Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Presset KU: Udsæt fremdriftsreform

POLITIK - Når fremdriftsreformen bliver gennemført, er det ikke kun de studerende, der kan få problemer. KU's administration skal også omstille sig til nye og flere opgaver på rekordtid. Nu beder universitetet om at reformen, eller dele af den, bliver udsat. Alternativt ønsker KU en overgangsordning.

Københavns Universitet skal i gang med at gennemføre Folketingets fremdriftsreform – de ændringer af universiteterne, der skal få studerende til at blive 7,6 måneder hurtigere i snit, og spare samfundet 2,2 milliarder kroner.

Torsdag blev det klart, at ledelsen og de studerende er uenige om, hvordan reformen skal føres ud i livet på KU. Men KU’s ledelse er også under pres, og det bliver tydeligt, når man læser universitetets høringssvar om de kommende reformer.

For det første skal det gå for hurtigt med at gennemføre reformen, mener KU, og for det andet vil der komme langt flere ansøgninger om meritoverførsel og dispensation fra de nye stramme regler fra de studerende, og det vil gøre livet vanskeligt for de mennesker, der arbejder med at administrere og servicere de studerende.

KU: vores studerende vil opleve negative konsekvenser

»Hele processen omkring studiefremdriftsreformen er yderst forceret, og at manglen på overgangsordninger medfører en overhængende risiko for, at det rent praktisk ikke vil kunne lade sig gøre at nå at implementere de nye tiltag,« skriver KU-ledelsen i høringssvaret.

Der vil ikke være tid, mener KU, til at »sikre nødvendig involvering af de berørte parter, at få foretaget de nødvendige ændringer i studieordninger og tilsvarende understøttende ændringer i de administrative systemer, samt at få informeret og vejledt de studerende om reformen og den konkrete betydning, den har for deres studieforløb. Der vil derfor være studerende, som risikerer at opleve negative konsekvenser på baggrund af dette.«

Derfor ønsker KU, at Styrelsen for Videregående Uddannelser, der er sat til at gennemføre reformerne, sætter en prop i projektet for en tid:

»KU må derfor endnu engang anmode styrelsen om at overveje en eventuel udsættelse af implementeringen af hele/dele af initiativerne i studiefremdriftsreformen, alternativt at etablere overgangsordninger for allerede indskrevne studerende (…),« lyder det.

Uklare regler gør det hele værre

Ifølge KU er reglerne for, hvordan studienævnene skal arbejde, i forvejen uklare. Det betyder fx, at studerende fra forskellige fag ikke kan regne med at få en ens behandling, hvilket Uniavisen tidligere har beskrevet.

Manglen på klarhed gør det også sværere at gennemføre en stor reform, skriver KU:

»Som KU flere gange tidligere har påpeget i forbindelse med høringer på uddannelsesområdet
mv., så er de nugældende regler og rammer for studienævnenes kompetencer uklare. Det blev senest påpeget i forbindelse med redegørelsen vedr. studienævnsarbejdet som ministeriet iværksatte sidste år. KU savner fortsat konkret opfølgning fra ministeriet på dette arbejde,« og videre:

»Studiefremdriftsreformen vil stille meget store krav til et konstruktivt samarbejde mellem studienævn og universitetet i øvrigt, hvis målene i studiefremdriftsreformen skal kunne opfyldes. Desuden vil reformen indebære en stor stigning i antallet af merit- og dispensationssager.

Det er derfor KU’s vurdering, at de nuværende uklare rammer og regler kan være uhensigts-mæssige for opfyldelse af studiefremdriftsreformens overordnede målsætninger.«

(Høringssvaret (dateret 1. november 2013) kan downloades fra denne artikel som pdf. Redaktionen har fjernet en mailadresse på en medarbejder).

chz@adm.ku.dk

Seneste