Regeringens uddannelseshjemmeside »virker slet ikke«

Er de unge mest interesserede i indholdet i deres fremtidige job, eller er de kun interesserede i løn- og ledighedstal, når de vælger uddannelse?

Det spørgsmål er dukket op i kølvandet på regeringens lancering af en ny hjemmeside, Uddannelseszoom.dk, hvor kommende studerende kan sammenligne landets universitetsuddannelser ud fra blandt andet beskæftigelsestal og startløn hos færdiguddannede.

For selvom regeringen har skabt hjemmesiden for at hjælpe de unge med at finde den rigtige uddannelse, så kritiserer Maja Horst, professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, Uddannelseszoom for alligevel ikke at være nyttig for de unge.

»Den virker slet ikke. Den mangler data, og den er præget af uigennemskuelighed,« skrev Maja Horst i et tweet 27. april, efter i et par timer at have kigget uddannelseszoom.dk igennem.

Vil have flere unge over på en erhvervsuddannelse

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) skal hjemmesiden hjælpe de unge til især at vælge en erhvervsuddannelse, står der på undervisningsministeriets hjemmeside.

Det skal ske ved, at de unge – inde på uddannelseszoom.dk – kan se, hvilke (bedre) beskæftigelsesmuligheder og lønforhold, der er ved de forskellige erhvervsuddannelser i forhold til andre typer af uddannelser.

De unge kan også bruge uddannelseszoom.dk til at sammenligne, hvor mange der dropper ud, og hvor lang tid de studerende er om at gennemføre på de forskellige uddannelser.

Hjælper ikke de unge

De tal alene er bare ikke særligt interessante for de unge, når de står og skal vælge uddannelser, mener Maja Horst. Et af problemerne er ifølge hende, at det er umuligt at orientere sig efter faglighed på hjemmesiden. Og det er især det, der interesserer de unge, mener hun.

»Det virker som om, regeringen har lavet uddannelseszoom.dk ved bare at tage uddannelsernes navne og har opstillet dem i alfabetisk rækkefølge. Men det gør jo, at hvis man ikke lige ved, hvad man skal lede efter, så har man ikke en jordisk chance for at finde ud af, hvad man skal sammenligne. Det kan godt være, at de har prøvet at lave en gruppering efter faglighed, men så er de ligesom gået væk fra det igen,« siger Maja Horst.

»Hvis man for eksempel er interesseret i uddannelser inden for kommunikation, hvad er der så af muligheder? Jeg forsøgte selv at søge på det og kom til et sted med mere end 100 uddannelser. Det mener jeg ikke hjælper de unge med at finde ud af, hvad de skal vælge,« siger hun.

DM: Lønindtægterne svarer ikke til AC-overenskomsterne

Når det gælder om at kunne gennemskue de tal, uddannelseszoom.dk gør brug af, lyder der også kritik fra Dansk Magisterforening (DM).

I en pressemeddelelse fra uddannelseszoom.dk, udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, står der for eksempel, at ‘Myten om at man ikke kan læse sig til en høj løn er tæt på punkteret. Uddannelser som kunsthistoriker eller designer giver en startløn på 17-18.000 om måneden – og efter ti år tjener man blot 22-25.000’.

Til de tal siger Dansk Magisterforenings forhandlingskonsulent Øjvind Vilsholm:

»Det er ikke korrekt. En nyuddannet kunsthistoriker, der får ansættelse i staten, som er de lavest lønnede på en overenskomst, får ifølge overenskomsten for AC’ere 24.286 kroner og normalt et tillæg oven i og dertil 17,1 procent i pension. Så hvis vi taler bruttoløn er den på over 30.000 kroner. Efter ti år vil bruttolønnen normalt ligge på lige under 40.000 kroner.«

»Jeg ved ikke, hvor de får de 17.000 kroner fra. Det kan de måske få nogen til at arbejde for som studentermedhjælpere,« siger Øjvind Vilsholm.

Giver mere reelt billede af indtægtsgrundlaget

Forklaringen ligger ifølge Jens Storm, kontorchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, i det datagrundlag, ministeriet har anvendt, og som stammer fra Danmarks Statistik. Den anvendte erhvervsindkomst inkluderer løn før skat og overskud fra egen virksomhed.

Ifølge Jens Storm giver uddannelseszoom.dk på den måde et mere reelt billede af kunsthistorikernes indtægtsgrundlag end den overenskomstfastlagte løn, fordi hjemmesiden tager gennemsnittet af den indkomst, folk faktisk har tjent, uanset om de har arbejdet fuldtids eller deltids eller har været projektansatte i perioder, med ledighed ind imellem.

I øvrigt er det muligt inde på uddannelseszoom.dk at klikke på ‘Om Uddannelseszoom’ og åbne en pdf, der beskriver datagrundlaget og parametrene for hjemmesiden samt årsagerne til de manglende data.

Kompleksiteten kommer ikke med

Ifølge Maja Horst har regeringen med hjemmesiden imidlertid lavet et system, der ikke kan håndtere den kompleksitet, der reelt er i uddannelsesudbuddet i Danmark, og det hjælper ikke de unge.

»Jeg har intet imod, at man lægger lønoplysninger ud. Da jeg så den, tænkte jeg bare, at der mangler noget. Hvis jeg skulle hjælpe mine egne to børn med at vælge uddannelse ved hjælp af uddannelseszoom.dk – hvor nyttige ville deres tal så være? De 1000 kroner, man kan tjene mere eller mindre, gør da ikke den store forskel,« siger hun.

»Alt, hvad jeg taler med min børn om i forbindelse med deres uddannelsesvalg, handler da om indhold? Hvad skal jeg være, hvad skal jeg bruge det til, hvad for en slags liv vil jeg gerne have, hvad kan jeg bidrage med til samfundet, hvor vil jeg gerne arbejde henne, og hvad skal jeg konkret lave, når jeg går på arbejde hver dag?« siger Maja Horst.

Og det er også den type af informationer, hun hellere ville præsentere de unge for, når Institut for Medier, Erkendelse og Formidling oplyser om deres uddannelser.

anfj@adm.ku.dk