Regeringen besluttede dimensionering uden talgrundlag

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har besluttet at fjerne flere tusind pladser på ’brødløse’ kandidatuddannelser i et forsøg på at tilpasse universiteterne til arbejdsmarkedets behov.

Men regeringen ved endnu ikke, hvad det vil betyde for optaget på de danske bacheloruddannelser.

Planen for at fjerne studiepladser – den såkaldte dimensionering – er blevet til i samarbejde mellem Uddannelsesministeriet og Finansministeriet. Uniavisen har spurgt i begge ministerier, hvilke beregninger de har lavet af dimensioneringens konsekvenser for optaget på universiteternes bacheloruddannelser, forud for lanceringen af planerne i slutningen af september.

Svaret er, at beregningerne kun omfatter de kandidatuddannelser, der skal skære ned.

Ifølge Finansministeriet er der blot en »forventning om, at institutionerne fastsætter et optag på de tilsvarende retskravsbachelorer, der modsvarer dimensioneringen«. Det er ’indbygget’ i modellen.

Universiteter forventer BA-massakre

I regeringens model vil universiteterne ikke blive stillet ringere, når man nedlægger uddannelsespladser. Ifølge Finansministeriet vil alle de studerende, som ellers ville have valgt de nedskæringsramte uddannelser, søge andre steder hen:

»Det er forudsat, at de studerende, som påvirkes af dimensioneringen, søger optagelse på andre videregående uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder og ledige uddannelsespladser, og at den samlede uddannelsesaktivitet derfor er uændret,« skriver Finansministeriet.

Men ifølge reformens kritikere i universitetsverdenen rummer dimensioneringen også en stor, skjult nedskæring af uddannelser på bachelorniveau. Det har KU’s ledelse kritiseret i ugerne efter reformens offentliggørelse.

Forklaringen er, at KU er nødt til at undgå at uddanne flere bachelorer, end der er studiepladser til på kandidatuddannelserne. I praksis betyder tabet af de godt 600 kandidatuddannelsespladser inden 2017, at Humaniora på KU, som det hårdest ramte fakultet efter eget skøn skal lukke 10-20 uddannelser.

Ifølge KU’s egne beregninger skal bacheloroptaget reduceres med omkring 1.200 pladser i 2015 for at sikre, at universitetet ikke kommer over regeringens loft for optaget på kandidatuddannelserne. Det skal ske på uddannelser, hvor universitetet i 2014 optog cirka 3.400 studerende. Det svarer til mere end hver tredje studieplads.

LÆS OGSÅ: Forskere: Unge vælger ikke naturvidenskab, blot fordi man lukker døre på humaniora.

Partier bag vækstaftale ikke tilfredse

Dimensioneringsreformen udspringer af den vækstaftale for Danmarks økonomi, som Folketinget vedtog tidligere i år. Men ikke alle partierne bag vækstaftalen er lige tilfredse med, hvordan aftalen bliver ført ud i livet.

LÆS OGSÅ: K: Uddannelsesministerens dimensionering er meget klodset.

SF stemte for vækstaftalen, men partiets uddannelsesordfører Annette Vilhelmsen er ikke tilfreds med de informationer, hun får fra sine aftalepartnere i regeringen.

»Det er meget betænkeligt, at der kommer så uklare svar om dimensioneringen fra regeringen,« siger Annette Vilhelmsen.

Hun har gjort brug af sin mulighed for, som folketingsmedlem at afkræve uddannelsesministeren svar om reformens forventede konsekvenser. Hendes spørgsmål lyder i dets helhed:

»Ministeren bedes oversende en oversigt til udvalget over søgemønstrene for universitetsstuderende i de sidste 10 år. Hvor mange ansøgere kommer ind på deres første prioritet, hvor mange ansøgere har andre fakulteter som efterfølgende prioritet, og hvor mange accepterer optagelse på et andet fakultet end deres første prioritetsansøgning? Ministeren bedes vedlægge en tilsvarende, specifik oversigt for søgemønstrene for personer, der har valgt en uddannelse, som fremover vil være omfattet af dimensioneringen.«

Annette Vilhelmsen siger, at hun spørger, fordi ingen med sikkerhed kan sige, hvilken effekt det vil have, når man fjerner 4.000 pladser på de videregående uddannelser, sådan som regeringen har besluttet.

»Modellen for at dimensionere uddannelser burde være begrundet i fakta, men i stedet får vi at vide, at regeringen baserer sin politik på formodninger og gamle beskæftigelsestal,« siger Annette Vilhelmsen.

»Det kan godt være rigtigt, at de studerende, der ellers ville have udfyldt de 4.000 studiepladser, der bliver nedlagt, blot vælger noget andet. Men regeringen må i så fald begrunde den forventning i nogle søgemønstre for studerende og uddannelsessøgende frem for nogle vage forestillinger.«

Måske er dimensioneringen en spareøvelse

Annette Vilhelmsen siger, at hun ikke har nogen ideologisk modstand mod at dimensionere uddannelser efter behovet, men at hun langt fra er beroliget af de svar, som regeringen hidtil har givet om modellens konsekvenser.

Annette Vilhelmsen siger, at SF ønsker et mere fleksibelt uddannelsessystem med flere muligheder for de studerende til at finde nye veje, og at hun er bekymret, når uddannelsesministeren siger, at studerende i en ikke nærmere defineret overgangsperiode må indstille sig på, at de ikke kan søge blandt de uddannelser, der skal nedlægge studiepladser.

Når det er tilfældet, sår det også tvivl om ministerens forsikringer om, at dimensioneringen ikke er en spareøvelse. Det kan man reelt ikke vide noget om, før man kender konsekvenserne af nedlæggelsen af studiepladser, siger Annette Vilhelmsen.

Uddannelsesministeriet vil have fælles forståelse med universiteter

I Uddannelsesministeriet mener man dog, at der er gode grunde til, at regeringen ikke på forhånd har fundet frem til tal for dimensioneringens effekt på bacheloruddannelserne. Det er noget, der skal undersøges, når dimensioneringen bliver gennemført i løbet af de kommende år (fristen for reformen blev 23. oktober udsat fra 2017 til 2018).

»Hvert uddannelsessted er unikt og mellem uddannelserne er der vidt forskellige forhold, hvad angår frafald og overgang. Derfor er det nødvendigt, at de enkelte institutioners viden og indblik i det konkrete uddannelsesområde får en helt central plads ved implementeringen af dimensioneringen,« skriver Uddannelsesministeret i en mail til Uniavisen.

Ministeriet er gået i gang med at holde møder med uddannelsesinstitutionerne for at skabe ’fælles forståelse’, og man lover at ’lytte’.

Samtidig kritiserer Uddannelsesministeriet, at kritikere af reformen – og KU er det mest fremtrædende eksempel – »ikke taget højde for, at overgangen mellem bachelor og den kandidatuddannelserne man har retskrav til, historisk har været cirka 60 procent. Fortsætter det niveau, er problemet med loft og retskravsbachelorerne på et helt andet niveau, end det vi hører fra universiteterne.«

chz@adm.ku.dk