Socialt optag

På Syddansk Universitet bliver halvdelen af de studerende på Sundhedsvidenskab optaget via en prøve og et interview. Her gennemfører studerende fra langt flere lag i samfundet deres uddannelse

af Lise K. Lauridsen

De unge skal have en uddannelse, og det i en fart. Men er det ligegyldigt hvem der uddannes til hvad? Og er de bedst egnede dem med de højeste snit?

På Sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet i Odense har man taget andre optagelsesmetoder i brug.
Her har fakultetet og universitetets studieadministration i fællesskab udviklet en metode der søger at finde de studerende der egner sig bedst til studierne i medicin, idræt, folkesundhedsvidenskab og biomekanik.

I stedet for udelukkende at se på karakterer skal de potentielle studerende deltage i en optagelsesprøve og et interview om deres forventninger til studiet.

Sundhedsvidenskab på SDU har de seneste ti år forfinet deres optagelsesprøver med inspiration fra udenlandske universiteter. Også andre der bruger optagelsesprøver, har hjulpet til med at udvikle optagelsesprøverne på SDU, fx forsvarets militærpsykologiske afdeling.

Intentionen var simpel: At finde det bedste match mellem studerende og studie, fortæller dekan Mogens Hørder:

»På så krævende et studie som fx lægestudiet er det vigtigt at teste om de kommende studerende har et realistisk forhold til studiet. Og vi kan konstatere at de studerende vi får ind via optagelsesprøve og interviews, har et lavere frafald end dem der kommer ind via kvote 1.«

Halvdelen af de studerende på medicin kommer stadig ind ligesom på næsten alle andre universitetsuddannelser i Danmark: via karakterer fra ungdomsuddannelserne.

Flere mænd
Siden starten af 1970’erne er kvinderne blevet mere dominerende på universiteterne. På medicinstudiet er der i dag generelt 60 procent kvinder, men med optagelsesprøverne er den tendens blevet vendt på SDU.

»Forholdsvis færre drenge går i gymnasiet, og dem der gør, får lavere karakterer end pigerne. Når de studerende bliver færdige som læger, kommer de ud på hospitaler hvor resten af personalet også er domineret af kvinder.

Derfor er det en stor fordel med en bedre fordeling af kønnene på lægestudiet. Det var ikke formålet med optagelsesprøverne, men en god sideeffekt da en mere ligelig kønsfordeling er en fordel både for studiemiljøet og ude på arbejdspladserne,« siger Mogens Hørder.

Et andet problem ved den skæve kønsfordeling på lægestudiet er at kvinder ofte vælger specialer som fx hudlæge, psykiater, børnelæge.

Mere fysisk krævende specialer som kirurgi og anæstesi får sværere ved at rekruttere speciallæger fordi antallet af mandlige læger svinder ind.

Brud med social arv
En undersøgelse lavet blandt de studerende på Københavns Universitet viser at optag via karakterer gør at det er studerende fra de øverste socialklasser der kommer ind på lægestudiet.

De nye optagelsesmetoder på SDU bekræfter den tendens. Når de studerende optages på andet end karaktergennemsnit fra gymnasiet, så brydes den sociale arv.

»Vores måde at optage på giver de unge fra lavere sociale klasser større chancer for at komme ind, og det er utrolig vigtigt at de studerende kommer med forskellige baggrunde, for det beriger studiemiljøet og forståelsen for patienterne,« siger Mogens Hørder der blandt andet har ladet sig inspirere af University College i London.

»I England er globaliseringen lidt mere fremskreden, og her er der ingen tvivl om at der er brug for langt større variation i optagelsen, men egentlig er det jo ikke sundhedsvidenskab der har de største problemer med frafald, men humaniora og naturvidenskab, så det kunne være interessant at afprøve hvilke effekter andre optagelseskriterier end de traditionelt gymnasiale har på optageprofil og gennemførelse på andre studier,« siger Mogens Hørder.

Dyrt og uretfærdigt?
Argumenterne imod optagelsesprøver er at det mindsker de studerendes retssikkerhed, og det problem holder de sig også hele tiden for øje på Sundhedsvidenskab.

»Du kan ikke tale dig til en studieplads eller komme ind hvis du kender nogen. Vi har klare spilleregler for hvorledes der interviewes om hvad og hvordan det vurderes bagefter,« siger Mogens Hørder der ved at de studerende ikke ser optagelsesprøverne som uretfærdige.

Både optagne og afviste ansøgere er nemlig blevet spurgt om hvordan de opfatter optagelsesprøverne.

»De studerende der søger ind hos os, kommer jo netop her fordi de har mulighed for at blive optaget selv om de kun har 8,5 i snit fra gymnasiet,« siger han.

Men det koster selvfølgelig tid og penge at lave tests og interviews med de studerende. De penge er dog hurtigt tjent ind igen hvis bare en håndfuld studerende mere end ellers bliver på studiet, mener Mogens Hørder.

»Det er selvfølgelig langt nemmere at holde sig til karaktererne fordi det her er mere ressourcekrævende, men både vores undervisere og studerende er glade for den her proces fordi det engagerer dem i hvem der kommer ind på studierne,« fortæller Mogens Hørder.

Sundhedsvidenskab på SDU har endnu ikke fået tilsagn fra ministeriet til at forlænge forsøget med at optage studerende på en ny måde, men dekanen i Odense forventer at få det.

• Send
• Del