Småfagene foran skæbnetime på KU

STRATEGIPLAN - Københavns Universitet er klar til at nedlægge en hel række mindre humanistiske uddannelser og samle småfag i færre, men større enheder

af Christoffer Zieler

En ny strategi for de humanistiske uddannelser har vakt vild debat, endnu før den lå færdig. Men nu er planen offentliggjort, og i de kommende måneder vil man tygge den igennem på alle dele af Det Humanistiske Fakultet. Det vil næppe ske i fuldkommen fordragelighed, for dekanen og den øvrige ledelse lægger op til mange forandringer.

Strategien tager afsæt i et problem, nemlig at de humanistiske fag, selv om de ifølge fakultetet er vigtigere end nogensinde, forbliver relativt upåagtede i samfundet. På det mere prosaiske plan er problemet, at der mangler penge og forskningskræfter.

Så dekanens øvelse har bestået i at stille nogle hårde spørgsmål: Hvilke uddannelser kan løbe rundt økonomisk, og hvilke uddannelser fungerer rent fagligt?

To gange 26 uddannelser ophører

Ifølge strategien skal 26 uddannelser på bachelorniveau og 26 på kandidatniveau nu lukkes. Man vil ikke nedlægge fagene som forskningsdiscipliner på KU, men de vil ikke længere være selvstændige uddannelser. I stedet skal de mange fag slås sammen i en række større klumper.

Det gælder for eksempel et fag som Arabisk, der i fremtiden sammen med blandt andet Ægyptologi og Hebraisk kommer til at høre under uddannelsen Mellemøstens Sprog og Samfund, og Finsk, som vil blive lagt ind i uddannelsen Lingvistik. Også Latin og klassisk Græsk bliver lagt sammen til en fælles uddannelse, ligesom Portugisisk og Italiensk skal være del af en fælles uddannelse i Romanske sprog.

Idéen er at sikre et større optag af studerende og flere konfrontationstimer i modsætning til i dag, hvor flere mindre uddannelser i det store og hele foregår som selvstudium for de studerende.

Fagligheden skal ikke skæres ud

Det er dog ikke hensigten med lukningerne at »skære fagligheden ud af universitetet,« fremgår det af oplægget. Om forskningen på de fag, der ophører, hedder det:

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle uddannelser, der ifølge planen skal ophøre med at udbyde selvstændige BA- og KA- ordninger, vil kunne bevares helt uden studieordninger af forskningsmæssige grunde, hvor den/de ansatte leverer kurser på andre uddannelser efter behov. Desuden kan de videreføres som tilvalgsfag.«

En del af diskussionerne i den kommende tid kommer til at dreje sig om, hvilken vægt og økonomi de ophørte fag får under de nye paraplyuddannelser.

For at kunne lægge sin strategi har Hum-ledelsen defineret tre kategorier for uddannelser:
• de store og velfungerende såkaldte ’lokomotivuddannelser’
• de mellemstore fag, som kan aspirere til at blive lokomotivuddannelser,
• småfagene, som ikke fungerer ret godt.

De ikke bevaringsværdige

Om småfagene hedder det i strategien:

»For nogle små uddannelser gælder det, at uddannelsen er baseret på blot én fastansat forsker, suppleret med en eller to deltidslærere og et årligt optag af få nye studerende. Den fastansatte forsker kan naturligvis ikke have forskningsfaglig ekspertise inden for alle de områder en studieordning tilsiger, at uddannelsen skal indeholde, så derfor er løstansat lærerkraft eller formaliserede samarbejdsaftaler med søsterinstitutioner, oftest i udlandet, en overlevelsesbetingelse.«

Og videre:

»Akkrediteringsrådet har allerede været efter nogle af vores meget små uddannelser og kun akkrediteret dem for et år mod normalt seks år ad gangen. Generelt er de små uddannelser karakteriseret ved ofte at have et stort frafald, lange studietider og mindre god beskæftigelse.«

Lokomotiverne

Velfungerende fag – lokomotiverne, for eksempel Dansk, Historie og Asienstudier – er kendetegnet ved et optag på mindst 90 studerende årligt, en adgangskvotient på over 7 og mindst 10 timer om ugen til de studerende. Det er også meningen, at man vil bruge færre timelærere på de bedst kørende fag, og de eksterne lærere skal hentes fra arbejdsmarkedet på grund af deres særlige praktiske erfaringer.

Dermed antyder strategien et brud med Humanioras store brug af eksterne lektorer, der ikke opnår pension og andre goder, som deres kolleger, en ordning, der i årevis er blevet kritiseret af de timeansatte selv og af Dansk Magisterforening. (Se artiken ’Fri fugl og fattig forsker’ i dette nummer).

De måske bevaringsværdige

Det er meningen, at de mellemstore fag skal stræbe efter at kvalificere sig til lokomotivstatus. Incitamentet er kolde kontanter. I strategien hedder det:

»Lokomotivuddannelserne er fakultetets førsteprioritet og skal tilføres de nødvendige ekstra midler så vidt muligt.«

Mellemstore uddannelser, der overholder kravene, bliver ikke på samme måde forgyldt, men man vil søge at holde dem fri fra besparelser »i det omfang det er muligt.«

Der er med andre ord lagt op til en forstærket intern konkurrence, når uddannelserne løber efter pengene i de kommende år.

Strategien for de humanistiske uddannelser skal endeligt vedtages i begyndelsen af december 2010.

Fem skarpe spørgsmål til dekanen:

Kirsten Refsing, dekan på Humaniora, lægger op til debat om sin nye strategi for de humanistiske uddannelser på Københavns Universitet. Svarer her på fem spørgsmål fra Universitetsavisen

Sp. 1: Har I på Humaniora været for længe om at erkende, at man ikke kan undervise på topniveau i alting?

»Ikke om at erkende det, men om at tage fat på problemet. På Humaniora er vi meget glade og stolte af den faglige mangfoldighed, vi har, og det har taget tid at nå frem til en løsning, der kan sikre, at denne mangfoldighed ikke ødelægges, samtidig med at vi skaber en struktur, der både kvalitativt og økonomisk kan opretholdes i et længere perspektiv.«

Sp. 2: Hvorfor bliver små uddannelser, der ikke fungerer, bedre af at blive pakket ind i nogle større uddannelser?

»De små uddannelser skal ikke ’pakkes ind’, men indgå i brede faglige fællesskaber, der kan skabe synergi. Meget små uddannelser kan have svært ved at sikre den nødvendige forskningsbasering, fleksibilitet i kursusudbuddet og valgfrihed for de studerende. I en bredere baseret uddannelse kan disse ting sikres. Akkrediteringsrådet skal akkreditere de uddannelser, vi har, og de tager ikke hensyn til om en uddannelse er stor eller lille.«

Sp. 3: Studiemiljøet skal være mere mangfoldigt. Men opnår man ikke det modsatte, når man samler fagene i en håndfuld meget store institutter?

»Det Humanistiske Fakultet har otte institutter, hvoraf to primært forsker. Dette forslag handler ikke om institutsammenlægninger – vi har allerede en håndfuld meget store institutter.«

Sp. 4: Det fremgår, at deltidsundervisere i fremtiden skal hentes fra arbejdsmarkedet og have praktiske erfaringer. Betyder det, at I vil fastansætte de timelønnede undervisere?

»De to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Nogle uddannelser har allerede eksterne lektorer med hovedstilling andetsteds. Da reformforslaget lægger vægt på bedre tilpasning til det efterfølgende arbejdsliv, vil vi gerne have folk ude fra dette arbejdsliv med blandt vore timelønnede lærere.«

Sp. 5: Lanceringen af den nye Humaniora-strategi begyndte med et slagsmål i pressen. Hvad er de tre største misforståelser, du gerne vil mane i jorden?

»At vi nedlægger fag – det gør vi ikke, men efter høringsfasen måske nogle uddannelser. At vi ikke har andet i hovedet end økonomi og bundlinjer – det har vi!. Og at vi ikke gør vores bedste for at protestere mod den nedprioritering af forskning og uddannelse, der synes på vej i de nærmeste år – det gør vil.«

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del