Poul Villaume giver Bent Jensen igen

Som man kunne læse på disse sider i tirsdags, var historieprofessor Bent Jensen (SDU) ude med høvlen efter journalist Jørgen Dragsdahl, til hvem han netop har tabt en injuriesag, foruden det ganske danske retssystem, og – især – professor Poul Villaume fra Saxo Instituttet ved Københavns Universitet.

LÆS: Bent Jensen angriber kendt KU-professor.

I en kronik i Jyllands-Posten anklagede Jensen sin københavnske kollega for at udbrede rygter og sladder, for at analysere kilder, han ikke kender, og for i sin ungdom at have været »en dygtig stalinist«.

Poul Villaume har hurtigt taget til genmæle, og Jyllands-Posten har i dag trykt hans svar til Bent Jensens beskyldninger. I et koldkrigsmiljø, hvor tonen oftest er ubønhørlig og svidende satirisk, og Villaumes svar bemærkelsesværdigt stilfærdigt.

Bent Jensen opgiver sagens kerne

Injuriesagen, som Bent Jensen har tabt til Jørgen Dragsdahl, udspringer af en artikel, Jensen skrev i Jyllands-Posten i 2007, hvor han beskyldes for at gøre vold på historiske kilder i sit angreb på Dragsdahl.

Denne kritik svarer Bent Jensen slet ikke på, skriver Villaume, og har tilsyneladende »opgivet at føre sandhedsbevis for sin udokumenterede påstand – injurien imod Dragsdahl. Til gengæld påberåber han sig sin ytringsfrihed som forsker (…) som stærke kræfter ønsker at knægte.«

Men ytringsfriheden er frihed under ansvar, og det indbefatter blandt andet, at man ikke må fremsætte injurier. Dét er sagens kerne, skriver Poul Villaume, som også svarer på bemærkningen om, at han i sin ungdom skulle have været en dygtig stalinist.

Jensen var selv Sovjet-sympatisør

For at sandsynliggøre, at Villaume tilhører dunkle, stærke kræfter, der ønsker at knægte forskningsfriheden og at begrave bestemte sider af Danmarks nyeste historie, »finder Bent Jensen det åbenbart relevant at referere – i karikeret form – nogle politiske synspunkter, jeg havde for 35-40 år siden.«

»Den argumentationsform er naturligvis lige så meningsløs, som hvis jeg antydede, at Bent Jensens aktuelle sort-hvide og konspirative virkelighedsbillede i denne sag dybest set har noget at gøre med, at han selv som ung mand efter eget udsagn en overgang nærede Sovjet-kommunistiske sympatier og ville have stemt på det stalinistiske DKP, hvis der havde været folketingsvalg omkring 1962.« Skriver Villaume.

Endnu et ord er faldet i et fortløbende koldkrigsskænderi. Det er næppe det sidste.

ser@adm.ku.dk