Rengøringsfolk afskediges efter udlicitering

13/10-11 kl. 16:10 Politik / Sund
Rengøring Panum Billede: Kristina Helena Kristensen UDLICITERING - Der var en trykket stemning, da cirka 30 ansatte fra rengøringsafdelingen på Panum var til stormøde den 29. juni i år for at få at vide, hvem der havde vundet udbudsrunden.

UDLICITERING - Det koster nu ni ud af de 37 rengøringsassistenter jobbet, at ledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet valgte et privat rengøringsselskab, selv om fakultetets egne folk tilbød at gøre det bedre og billigere.

af Claus Baggersgaard

Rengøringspersonalet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Sund) frygtede for fremtiden, da ledelsen på deres arbejdsplads i slutningen af juni i år valgte et privat rengøringsselskab til at overtage rengøringen på Panum Instituttet fra september. Det til trods for, at fakultetets egen rengøringsafdeling tilbød at gøre det bedre og billigere.

Nu viser det sig, at deres frygt var begrundet.

Ifølge Søren Møller, fællestillidsrepræsentant for rengøringsassistenterne på Københavns Universitet (KU), er ni ud af 37 rengøringsfolk nu blevet opsagt i forbindelse med selskabet Allianceplus' overtagelse.

»De er blevet sagt op fra Panum, da det nye selskab vil reducere antallet af timer, der bliver gjort rent og samtidig sætte timeprisen op,« siger Søren Møller.

Får mere at lave

Han gør opmærksom på, at selv om færre således skal gøre rent på Panum, skal firmaet have 843.000 kroner mere årligt for at klare opgaven end fakultets egen rengøringsafdeling. Det giver fakultetet en ekstraregning på i alt cirka fire millioner kroner over de fem år, kontrakten løber.

Læs også
Bedst og billigst eller dyrere og dårligere
Ledelsen: Ansattes bud var urealistisk

»Spørgsmålet er, om selskabet kan levere den kvalitet, det har lovet. Det er i hvert fald sikkert, at de ansatte, der bliver tilbage, kommer til at løbe hurtigere, medmindre der opfindes en ny genial rengøringsmaskine, som ingen har hørt om,« siger Søren Møller.

Han tilføjer, at de afskedigede rengøringsassistenter venter på at få afklaret, om de vil blive tilbudt en stilling et andet sted, hvor Allianceplus gør rent. Det sker sandsynligvis i denne uge, men uanset hvordan det ender, er rengøringsfolkene kede af at blive splittet op.

Sagen kører videre

Samtidig fortsætter sagen i Klagenævnet for Udbud, hvor LO, Landsorganisationen i Danmark, har klaget på vegne af 3F – Fagligt Fælles Forbund, hvor rengøringsfolkene på Sund er organiseret.

Senest har LO indsendt sin såkaldte replik til nævnet den 7. oktober, og Københavns Universitet skal også have mulighed for at svare, inden der kan træffes en afgørelse.

LO mener, at ledelsen på Sund mangler at dokumentere, at det såkaldte kontrolbud, det vil sige tilbuddet fra fakultetets egen rengøringsafdeling, ikke var det bedste.

Dermed har universitetet handlet i strid med de udbudsretslige regler ved bevidst at påtage sig en meromkostning i forhold til at udføre opgaven selv, argumenterer LO.

clba@adm.ku.dk

4 kommentarer

Skriv en kommentar

14/10-11 kl. 13:42 lene løgstrup:

Forsiden NyhederFagligt 3F 14. okt 2011 kl. Rengøringsfolk fyres – resten forvises til kælderen
Seks rengøringsassistenter er nu fyret, efter Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har fået privat rengøringsselskab. De tilbageværende er forvist til kælderlokaler.
læs mere: http://fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt

det kan da ikke være rigtig at man på københavns universitet som er stedet for de bedst uddannede i landet vil være med til at praktisere så dårlige forhold for rengøringsassistenterne.
fra 1983 og frem til 199054 var jeg med til at hive mine kolleger ud af vaskerum kælderrum og lignende uhygiejniske steder og frem i lyset. nu bliver tingene bombet tilbage til starten af 1900 tallet og før det. jeg er rystet de mennesker som har besluttet disse ting må have en meget grim smag i munden.
hvad hjælper det at man tager på kursus og lærer at gøre rent med nye metoder at man retter ryggen og møder andre kolleger med et smil når man alligevel ikke er bedre værd end denne usle behandling .
jeg er dybt skuffet

14/10-11 kl. 11:44 Søren Petersen:

Jeg sidder tilbage med en håbløs hovedrysten efter at have læst denne og historie og lignende historier. Jeg synes, at jeg har hørt tilsvarende historier mange gange efterhånden. Både indenfor og undenfor universitetet.
Hovedrysten fordi at for lægmand lyder denne historie besynderlig og eventuelle forklaringsforsøg som regel ikke afhjælper dette.
Håbløs fordi de ansvarlige tilsyneladende ufortrødent fortsætter med lignende aftaler uagtet, at man ikke kan forklare almindelige mennesker hvorfor, at det er en god ide og uagtet at man skalter og valter med folks liv og levned.

13/10-11 kl. 15:45 søren jespersen:

I fremtiden er det jo et eksternt firma som skal tjene penge på rengøringen. Vi kan altså forvente at alle "ekstraydelser" enten ikke længere bliver gjort eller nu skal faktureres videre.
Hvad koster det hvis der ikke er sat stole op i klasselokalerne på kemigangen?
Hvad koster det hvis nogle borde står forkert efter en konference?
Hvor meget ekstra kommer det til at koste hvis man vil leje lokaler på panum til konference eller andet?

13/10-11 kl. 15:05 lene løgstrup:

jeg synes det er rigtig synd for alle medarbejdere på sund at de ikke må få en ordentlig rengøring sådan at det daglige arbejdsmiljø kunne være rigtig rart for såvel allergikere som raske grupper.
under oprydning af diverse papirer så jeg lige i går at panum lokal klub for rengøring blev oprettet 4 juni 1986. altså havde den 25 års jubilæum i sommer.
da den blev startet i 1986 lige omkring det tidspunkt hvor tand- lægehøjskolen blev flyttet ind her var vi ca 150 RENGØRINGS ASSISTENTER til at gøre rent her. det var kun en del af os der var på fuldtid og der var også en del som havde glasvask hvilket ikke mere ligger under rengøring. Som jeg husker det var det omkring 20 personer som havde hel eller delvis glasvask.
så når man i dag ser at kun 21 personer skal klare det samme areal, er det jo ikke så underligt at der trænger frygteligt til rengøring overalt på Panum.
Nogen vil så sige der er jo kommet nye maskiner ja det er der men vi havde også gulvvaske maskiner dengang vi havde også mopper og moppe systemer dengang og ja mange sled sig også op den gang. jeg tror de sidste gulvklude blev udfaset i 83 84.
Det system man kører efter idag er så ikke så og så mange gange pr uge. Nej det hedder se om der er snavset. og vi mennesker har altså ikke samme målestok for hvornår der er snavset og hvis tiden så heller ikke er til det så går det galt. En anden faktor er at i 1985 sad der som regel en person på hvert kontor idag sidder der som regel 2 men oftere både 3 og fire i de samme små kontorer. Altså en større belastning af snav.
Jeg er virkelig ked af at Sund valgte at udlicitere og jeg er ked af at mine tidligere kolleger bare blir sendt rundt i manegen. Altså de 21 personer som er tilbage. så hvis I undrer jer over at I aldrig ser en rengøringsassistent så er her måske forklaringen . de er fløjet forbi før du når at blinke med øjnene.
Held og lykke fremover til jer i rengørings gruppen

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk