Sociologiprofessor: undersøgelse om medbestemmelse er utroværdig

Den nylige undersøgelse om medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne stillede ikke lederne på landets universiteter i et godt lys. På KU svarede blot 25 procent af de studerende og ansatte, at de oplever topledelsen som lydhør.

Men spørgeskemaet, undersøgelsen bygger på, er ifølge Heine Andersen, professor emeritus i Sociologi, så tendentiøst, at man kan få det indtryk, at svarpersonerne reelt ikke gives mulighed for at få sagt, hvad de mener. Det skriver han i et debatindlæg på hjemmesiden mereimellem.dk.

Ifølge professoren udstråler undersøgelsen, at man ikke er interesseret i at høre svarpersonernes ærlige mening, men snarere i at tildække universiteternes problemer med at håndhæve Universitetslovens paragraf om medbestemmelse.

Læs også: Lederne: vi lytter. Ansatte og studerende: I hører os ikke.

Heine Andersen kritiserer spørgeskemaets formuleringer og den lave svarprocent, der danner grundlag for konklusioner i rapporten om medbestemmelse.

Ingen spørgsmål om Universitetsloven

Heine Andersen undrer sig over, at man intet sted i undersøgelsen spørger ansatte og studerende, om der er noget i selve Universitetslovens regler, de kunne ønske sig ændret. I stedet bruges ‘mystiske formuleringer’ – for eksempel »I hvilken grad oplever du, at du er med til at kvalificere endelige beslutninger på møderne?«

Da undersøgelsens resultater blev præsenteret på en konference i maj, mente flere konferencedeltagere også, at der manglede spørgsmål om selve Universitetsloven.

Konsulentvirksomheden Epinion er afsender på spørgeskemaundersøgelsen om medbestemmelse, men det er ikke Epinion, der står bag spørgeskemaets formuleringer. De er stort set genbrug fra en undersøgelse fra 2009.

Det fremgår da også af Uddannelsesministeriets annonceringsmateriale, at »der vil være tale om et næsten færdigt spørgeskema, som det dog er forventningen, at konsulentfirmaet kvalitetssikrer på baggrund af firmaets kompetence inden for spørgeteknik og spørgeskemadesign.«

»Hvad angår spørgeskemaet, så har hensynet til sammenlignelighed med resultaterne fra 2009 været tungtvejende. Epinions kvalitetssikring har fortrinsvis været aktuel i forhold til de spørgsmål, som ikke er gengangere fra 2009, og i forhold til den webbaserede opsætning af det samlede spørgeskema i øvrigt,« meddeler direktør for Epinion, Thomas Yung Andersen.

Undersøgelsen fra 2009, som Thomas Yung Andersen refererer til, er Uddannelsesministeriets internationale universitetsevaluering, der blandt andet undersøgte medbestemmelse blandt studerende og ansatte. Den aktuelle undersøgelse om medbestemmelse skulle være sammenlignelig med resultaterne fra 2009, og derfor er det nye spørgeskema stort set taget derfra.

Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyser, at der derfor heller ikke i den aktuelle undersøgelse er spurgt direkte ind til Universitetsloven.

Undgår at spørge ’lige på og hårdt’

Spørgsmålenes ordlyd går altså tilbage til undersøgelsen fra 2009, der blev udarbejdet af konsulentvirksomhederne TrendEduc og Capacent, som nu er en del af Epinion.

I tilbudsbeskrivelsen fra 2009 skriver de, at »Den helt oplagte risiko er, at informanterne/respondenterne vil finde anledning til at ’svare strategisk’ i forhold til deres generelle holdninger. (…). Hermed menes, at vi frem for at spørge ’lige på og hårdt’ skal forberede os på at kunne ’spørge rundt om emnet’…«

Heine Andersen mener, at det kunne tyde på, at konsulentvirksomhederne har valgt at udforme spørgsmål, så de afskærmer direkte kritik af manglende medbestemmelse.

Ifølge postdoc ved Institut for Statskundskab på KU Rasmue Tue Pedersen, der beskæftiger sig med kvantitativ indholdsanalyse og survey som metode, er det dog ikke nødvendigvis problematisk eller udsædvanligt, at man ’spørger rundt om’ et emne for at få bredere svar.

Ligesom professor Heine Andersen mener han dog, at der er grund til at være skeptisk over for den lave svarprocent fra deltagerne.

Professor: ministeriel magt presser det faglige niveau ned

I undersøgelsen om medbestemmelse var svarprocenten for de studerendes vedkommende 12 procent – på trods af, at Epinion i sin løsningsbeskrivelse fra februar 2014 skriver, at der forventes en svarprocent på 20 procent, hvilket »vurderes at være ensbetydende med en acceptabel samlet makismal statistisk usikkerhed«.

»Der findes ikke en absolut grænse, men 12 procent er meget lavt. På den baggrund er det svært at sige noget om, hvad alle studerende synes. Problemet er, at de, der ikke har svaret, kan se helt anderledes ud. Vi kan ikke vide, om de har en bias. Det kunne for eksempel være, at det kun er dem, der er allermest tilfredse eller utilfredse, der har gidet besvare spørgeskemaet,« siger Rasmus Tue Pedersen.

Heine Andersen kalder en svarprocent på 12 procent ’helt ude i skoven’. Han mener, at grundlaget for analysen er så tyndt, at det må rejse spørgsmålstegn ved Epinions troværdighed. Konsulentvirksomhederne er, ifølge Heine Andersen, ’kommet i lommen på ministerierne’:

»Som store kunder over for mange udbydere får ministerier magt til at påvirke undersøgelsesdesign og måske sågar resultater og til at presse prisen ned under det fagligt forsvarlige niveau.«

I 2009 anmodede 20 konsulentvirksomheder om prækvalificering, dvs. om retten til at komme med et tilbud på opgaven. Heraf blev tre virksomheder tildelt prækvalifikation. To af virksomhederne afgav tilbud på opgaven, der endte med at koste 1,4 millioner kroner.

»Det er meget vanskeligt at undgå en faglig deroute, når kvalitetssikring af en professionel ydelse, der kræver ekspertise, specialviden og høj grad af faglig integritet, skal ske på markedsvilkår,« skriver Heine Andersen.

Epinion ville gerne have haft højere svarprocent

Direktør for Epinion, Thomas Yung Andersen erkender, at man kunne have ønsket sig en højere svarprocent blandt de studerende.

»Hvad angår svarprocenten, så er den 34 procent for ansatte og 12 procent for studerende. Data er vægtet i forhold til kendte forskelle mellem populationen og den realiserede sample, dvs. i forhold til institutionernes indbyrdes størrelsesforhold, hovedområder og medarbejdertyper. Det er korrekt, at man for særligt de studerendes vedkommende kunne have ønsket sig en højere svarprocent, men på baggrund af vægtningen og størrelsen af den realiserede stikprøve vurderer Epinion, at undersøgelsens resultater er valide for tendenserne i udviklingen af den oplevede medbestemmelse og medinddragelse,« skriver Thomas Yung Andersen i en mail til Uniavisen.

Vægtning er data er et almindeligt værktøj, når man analyserer spørgeskemaer. Data vægtes efter forskellige kendte forskelle i populationen. Hvis størstedelen af svarene for eksempel kommer fra mænd, og man samtidig ved, at kønsfordelingen på et universitet er fifty-fifty, vægtes kvindernes svar højere.

Styrelsen for Videregående Uddannelser tilføjer, at data fra spørgeskemaer desuden understøttes med fokusgruppeinterviews blandt studerende og ansatte, ligesom der i maj blev afholdt en konference med paneldebat om medbestemmelse.

»Vi havde naturligvis gerne set, at der havde været flere studerende, der har ønsket at deltage i undersøgelsen. Epinion anbefalede i sit løsningsforslag blandt andet, at der blev anvendt ’incentives’ (gaver eller præmier til deltagere, red.) for at nå en høj svarprocent fra de studerende. Fra Ministeriets side har vi dog lagt vægt på, at det var en undersøgelse, der i høj grad handlede om de studerendes holdninger til medbestemmelse og medinddragelse. Derfor kunne svarene måske få en uhensigtsmæssig drejning ved at anvende ’incentives’,« siger Pernille Ulrich, kontorchef i Styrelsen for Videregående Uddannelser.

sofie.hansen@adm.ku.dk