Pres for flere penge til Samf og Hum

Den absolutte smertegrænse for hvad man kan uddanne studerende for, er nået. DJØF foreslår at det laveste statstilskud hæves med 8.000 kroner

af Claus Baggersgaard

Statens taxametertilskud til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på landets universiteter er nu så lavt at der reelt er blevet tale om rene selvstudier med næsten ingen undervisning og kontakt til underviserne. Jo lavere tilskud en uddannelse får, jo flere studerende er man nemlig nødsaget til at proppe ind på holdene i håb om at skrabe så mange tilskudskroner sammen som muligt.

Nye beregninger fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) viser at situationen er værst på de samfundsvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet (KU) hvor der i gennemsnit er 31 studerende per fastansat underviser. På landsplan er der i gennemsnit 23 studerende per vip (videnskabeligt personale) inden for fagområdet. Til sammenligning er der på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser fire studerende per vip og på sundhedsvidenskab seks studerende per vip.

Årsagen til misforholdet er at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser får et taxametertilskud på godt 40.000 kroner per studerende mens de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige får lige under 100.000 kroner.

»Vi er nede at røre ved selve livsgrundlaget for uddannelserne, så der er i dag mere tale om selvstudier end forskningsbaserede uddannelser. Det er simpelthen ikke rimeligt at spise folk af med ned til to undervisningstimer om ugen når regeringen samtidig snakker om uddannelser i verdensklasse,« siger Wenche Marit Quist, konsulent i DJØF.

DJØF foreslår derfor at man i forbindelse med finansloven for 2009 hæver det laveste taxametertilskud med 8.000 kroner og følger op med en officiel undersøgelse af samfundets realinvesteringer i uddannelse og forskning.

Urimelig forskelsbehandling

Ifølge Troels Østergaard Sørensen, dekan på Det Samfundsvidenskabelig Fakultet (Samf) på KU, må man på grund af den lave taxametertakst og den pressede økonomi klare sig igennem med løst ansatte eksterne undervisere så godt man kan, men det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten. Han understreger at fakultetet er glad for de eksterne lærere, men disse kan umuligt være opdaterede i forhold til den seneste forskning og have den samme erfaring som en fastansat forsker.

»Der er ikke længere tale om decideret forskningsbaseret undervisning når vi må trække på eksterne undervisere selv til de helt basale teorifag. Hvad der virkelig gør ondt, er at ministeriet helt rutinemæssigt skærer to procent af taxameteret hvert år når vi allerede har nået smertegrænsen,« siger samf-dekanen.

Han mener at det er urimeligt at fag som jura og samfundsfag per definition skal have det lave taxametertilskud.

»Det er ren politisk beslutning der ikke bygger på grundige beregninger af hvad uddannelserne reelt koster når de skal være forskningsbaserede; så det virker lidt tilfældigt hvilke uddannelser der får hvad i støtte,« siger Troels Østergaard Sørensen. Han nævner som eksempel at det virker besynderligt at økonomi får den lave taxametertakst fordi uddannelsen hører under samfundsvidenskab, mens matematik per automatik får flere penge blot fordi den hører under naturvidenskab.

Også Hanne Løngreen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på KU, mener at tiden er løbet fra argumenterne for det lave taxametertilskud til de 'tørre' fag.

»Politikerne har længe haft den opfattelse at humanister ikke har brug for andet end bøger og tællelys i deres uddannelse, men humanister skal bruge it og andre moderne faciliteter. Det betyder at vi også på humaniora har et massivt behov for at blive moderniseret. Et større taxameter vil betyde midler til at udvikle og sikre at humaniora kan leve op de krav som samfundet og arbejdsmarkedet stiller,« siger hun.

Begyndende politisk vilje

Talsmand for Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede er indstillet på at kæmpe for at få hævet den laveste taxametertakst. »Taksten er en af de laveste overhovedet. Faktisk får gymnasieuddannelserne et højere taxameter, og det virker urimeligt. Så det er på sin plads at gøre en særlig indsats i forbindelse med forhandlingerne om finansloven,« siger han.

Jens Oddershede advarer dog mod at tro at et højere taxametertilskud kan løse alle problemerne med højt frafald. For eksempel får datalogi den højeste takst, men kæmper alligevel med at mange springer fra undervejs.

Noget tyder på at der er politisk vilje til at se på taxametertaksterne. Både Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har markeret i medierne at man gerne ser højere takster for humaniora og samfundsvidenskab. Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti vil til de kommende forhandlinger om finansloven og fordelingen af globaliseringsmidlerne foreslå at universiteterne i fremtiden får lige så mange penge til uddannelse og undervisning som til forskning. Han synes dog alternativt at det lyder fornuftigt at hæve den laveste uddannelsestakst da han blandt andet har kendskab til at humaniora på KU er helt udsultet.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del