Ralf Hemmingsen frikendt

Kammeradvokatens 699 sider lange undersøgelse indeholder ingen alvorlig kritik af KU’s rektor Ralf Hemmingsen eller andre ledende medarbejdere i forbindelse med sagen om hjerneforsker Milena Penkowa.

Og KU’s bestyrelse tilslutter sig konklusionerne i rapporten, sagde Københavns Universitets bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen tirsdag på et pressemøde i universitetets historiske hovedbygning på Frue Plads. Dermed kan rektor Ralf Hemmingsen ånde lettet op.

Rapporten er den første sammenfattende undersøgelse af Penkowa-sagen, og den har været ventet med stor spænding på Københavns Universitet. Klokken 11 blev et eksemplar af den tykke dokumentbunke afleveret til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), som nu skal beslutte, om hun vil give sagen en politisk fortsættelse.

Ikke usaglig forvaltning

»Min overordnede og sammenfattende vurdering af den samlede sag er, at håndteringen af de enkelte elementer i det til tider ganske komplicerede og ressourcekrævende forløb fra universitetets ledelses side ikke kan betegnes som usaglig forvaltningsudøvelse,« skriver Kammeradvokaten.

Derfor bør rektor ifølge Kammeradvokaten beholde sit job:

»Det er min opfattelse, at ingen af de anførte forhold, hverken hver for sig eller samlet ville kunne give anledning til nogen ansættelsesretlig sanktion over for rektor eller andre.«

Daværende rektor fik Hemmingsen til at foretage usædvanlige undersøgelser

I de to tilfælde, hvor KU har foretaget ‘ekstraordinære vurderinger’ af Penkowas arbejde – disputatssagen og sagen i Praksisudvalget flere år senere – bemærker Kammeradvokaten, at Ralf Hemmingsen og KU har indhentet »medvirken af udenlandske eksperter, hvis ekspertise ikke ses anfægtet af sagen, og i begge tilfælde med det resultat, at der fra de udenlandske eksperters side hovedsageligt skete frifindelse af MP, og det endda på den måde, at der, uden at KU havde lagt op hertil, i stedet blev rettet kritik mod MP’s kritikere.«

Af Kammeradvokat-rapporten fremgår også, at Ralf Hemmingsen blev rådet af det daværende rektorat til at indhente ‘en yderligere uafhængig, faglig vurdering’ i sagen. Han handlede altså ikke på egen hånd, da han fik en norsk og en svensk ekspert til at se nærmere på dele af Penkowas disputats.

Denne fremgangsmåde vakte efter Universitetsavisens oplysninger undren og vrede i det faglige miljø på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og den er blevet endevendt i alle de medier, der har beskæftiget sig med Penkowa-sagen.

Røffel til rektor for ikke at tage noter

Rektor og KU-ledelsen får dog også kritik i Kammeradvokatens redegørelse.

Rapporten dokumenterer, at det var Ralf Hemmingsen selv, der ringede til en angivelig kontaktperson i et spansk firma, som Penkowa oplyste, at hun havde samarbejdet med om sine mange mangelfuldt dokumenterede rotteforsøg. Det har efterfølgende vist sig, at firmaet ikke eksisterede på tidspunktet for Hemmingsens henvendelse.

Derfor ville journalister på tirsdagens pressemøde gerne vide, hvem det var, rektor i givet fald har haft i røret, og hvad der er blevet sagt i løbet af samtalen. Men denne spanske forbindelse er fortsat ukendt, og Ralf Hemmingsen tog ikke et notat om samtalen. Det kritiserer Kammeradvokaten:

»At der ikke ligger et samtidigt notat om dette forløb på sagen er også en påfaldende mangel i betragtning af, at RH’s telefonsamtale fra samme periode med Juan Hidalgo om karakteren af samarbejdet med MP er omhyggeligt dokumenteret.«

Rektor skulle have hjulpet den falsk anklagede studerende

Et andet afgørende spørgsmål i KU’s forvaltning drejer sig om studentermedhjælpen Kristian Kolind, som blev meldt til politiet af Milena Penkowa for at have begået underslæb, mens Penkowa selv var den egentlige skyldige.

Kolind henvendte sig allerede i 2008 til KU for at få hjælp til at blive renset, men han blev affejet. Efterfølgende har rektor og sundhedsvidenskabelig dekan Ulla Wewer erkendt, at de vidste besked om, at Penkowa var meldt til politiet for underslæb, selv om KU først langt senere modtog et egentligt anklageskrift – og derefter greb ind og suspenderede Penkowa.

Kammeradvokaten mener, »at KU’s behandling af den studerende ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til det berettigede krav, en medarbejder har på opbakning fra sin arbejdsgiver.«

Eliteforskere bør ikke indstille sig selv

Når nu KU var klar over, at Milena Penkowa var meldt til politiet for underslæb, og at hun ifølge sin tidligere studentermedhjælp havde fabrikeret falske anklager, burde hun så være blevet indstillet til EliteForsk-prisen, sådan som det skete?

Det mener Kammeradvokaten vistnok ikke, men kritikken er nænsomt reduceret til, at EliteForsk-prismodtagere skal betragtes som rollemodeller, og at KU nok kunne have valgt at vurdere, at Penkowa ikke var en sådan, alt taget i betragtning.

Det var, som tidligere beskrevet, Milena Penkowa, der indsendte indstillingen af sig selv til EliteForsk-prisen til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvorefter rektor Ralf Hemmingsen indstillede hende videre til priskomitéen.

Det er heller ikke i orden, mener Kammeradvokaten. Initiativet til indstillingen burde have været universitetets, hvis det skulle være sket efter bogen.

Uklarhed om bedømmelsen af Penkowas anden disputats

Kammeradvokatens rapport viser også, at der stadig er løse ender i Penkowa-sagen. En af dem er behandlingen af Penkowas anden doktorafhandling. Her hedder det, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ‘af hensyn til sagens karakter’ valgte kun at finde bedømmere, der ikke kom fra KU, til Penkowa.

Kammeradvokaten bemærker, at to af bedømmerne ikke var professorer, og at udvalget ikke lod til at have forstået, hvad der egentlig kræves for at opnå en dansk doktorgrad.

Men selv om forløbet bringer Kammeradvokaten »i tvivl om, hvorvidt den anden bedømmelse har været tilstrækkelig kritisk over for MP’s afhandling,« vurderer han heller ikke her, at der er sket en usaglig begunstigelse af Penkowa.

Kammeradvokaten bemærker, med Kierkegaard, at Livet forstås baglæns – men må leves forlæns.

chz@adm.ku.dk