»Sander er en talfusker«

08/10-09 kl. 08:00 Politik
Sander_tæt på Billede: Jens Honoré RÆVEN - Studenterorganisationer beskylder deres minister for at fuske med tallene, stort set hver gang, hans ministerium offentliggør en analyse. Denne gang får de studerende bred opbakning fra politikere og erhvervsforskere.

Videnskabsministeren beskyldes for at manipulere med tallene, når han påstår, at Danmark prioriterer forskningsbevillinger til humaniora og samfundsvidenskab langt højere end de øvrige OECD-lande

af Sune Engel Rasmussen og Claus Baggersgaard

»Det er dybt problematisk og groft fordrejende. Det nærmer sig manipulation.«

Sådan siger Nils Wiese, uddannelsespolitisk ordfører og næstformand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), om videnskabsminister Helge Sanders (V) udtalelser i forbindelse med offentliggørelsen af Videnskabsministeriets såkaldte Forskningsbarometer 2009.

Helge Sander skriver i forordet til rapporten, at »interesserede læsere kan blandt andet konstatere, at
Danmark prioriterer forskningsbevillinger til humaniora og samfundsvidenskab langt højere, end de øvrige OECD-lande.«

Videnskabsministeren opfordrer derfor partierne bag globaliseringsforliget til at tage tallene alvorligt i forbindelse med de efterårets forhandlinger om fordelingen af pengene.

Løber fra ansvaret

Forskningsbarometer-rapporten kommer bemærkelsesværdigt kort tid efter, at regeringens finanslovsudspil blev kritiseret for ikke at kompensere for det efterslæb, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ifølge regeringens egen McKinsey-rapport lider under.

Helge Sander erklærede oven på kritikken, at han ville arbejde for, at en del af globaliseringsmidlerne kunne finansiere et løft på 5.000 kroner på netop disse uddannelsers taxametre. Altså et godt stykke under den underfinansiering på 12.000 kroner, som McKinsey-rapporten dokumenterer.

Nils Wiese mener, at videnskabsministeren nu forsøger at krybe udenom.

»Alle uddannelser i Danmark er underfinansierede, det viser regeringens McKinsey-rapport, og det er noget de fleste er enige om. Alligevel forsøger Sander med sin mystiske talmagi at snakke udenom. Det er dybt uansvarligt, at en minister ikke tager problemerne under sit område alvorligt,« siger han.

I en pressemeddelelse påpeger videnskabsministeren desuden, at Danmark relativt set bruger flere penge på uddannelse end gennemsnittet af OECD-lande. Men heller ikke det giver Nils Wiese fra DSF meget for.

»Sander læser OECD-rapporten, som Fanden læser biblen. Han har set på, hvor stor en procentdel af BNP, Danmark bruger på uddannelse, men han har også inkluderet SU’en, som jo er en social ydelse, og ikke skal tælles med.«

»SU’en bruges ikke på uddannelse, men på mad, husleje og forsikring. Når man lægger SU’en til, så er det klart, at tallet bliver højere end i de lande, hvor studerende lever af deres forældres penge,« siger Nils Wiese.

Usikkert grundlag

En gennemgang af tallene foretaget af Altinget.dk viser også, at videnskabsministeren drager sine konklusioner på et noget tyndt grundlag.

Kun 19 lande indgår i sammenligningen, og store lande som England, Sverige, Holland, Frankrig og USA er slet ikke medtaget, fordi der ikke findes OECD-tal.

Tallene viser også, at store EU-lande som Tyskland, Østrig, Italien, Spanien og Ungarn faktisk bruger mere på humaniora, end vi gør i Danmark. Norge og Portugal bruger omtrent lige så meget som os.

Landene, der bruger mindre, er Australien, Belgien, Tjekkiet, Finland, Island, Irland, Luxembourg, Mexico, Polen og Slovakiet.

Japan og Korea har tilmed opgivet deres investeringer i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning til nul kroner, men de er alligevel inkluderet i sammenligningen.

Hvis de to lande ikke regnes med, er humanioras andel af Danmarks totale forskningsinvesteringer kun ét procentpoint over OECD-gennemsnittet.

»Danmark giver nogenlunde, hvad der svarer til gennemsnittet i OECD, hvis ministeriet havde taget de lande med i opgørelsen, som vi normalt sammenligner os med,« udtaler Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA) til Information.

Sander fastholder påstand

Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe kalder Videnskabsministeriets beregning helt 'tosset'. Han mener, at det er slået fast, at humaniora og samfundsvidenskab er fuldstændig udsultede.

SF's forskningsordfører, Hanne Agersnap, siger til dagbladet Information, at det er stærkt kritisabelt at gå ud med sådan en tendentiøs sammenligning lige op til globaliseringsforhandlingerne, og Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl mener, at det påfaldende, at ministeren føler sig kaldet til at manipulere med tallene forud for globaliseringsforhandlingerne.

Videnskabsminister Helge Sander fastholder overfor Børsen, at Danmark ud fra OECD's datamateriale har en skæv forskningsprofil, og at det bør både gøre indtryk i ledelseskredse på universiteterne og i den politiske forligskreds, som skal forhandle om fordelingen af nye globaliseringsmidler.

ser@adm.ku.dk
clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk