ser meget skidt ud.«
LÆS OGSÅ: Dekan Kirsten Refsings reaktion på kritikken.
Tidligere på sensommeren kunne man ellers læse om rekordoptag på universiteterne, der betød fulde huse på det meste af Københavns Universitet. Det er også en tendens, der gør sig gældende på humaniora, men det er altså uden betydning skriver de ansatte på Engerom i et indlæg til Universitetsavisen:
»I år er det under almindeligt bifald lykkedes os på KU at tiltrække et stærkt øget antal af nye studerende i sprog som fransk og tysk. Men nu er det sproguddannelserne på KU, der trues af ødelæggende nedskæringer uden nogen påviselig begrundelse. I runde tal, så vidt man kan regne på det skitsemæssige oplæg vi har fået, mister sprogfagene en tredjedel af de nuværende (utilstrækkelige) bevillinger«.
LÆS: Den anden aktuelle debat på Humaniora om prioriteringen af småfag
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk