Søges 500 studerende med originale ideer

02/09-10 kl. 13:00 Politik

DEN GODE UDDANNELSE 1 - Fokus har de seneste år været på forskningen og at få forbedret de fysiske rammer på universitetet. Nu er tiden kommet til at højne uddannelseskvaliteten, og i den proces kommer de studerende til at spille en afgørende rolle

af Claus Baggersgaard

Er du studerende og har en mening om, hvordan Københavns Universitet (KU) kan gøre det bedre, så får du nu mulighed for at komme til orde.

Rektor Ralf Hemmingsen har netop igangsæt satsningen ’Den gode uddannelse’ og er i bekneb for gode ideer. Første skridt bliver derfor at indbyde til en såkaldt innovationscamp torsdag den 11. november i år.

»Vi beder 500 studerende bruge en dag af deres liv på at gøre KU bedre. Vi skal have identificeret de væsentligste temaer set med de studerendes øjne med henblik på at udarbejde et idékatalog over mulige initiativer,« siger Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse på KU.

Det skal nytte

KU starter nu en kampagne for at få de studerende til at melde sig. Der bliver blandt andet oprettet en temaside på det nye intranet, KUnet, med mulighed for at tilmelde sig campen, og der vil også blive også sendt en invitation per e-mail til alle studerende.

Læs nyhed og tema om projektet på KUnet her. (Kræver login til KUnet)

Ifølge Hanne Harmsen lægger man vægt på at få internationale studerende og ansatte samt studerende, der ikke læser på KU, til at deltage for også at få input udefra.

Anne Bie Hansen, formand for Studenterrådet på KU, mener, at studerende vil deltage i processen, hvis de ved at de får reel indflydelse.

»Vi er interesserede i kvaliteten af vores uddannelser, men det skal formidles ud, at KU tager de studerende alvorligt, og at det gør en forskel at medvirke,« siger hun.

Fokus hjælper

Anne Bie Hansen, understreger, at satsningen på uddannelse er rektors idé, men Studenterrådet er blevet taget med på råd og har fået plads i styregruppen for projektet.

»Alene det, at rektor stiller sig op og snakker om uddannelse, gør en forskel, da det skaber fokus og vil gøre flere interesserede. Vi mener, at det er positivt, at rektor lægger op til en åben proces, og at han er indstillet på, at det kommer til at tage tid, så mange får mulighed for at blande sig,« siger studenterrådsformanden.

Til gengæld er Anne Bie Hansen bekymret for det økonomiske udgangspunkt for at skabe bedre uddannelser.

»Det enkelte institut kan godt gøre ting, der ikke nødvendigvis koster en masse penge, men i de senere år er antallet af undervisningstimer skåret ned og holdundervisning afløst af store forelæsninger. For os studerende betyder nærhed til forskerne meget for undervisningskvaliteten, og det kræver ressourcer, så det er også op til politikerne at skabe de nødvendige økonomiske rammer,« siger hun.

Skal turde

Ifølge Hanne Harmsen skal der i år udover innovationscampen for de studerende også afholdes en konference for medlemmer af KU’s aftagerpaneler, altså repræsentanter fra arbejdsmarkedet, der skal aftage de færdiguddannede kandidater, samt en konference for medlemmer af studienævn, uddannelsesledere og de mange ’uddannelsesildsjæle’, der findes på universitetet.

I alt vil cirka 1.000 personer deltage i de tre konferencer.

»Der sidder tusindvis rundt omkring med gode idéer, så det handler i første omgang om at etablere en positiv energi og få så mange idéer i spil som muligt,« siger Hanne Harmsen.

Hele 2011 bliver et stort laboratorium, hvor konkrete initiativer og projekter skal afprøves lokalt.

Rektor vil indstille til bestyrelsen, at den afsætter en pulje på ti millioner kroner til formålet, som både undervisere og studerende kan søge om at få del i. Herefter skal projekterne evalueres, og så skal vi have modet til at sprede de gode ideer på KU i 2012 og 2013, siger Hanne Harmsen.

clba@adm.ku.dk

FAKTA

Mentorer og servicetjek er vejen frem:

TEOLOGI – En følelse af at have en tilknytning til sit studium og en god service over for de studerende, er afgørende elementer, hvis undervisningskvaliteten skal være i orden, mener Jesper Tang Nielsen, studieleder på Det Teologiske Fakultet (Teo).

Teo har de sidste tre år haft en mentorordning, hvor alle nye teologistuderende bliver tilknyttet en underviser, som de i løbet af det første studieår holder månedlige møder med i grupper på 15 og har individuelle samtaler med.

»Det tjener som akademisk vejledning, men giver også de studerende en tilknytning til stedet. Mentorordningen er populær, fordi en tæt kontakt til sin underviser har en direkte positiv effekt på undervisningskvaliteten,« siger Jesper Tang Nielsen.

På Teo har Center for Afrikastudier, der har mange udenlandske studerende, også gennemført et såkaldt servicetjek, hvor de har gennemgået alt det praktiske omkring studiet, som de studerende kommer i kontakt med i deres hverdag: er det let at få et nøglekort, er der adgang til at kopiere, er det til at få kontakt med studieadministrationen og så videre?

»Hvis ting, der burde være simple, er besværlige, virker det utjekket, og du føler dig ikke vel modtaget. Servicetjekket har virkelig åbnet vores øjne for, hvor vigtigt det er, at alt det praktiske og administrative fungerer,« siger Jesper Tang Nielsen.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

Fakta

FAKTA

Nærhed og dialog giver kvalitet:

FARMA – Man fornærmer vist ikke nogen ved at konstatere, at Det Farmaceutiske Fakultet (Farma) ikke hører til blandt de største på KU, men den manglende pondus er i virkeligheden en fordel, når det handler om uddannelseskvaliteten, mener prodekan Ulf Madsen.

Nærheden til de studerende i dagligdagen er på Farma nøglen til at opretholde uddannelser af en høj klasse.

»Vi har en tæt dialog med de studerende, fordi dekanens og min egen dør altid står åben. Derudover holder dekanatet månedlige møder med repræsentanter for de studerende, hvor de sætter dagsordenen for, hvad vi skal diskutere,« siger Ulf Madsen.

Den tætte dialog går igen, når det gælder evalueringen af undervisningen på Farma. Her benytter de blandt andet en metode, som de har døbt »det omvendte trafiklys«.

Det går ud på, at repræsentanter for hvert af de otte hold på farmaceutuddannelsen mundtligt skal evaluere de kurser, de netop har været igennem, sammen med deres underviser.

»Den kursusansvarlige er forpligtet til at svare på den eventuelle kritik. Det er vores indtryk, at begge parter er glade for dialogen, og det hjælper virkelig i forhold til udviklingen af vores kurser. Man kan få indtryk af, at der nogle steder på KU benyttes en skriftlig evaluering, som blot ryger ned i en skuffe og bliver ikke brugt,« siger Ulf Madsen.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk