Rift om de bedste forskere

Universiteterne får med globaliseringsmidlerne råd til at ansætte flere tusinde nye forskere de næste fem år. Det kan betyde mangel på kvalificerede folk, lønpres og strandhugst hos konkurrenterne, frygter nogle rektorer

af Claus Baggersgaard

Den største ansættelsesfest siden 60’erne er under forberedelse på de danske universiteter, og der bliver kamp om at få de bedste forskere til at sige ja til invitationen. Universiteterne skal nemlig samlet ansætte 4.000-5.000 af de ypperste hjerner de kommende fem år da staten samlet pumper 21 milliarder kroner ud i systemet til forskning og investering i nyt apparatur. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen fra Aarhus Universitet vurderer at østjyderne med 6.000 ansatte skal udvide med 1.000 nye eliteforskere, og beskriver det som »den største udfordring nogensinde.«

Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet anslår at omkring 400 ekstra forskere skal ansættes på Syddansk. Københavns Universitet har endnu ikke foretaget grundige beregninger af hvor mange der i alt skal ansættes over de kommende år. Det skyldes blandt andet at midlerne bliver fordelt i konkurrence, at regeringen endnu ikke har fastlagt kriterierne, og at man ikke ved hvor mange penge der vil gå til at forbedre laboratorieforhold, bygninger og lignende. KUs andel af sektoren er omkring 40 procent, så et godt bud er at KU skal finde 1.500 til 2.000 nye forskere oveni de cirka 7.500 ansatte som det gamle KU, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet tilsammen havde inden fusionen ved årets start.

Tag ikke fra hinanden
Ifølge Jens Oddershede er der ikke tilstrækkeligt mange kompetente forskere i Danmark til at dække en så voldsom stigning i efterspørgselen efter arbejdskraft.Universiteterne skal også omstille til at skulle rekruttere en stor gruppe nye medarbejdere efter årevis med økonomisk smalhals og til tider ansættelsesstop. Han har derfor taget initiativ til at diskutere problemstillingen i Rektorkollegiet og opfordret universiteterne til at afstå fra at kæmpe om at tiltrække hinandens kloge hoveder.»Jeg vil gerne understrege at jeg ikke er modstander at konkurrence, og der vil også ske en omflytning mellem universiteterne. Det er naturligt og sundt, men vi har som sektor et stort problem hvis vi alene benytter dette middel til at tiltrække flere medarbejdere. Det kan føre til lønpres, og at der reelt ikke kommer ny inspiration i forskningsmiljøet. Et andet skrækscenarie er at vi ansætter en masse nye forskere og bagefter fortryder fordi de ikke er dygtige nok som det skete i 60’erne. Så sænker vi niveauet,« siger han. Han opfordrer derfor universiteterne til at kigge uden for landets grænser i jagten på nye forskningstalenter.

Konkurrence naturligt
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, vurderer at en fjerdedel af universitetets nye forskere skal lokkes til fra andre danske universiteter og private virksomheder. En fjerdedel skal findes i udlandet og den sidste halvdel vil man selv uddanne.

»Vi går ind for en fair konkurrence, og det er også fair at konkurrere på lønnen så længe det foregår åbent uden skæg og blå briller. Det er helt naturligt at folk skifter job, og alle kan jo ikke bo på Rådhuspladsen,« siger han.

Lauritz B. Holm-Nielsen mener dog at de danske universiteter burde samarbejde om en fælles kampagne i udlandet for at tiltrække flere forskere til Danmark. »Med væksten i forskningsressourcerne ender vi med at æde af hinanden hvis vi ikke får gjort det samlede antal forskere større. Hvis vi bliver kannibalistiske skaber vi ikke kun et problem for os selv, men også for hele Danmark, og det kan ingen være tjent med,« tilføjer han.

Usikkerhed på KU
Rektor Ralf Hemmingsen på KU ønsker ikke at udtale sig om sagen og henviser til dekanerne på de to fakulteter hvor en væsentlig del af væksten skal ske, nemlig Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet. SUND-dekan Ulla Wewer tør ikke gætte på hvor de nye forskere skal findes. »Vi planlægger åbne opslag både på dansk og engelsk. Vi har på SUND også brug for at se på investeringer i vores bygninger og infrastruktur – vi vil gerne tilbyde optimale forhold for de forskere og studerende vi rekrutterer,« siger hun.

Nils O. Andersen, dekan på NAT, tager det helt afslappet. »Vores problem ved stillingsansættelser har i en årrække været at der var mange kvalificerede folk, men at løbende nedskæringer har forhindret deres ansættelser samt i visse tilfælde endda ført til fyringsbølger. Jeg tror ikke på generel mangel på kvalificerede ansøgere til stillinger på NAT så langt øjet rækker,« siger han.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del