Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ralf Hemmingsen underkendte eget fagudvalg i Penkowa-sag

PRES - Ralf Hemmingsen håndplukkede de forskere, som sikrede Milena Penkowa en doktorgrad. Det oplyser et ledende medlem af det udvalg, som rådgiver den sundhedsvidenskabelige dekan i netop forskningsfaglige spørgsmål.

Universitetsavisen erfarer, at daværende dekan, nu rektor, Ralf Hemmingsen tilsidesatte den faglige ekspertise i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets rådgivende videnskabelige udvalg til fordel for Milena Penkowa, da sagen om hendes afviste første disputats rullede i 2003-2004.

Det Forskningsstrategiske Udvalg er ellers dekanens fagligt tunge rådgivende forsamling, som blandt andet tager sig af at bedømme ansøgninger om ph.d.-stipendier og indstille medlemmer til de udvalg, der bedømmer indsendte doktordisputatser.

De over 20 medlemmer er alle, som det fremgår af udvalgets kommissorium, ‘aktive og anerkendte forskere med forskningsfaglig bredde og -kompetence på højt internationalt niveau’.

Afvisningen var efter bogen

Da Milena Penkowas første doktordisputats blev enstemmigt afvist af de tre professorer, som bedømte den, var det rutinemæssigt op til Det Forskningsstrategiske Udvalg (dengang hed det blot Forskningsudvalget) at afgøre, om disputatsbedømmelsen var foretaget korrekt. Det fandt udvalget, at den var, bekræfter udvalgets daværende formand, Elsebeth Lynge.

Derfor forbløffede det flere medlemmer, at dekan Ralf Hemmingsen uden kendt fortilfælde besluttede at sende den afviste doktorafhandling videre til ny bedømmelse hos en norsk og en svensk ekspert, der kvitterede med en begmand til de oprindelige bedømmere – og indirekte til medlemmerne af Det Forskningsstrategiske Udvalg.

Ifølge Universitetsavisens oplysninger var flere af udvalgsmedlemmerne »rasende«.

Milena Penkowa-sagen ville have været en ekspeditionssag

Efterfølgende gik Hemmingsen endnu engang uden om udvalget.

Det skete, da han egenhændigt valgte de opponenter, som skulle bedømme Milena Penkowas anden disputats. Et ledende medlem fra udvalget fortæller Universitetsavisen, at Hemmingsen »håndplukkede« de nye bedømmere trods udvalgets protester. Ralf Hemmingsen henviste til, at det havde han ret til at gøre ifølge den nye styrelseslov, så udvalget kunne bare klappe i, erindrer kilden.

Kilden siger, at han selv mener, at Ralf Hemmingsen har gjort »et fantastisk stykke arbejde,« men at »fanden tog ved Ralf« i denne sag.

En anden forsker, der dengang var menigt medlem af udvalget betegner over for Universitetsavisen dekanens adfærd som en »total desavourering« af den faglige forsamling og tilføjer, at selv om der undertiden var besværlige sager i Det Forskningsstrategiske Udvalg, så var Milena Penkowa-sagen ikke en af dem. Den var derimod en ren ekspeditionssag – hvis det altså ikke havde været for dekanens indgriben, som medlemmet betegner som »uhørt«.

Det normale forløb, når en doktordisputats bliver afvist, er, at forfatteren, inden for en aftalt frist, får mulighed for at udbedre afhandlingens svage punkter og genindlevere den til ny vurdering hos det oprindelige bedømmelsesudvalg, som kender indholdet allerede.

Svært at finde gode bedømmere

Den daværende formand for udvalget, professor Elsebeth Lynge, bekræfter, at Det Forskningsstrategiske Udvalg ikke indstillede de nye disputatsbedømmere, som gav Penkowas anden disputats en fin bedømmelse. Det var denne disputats, der ikke indeholdt de forsøg med over 1.000 rotter, som det oprindelige bedømmelsesudvalg havde betvivlet eksistensen af. Men hun kritiserer ikke Ralf Hemmingsens handlinger dengang.

Elsebeth Lynge siger, at eftersom Ralf Hemmingsens eget fagområde befandt sig ret tæt på det, som Milena Penkowa arbejdede med, så var det ikke så mærkeligt, at han selv fandt bedømmerne.

»Det er jo altid svært at finde folk, som både er fagligt kompetente og habile til bedømmelsesudvalg,« siger hun.

Pres for at vælge Penkowas kandidater til stipendier?

Ifølge Universitetsavisens oplysninger mødte Ralf Hemmingsen også frem i Det Forskningsstrategiske Udvalg for at indskærpe over for medlemmerne, at alle ansøgere til ph.d.-stipendier skulle behandles lige. Det opsigtsvækkende var ikke selve ordene, men at dekanen helt usædvanligt mødte frem og delte sine betragtninger med udvalget.

I kølvandet på disputatssagen kunne de Penkowa-skeptiske medlemmer dårligt opfatte dekanens optræden som andet end et direkte vink om, at nu måtte ingen genere Milena Penkowa. Penkowa havde – i lighed med andre forskere – fået afvist ansøgninger i udvalget om ph.d.-projekter, hvor hun i givet fald skulle have fungeret som vejleder, erfarer Universitetsavisen.

Universitetsavisen har spurgt professor Elsebeth Lynge, om hun som formand følte noget pres fra dekan Ralf Hemmingsen til fordel for Penkowa i perioden. Hun fortæller, at hun ingen erindring har om noget i den retning, hverken på udvalgets møder eller på de møder, som udvalgets ledelse holdt med dekanen cirka en gang om måneden.

LÆS: Rektor Ralf Hemmingsens kommentar til denne artikel.

chz@adm.ku.dk

Seneste