SF halter bagefter, siger Brosbøl

11/02-10 kl. 11:49 Politik
Brosbøl2 Billede: Pressefoto INGEN LOV FRA S OM FRIE UNI-MEDIER - »Vi går ind for ytringsfrihed på universiteterne, men det må være op til universiteterne selv at finde en model, der kan sikre det,« siger Kirsten Brosbøl.

REAKTION - SF har budt ind med en tekst til ny universitetslov, men hvad mener Socialdemokraterne, som var med til at vedtage den nuværende lov?

af Christoffer Zieler

I kølvandet på en omdiskuteret evaluering af universitetsloven, kaster SF et udspil til en ny lov på bordet. Og det må Socialdemokraterne acceptere, hvis de skal i regering med SF. Sådan udlagde Information teksten 10. februar, da avisen som den første kunne bringe SF's nye universitetslovsforslag.

LÆS: SF vil have ny uni-lov.

Socialdemokraterne har vedtaget den nuværende lov sammen med regeringen og er dermed forligspartner med ansvar for den nuværende linje i styringen af universiteterne. Efter Universitetsavisens oplysninger, var historien om det ultimative krav fra SF imidlertid en and.

Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl var også overrasket over at læse, »at det var med den på.« Men hun har selv efterfølgende forstået på SF, at man var blevet fejlciteret i Information.

LÆS: Om evalueringen af universitetsloven.

SF's solo

Men selv om SF altså ikke har valgt at trække universitetspolitikken helt frem som et politisk kardinaltema, er det alligevel påfaldende, at SF'erne går solo og fremlægger et udspil, der ligger så langt fra, hvad de allierede i S har vedtaget.

Kirsten Brosbøl hilser velkommen, at SF byder ind. »Hvis man vil have indflydelse, må man jo melde sig på banen, så man kan tage forhandlingerne i forligskredsen.«

Det lyder som om, du ser, at det her også frem over skal foregå i den forligskreds, I er med i nu. Gælder det også efter næste valg?

»Skal vi i regering, så skal vi og SF og de Radikale også finde fælles fodslag, når det gælder universiteterne.«

Knast for samarbejde: Bestyrelserne

SF vil afskaffe den nuværende ordning med eksternt styrede universitetsbestyrelser.

Men Kirsten Brosbøl vil helst ikke tage diskussionen om universiteternes styringsform nu. »Vi kommer med vores eget udspil,« siger hun.

Når det gælder forslaget om at skrue op for midlerne til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, løber folkesocialisterne ifølge Brosbøl en åben dør ind.

»Der er vi sådan set allerede på forkant med SF. Det er ikke nogen hemmelighed, at Socialdemokraterne kæmpede i efteråret for at få forhøjet taxametrene til de uddannelser, da vi forhandlede i forligskredsen.«

SF har foreslået, at en revideret universitetslov skal forpligte universiteterne til at have ledelsesuafhængige medier - det er en model, der med de senere års oprustning inden for ledelseskommunikation, i dag kun findes på Københavns Universitet (KU) og CBS. Men her er Kirsten Brosbøl heller ikke enig med sin mulige regeringspartner.

»Det synes jeg ikke skal stå i loven,« siger hun. »Vi går ind for ytringsfrihed på universiteterne, men det må være op til universiteterne selv at finde en model, der kan sikre det.«

Endnu en åben dør

På KU klager ledelsen ofte over først at kende sin økonomi samtidig med vedtagelsen af finansloven. De sidste to år har KU fyret en hel del ansatte, og ledelsen begrunder det ikke mindst med usikkerhed om økonomien på grund af Folketingets vane med at udstikke rammerne i ellevte time. SF foreslår en treårig bevilling til universiteterne.

LÆS: KU's svar på evalueringen af universitetsloven.

Hvad mener du om flerårige bevillinger? KU's ledelse har selv foreslået finansiering over fem år.

»Her kommer SF også haltende bagefter. Socialdemokraterne har længe kæmpet for flerårige forskningsbevillinger for at skabe stabilitet og mulighed for langtidsplanlægning på universiteterne. Det fremgår også af vores finanslovsudspil. Sammen med vores krav om 60 procent basismidler ville det have givet for eksempel KU bedre muligheder for at undgå de fyringer, som vi ser i øjeblikket,« siger Kirsten Brosbøl.

chz@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk