Sprog er en hjertesag

FIK DU SET WES ANDERSONS film ‘Grand Hotel Budapest’? Et nostalgisk blik på en verden af i går, her i 100-året for 1. Verdenskrig. I hovedrollen Gustave H, concierge på titelhotellet, der med mellemeuropæisk tolerance og elegance charmerer sig gennem tilværelsen som den taktfulde kender af alt fra køkkenkunst til møbelkunst – og indehaver af sublime sprogkundskaber. Nutidens studerende lever ikke i fortiden, men de må hjertens gerne tilegne sig de sider af Gustave H, som også klæder borgere i en verden af i morgen: De skal kunne optræde som kulturelle kamæleoner, der kan skifte sprog og falde naturligt ind i omgivelserne.

KU HAR DERFOR IGANGSAT EN SPROGSTRATEGI under mottoet ’flere sprog til flere studerende’. Målet er, at alle studerende skal have tilbud om sprogkompetencer. Både de, som er på vej til et ophold på et universitet i udlandet og vil have pudset sproget af, de internationale studerende der vil lære dansk, og alle de studerende, der har gavn af at lære at læse originalkilden frem for oversættelsen – fra Saxo til Goethe. Satsningen gælder ikke kun humanister, ikke kun engelsk og ikke kun Europa. Kemikeren kan komme langt med tysk, og fransk kan være en døråbner for juristen eller økonomen ind i de EU-institutioner, hvor der i øvrigt er relativt få danskere. At kunne sprog ud over sit fag kaldes ’dobbeltkompetencer’ i jargonen og er ifølge undersøgelser fra DI ganske eftertragtede i erhvervslivet.

DA FORFATTEREN IVO ANDRIC i 1961 modtog Nobels Litteraturpris, konstaterede den tidligere diplomat tørt: »Dårligt fransk er et verdenssprog.« Nutidens er nok engelsk. Ifølge Forbes Magazine er der flere, der studerer engelsk i vækstcenteret Kina end i noget andet land i verden. Hele 100.000 ’native English speakers’ arbejder som undervisere i riget i midten. Samtidig er engelsk også et hit i corporate Danmark som businesssprog – og vil selvfølgelig stadig være det på KU. Men vi skal også udnytte den ressource, at der forskes og undervises i mere end 40 sprog på KU. Det gælder selvfølgelig de europæiske hovedsprog. Men vi gør også klogt i at holde takt med de globale vækstcentre. 90 procent af verdens vækst foregår allerede nu uden for Europa. Og i en DI-undersøgelse svarede cirka hver femte virksomhed, at de havde oplevet sprogudfordringer i Asien og Sydamerika.

SPROGSATSNINGENS TEAM HAR været gennem sin første runde med besøg på alle fakulteter. Det har resulteret i praktiske tiltag som for eksempel de såkaldte SPOT-arrangementer på SCIENCE, hvor man vil tilbyde støtte til studerende, der overgår fra en dansksproget BA til en engelsksproget kandidatuddannelse. Der bliver givet støtte til overgangen til engelsk på kurset Folkeret på tredje semester af jurastudiet, og til januar udbydes et kursus bredt på KU i spansk sprog til feltarbejde. I forvejen har KU en parallelsprogspolitik, der primært understøtter dansk og engelsk. Men med denne nye sprogsatsning tager KU skridtet videre og går i fodsporene på fx Harvard, Tokyo, Tsinghua og Jyväskylä. universiteter som enten har krav om et sprog-element i alle uddannelser eller tilbyder sprogelementer som en mulighed i uddannelsesforløbet.

ET CITAT AF NELSON MANDELA lyder: »If you talk to a man in a language he understands, that goes to his head. If you talk to him in his language, that goes to his heart.« Sprog skal også være en hjertesag på KU, når morgendagens studerende skal være concierge for hele verden.

Den sprogstrategiske satsning er forankret på det Humanistiske Fakultet. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen på mail jem@hum.ku.dk.