Slåskamp truer på boligmarkedet

STUDIESTART – Københavns Kommune forventer 33.000 unge vil flytte til hovedstaden frem mod 2025. De vil efterspørge 21.000 nye billige boliger på et marked, der allerede er under pres.

af Claus Baggersgaard

Nye studerende på Københavns Universitet må indstille sig på, at det kommer til at kræve sylespidse albuer og gode kontakter at få tag over hovedet til en husleje der er til at betale de kommende år.

Københavns Kommunes prognoser viser således, at antallet af unge mellem 18 og 29 år vil stige med 33.000 frem mod 2025. De vil efterspørge 21.000 boliger til en overkommelig husleje.

Kommunen giver i kommuneplan 2011 mulighed for at opføre 3.000 nye ungdomsboliger, men det er kun tilstrækkeligt til at opretholde status quo som i dag, hvor 87 procent af de unge må finde sig en bolig på det private marked, og kun 13 procent kan få en billig ungdomsbolig.

Usikker plan

Det er tilmed slet ikke sikkert, at de nye ungdomsboliger bliver bygget.

Borgerrepræsentationen vedtog således i 1995 et midlertidigt stop for opførelse af støttede ungdomsboliger, og det står fortsat ved magt. Planen om de nye boliger vil derfor kræve, at kommunen ændrer politik, eller at private fonde er villige til at finansiere byggeriet af nye boliger til de unge.

Private har således bygget cirka 1.500 kollegie- og ungdomsboliger de sidste fem år med Tietgenkollegiet og Signalhuset som de mest lysende eksempler. Men statens pulje på en milliard kroner til støtte af privatfinansierede ungdomsboliger udløb i 2008, og der er ikke blevet tilført flere penge til ordningen, så spørgsmålet er, hvor meget lyst de private har til at investere i ungdomsboliger på egen hånd midt i en økonomisk krise.

LÆS OGSÅ: »Københavns boligpolitik for unge er forfejlet«

Mangel på billige boliger

Samtidig viser Københavns Kommunes tal, at det er blevet sværere at være ung på det private boligmarked i København, hvis man ikke har forældre, der er så venlige og velhavende, at de vil købe en lejlighed til en, eller selv råder over en velpolstret bankopsparing eller et velbetalt job.

Således er antallet af private udlejningsboliger faldet de sidste ti år, og der er blevet relativt færre lejligheder på under 60 kvadratmeter med en husleje, der kan finansieres med en SU suppleret med et studiejob.

Sidst men ikke mindst er prisen på andelsboliger, der før var en forholdsvis billig boligform, steget med mere end 600 procent de seneste ti år.

LÆS OGSÅ: Overblik over boligjunglen for studerende

Studerende bliver snydt

Noget tyder på, at bolighajer i stigende grad udnytter, at nye studerende er desperate efter at finde et sted at bo.

En undersøgelse fra DSK – Danske elever og Studerendes Kollegieråd fra 2009 viser i hvert fald, at godt 13 procent af de studerende i hovedstadsområdet er blevet udsat for ulovligheder på boligmarkedet.

De er enten blevet afkrævet penge under bordet af sælger, afkrævet at betale en dusør af den, der har hjulpet med at finde deres bolig, blevet præsenteret for uofficielle ekstrabetalinger af udlejer eller også er de blevet snydt for forskud eller indskud.

Godt 18 procent af ulovlighederne drejede sig om, at den studerende havde lejet en bolig for så at opdage, at den samtidig var blevet udlejet til andre, eller at lejemålet slet ikke eksisterede.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del