Rektorer: Ministeriet hindrer vores arbejde

I starten af september anbefalede en rapport bestilt at Uddannelses- og Forskningsministeriet, at de videregående uddannelser skulle ledes af ministerudpegede bestyrelser.

Læs mere:

Rapport foreslår politisk udpegede bestyrelser – kritiseres for at være bestillingsarbejde

Det har vakt en del debat på landets universiteter og videregående uddannelser og blev af KUs bestyrelsesformand Nils C. Strandberg kaldt for »bestillingsarbejde af ministeriet.«

12 reformer på 14 år

I en ny surveyundersøgelse fra tænketanken DEA blandt rektorer og bestyrelses-medlemmer påpeges det, at de videregående uddannelser døjer med overstyring.

Rapporten undersøger de væsentlige styringsredskaber til de videregående uddannelser og viser, at der siden 2002 er gennemført 12 større styringsreformer. I samme periode er optaget på de videregående uddannelser steget markant.

I undersøgelsen svarer 76 pct. af bestyrelsesformændene og 53 pct. af rektorerne, at ministeriet ‘i høj eller nogen grad’ oftere er hindrende end understøttende for bestyrelsens arbejde

I dag er der derfor en række forskellige, men også overlappende styringsinstrumenter på området som f.eks. dimensionering, fremdriftsreform, udviklings- og resultatkontrakter, tilsyn, akkreditering, revision og administrative indberetninger og krav.

Indskrænker selvejet

DEAs undersøgelsen ser også nærmere på samspillet mellem ministeriet og landets universiteter og videregående uddannelser. Et samspil, der ikke altid er problemfrit.

I undersøgelsen svarer 76 pct. af bestyrelsesformændene og 53 pct. af rektorerne, at ministeriet ‘i høj eller nogen grad’ oftere er hindrende end understøttende for bestyrelsens arbejde.

Bag disse besvarelser ligger en utilfredshed med detailstyring af de videregående uddannelser. Eller som en af respondenterne, der er rektor på et erhvervsakademi, formulerer det:

»Det er legitimt, at ministeriet, der jo er en form for »hovedaktionær«, gerne vil se resultater, men de bør ikke blande sig i processerne. Det er dér, de indskrænker selvejet.«

Tager man besvarelsen fra de menige bestyrelsesmedlemmer med i betragtningen, bliver utilfredsheden med ministeriets indblanding endnu mere udpræget: Så mener hele 84 procent, at ministeriet ‘i høj eller nogen grad’ oftere er hindrende end understøttende for bestyrelsens arbejde.

Fælles opgave

I Uddannelses- og Forskningsministeriet mener departementschef Agnete Gersing, at styringen af de videregående uddannelser kan blive bedre. Til dagbladet Information siger hun:

»I min optik er der behov for bedre styringsmæssige rammer. Det handler både om mere tydelighed i lovgrundlaget, som er et politisk spørgsmål, men også om, at form og indhold i for eksempel udviklingskontrakter bliver mere hensigtsmæssige, og at vi styrker dialogen. Der er et udbredt ønske om mindre detailstyring fra institutionernes side, og det kan jeg godt forstå, og det er også muligt at imødekomme, især hvis man forbedrer de overordnede rammer.«

uni-avis@adm.ku.dk