Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

Fordi KU-professor Timo Kivimäki står anklaget for spionage, uden at Politiets Efterretningstjeneste har forklaret hvorfor, har KU’s rektor, Ralf Hemmingsen sendt PET’s chef, politimester Jakob Scharf, et brev og bedt ham præcisere, hvordan forskere må opføre sig i kontakten med fremmede magter, hvis de vil slippe for at blive arresteret ligesom Kivimäki.

Det fremgår af KU’s interne hjemmeside.

Studerende behøver ikke være bange

Ralf Hemmingsen vil også gerne vide, om studerende har grund til at frygte, at det kan skade deres karriere, hvis deres lærer bruger deres navn i sin eventuelle spiongerning. Hemmingsen skriver, at »mange studerende spørger til deres retsstilling, såfremt de uafvidende optræder på mulige dubiøse lister mv. De er specielt bekymrede for fremtidige sikkerhedsvurderinger mhp jobs i staten.«

Det behøver de ikke frygte:

»Det er Politiets Efterretningstjenestes opfattelse, at det ikke i sig selv vil være til hinder for sikkerhedsgodkendelse, hvis en studerendes navn måtte være videregivet til udenlandske diplomater eller ansatte ved udenlandske ambassader,« svarer Jakob Scharf.

Spist af med pjece

Derudover er der ikke meget kød på PET-chefens svar.

Ifølge PET vil det være mest hensigtsmæssigt at afvente den aktuelle Timo Kivimäki-sag, før KU’s forskere kan få mere klar besked om, hvilke kontakter de må have. Til gengæld lover Jakob Scharf at stille op til infomøde om universitetesrelateret spionage, når Kivimäki er blevet dømt eller frikendt. Og så sender han KU’s rektor en pjece, som PET har udgivet med titlen “Spionage i Danmark – information og forebyggelse”.

Pjecen er udfærdiget i tillidsvækkende mørkeblå, der til forveksling ligner trykt salgsmateriale fra Danske Bank (Uniavisens grafiktjek afslører, at pjecen faktisk er udarbejdet af det samme grafiske konsulentfirma, der laver pjecer for Danske Bank), og den nævner blandt andet, at det er kineserne og russerne, der er slemmest til at spionere (eller dårligst til at undvige efterretningstjenesterne rundt omkring).

Det fremgår også, at kun to personer er blevet dømt for spionage i de sidste 20 år. I 2002 var det en dansk tolder, som blev dømt for at have forsynet regimet i DDR med ulovlige informationer, og i 1992 blev en offentlig ansat dømt for at udlevere folkeregisteroplysninger til russerne, fremgår det af PET’s pjece.

Derimod står der ikke i pjecen, hvor mange spioner, Danmark i øjeblikket har sat i sving i andre lande.

Løntrykkere kan være spioner

Pjecen opfordrer til generel agtpågivenhed over for mulige spioner, og det er måske her, KU’s forskere og øvrige ansatte kan gøre forskel, mens den aktuelle spionsag mod professor Kivimäki ruller.

Mistænkelige ansøgninger, for eksempel, hvor »ansøgeren stiller sig tilfreds med en meget begrænset eller slet ingen løn« kan afsløre, at en spion er på spil. En oplysning, der bør vække skrækken hos alle de virksomheder og organisationer, der i øjeblikket beskæftiger personer i løntilskud.

»Overdreven fotokopiering,« er også et adfærdsmønster hos spioner, for så vidt de pågældende også har en slap indstilling til klimaproblemet.

Folk, der ikke ved, hvad de taler om, kan også være spioner, fremgår det af PET’s pjece:

»Kontakt på kongresser, messer, seminarer og lignende fra personer med begrænset faglig kendskab til det relevante emne,« er endnu en mulig indikator for spionage.

Hvis det er sandt, får KU travlt med at sende anmeldelser til politiet (pet@pet.dk).

LÆS: PET’s spionage-pjece

chz@adm.ku.dk