Slankekur i milliardklassen

DE FLESTE STUDERENDE fik nok tømmermændene galt i halsen, da de en lørdag morgen for en måned siden hørte uddannelsesministeren kalde deres uddannelser for ’kornfede’. Altså kornfede som slagteklare kyllinger med et godt lag fedt. Vi har lært, at det meste fedt er overflødigt, og ministerens landbrugsmetafor skulle da også begrunde en besparelse. Nu er det så varslet, at man vil skære 8 procent af universiteternes midler, som finansierer underviserløn, lokaler og studiemiljø.

STATSKUNDSKAB OG JURA hvor vi selv studerer, er gode eksempler på, hvor langt ministerens udtalelser er fra virkeligheden. På Statskundskab har vi målrettet arbejdet for feedback. Når vi ikke får god og regelmæssig respons på store opgaver, går vi glip af læring. Det største benspænd for arbejdet møder vi hos ledelsen: Ting der koster penge, er som udgangspunkt no go.

PÅ JURA har man endda fået en officiel statslig advarsel under et kontroltjek. Der var for få undervisere. Man er lige ved – firkantet sagt – at ramme bundgrænsen for, hvor få undervisere man må have, for overhovedet at kunne kalde det en (god) akademisk uddannelse. For at blive i ministerens landbrugsmetafor: Var fødevarekontrollen kommet ud til det årlige tjek, havde de nok nærmere givet en sur smiley.

»Universiteterne er måske faktisk et af de steder i den offentlige sektor, hvor man har indført flest effektiviseringssystemer, og de lavt hængende frugter er høstet for længst«

DET ER BÅDE DOKUMENTERET og soleklart for alle, som færdes på universiteterne, at de økonomiske rammer for at bedrive universitet i verdensklasse er under pres og har været det i en årrække. Vi er blevet mange flere studerende på KU uden at få tilført proportionelt flere midler til undervisning. Det har betydet flere på holdene, mindre tid til at diskutere med forelæseren og et pres på antallet af øvelser. Hver dag fravælges gode ideer fra studerende og forskere om feedback eller forskerkontakt, og der prioriteres benhårdt i eksisterende kurser, fordi bæltet er stramt.

NÅR MAN HAR KÆMPET i snævre rammer i en årrække, er det også klart, at man har effektiviseret og forsøgt at finde kreative løsninger år før ministerens nye dekret. Universiteterne er måske faktisk et af de steder i den offentlige sektor, hvor man har indført flest effektiviseringssystemer, og de lavt hængende frugter er høstet for længst.

DE SIDSTE MANGE ÅR har universiteterne måttet slås for at få midler tilbage, som regeringen netop har skåret væk – igen. Vi er blevet fodret med vores egen hale. Højtbesungne uddannelsessatsninger på universiteterne er gang på gang blevet finansieret fra de samlede midler til undervisning og forskning. De penge, som hvert enkelt fag med sikkerhed kan ansætte undervisere for, er langsomt men sikkert blevet udhulet. Et eksempel er selvfølgelig fremdriftsreformen, hvor midler vi engang selv kunne råde over, nu hænger foran os i en snor, mens en løbende minister råber ’hurtigere, KU, hurtigere’.

SÅ KÆRE MINISTER: Lad os nu tage udgangspunkt i virkeligheden. Uddannelseskvaliteten er presset, og 8,7 milliarder og 8 procent færre midler til undervisning kan ikke andet end at ramme kvaliteten af vores uddannelser. Til skade for den enkelte, som ikke bliver ligeså dygtig, men måske allermest til skade for Danmark, som mister højtkvalificeret arbejdskraft og de nye ideer, produkter og opdagelser, gode akademikere bidrager med til samfundet.

uni-avis@adm.ku.dk