Pletvis skyet og hård vind

MED FINANSLOV 2016 tog politikerne et skridt væk fra globaliseringssporet, hvor investeringer i uddannelse og forskning var et hovedelement. Det har KU reageret på, selv om vi håber på, at omprioriteringen er midlertidig. Det synes desværre at trække lidt ud, og på flere områder trækker det endda op til flere grå skyer og mere hård vind.

DER ER EN DEL UBEKENDTE: Hvor hårdt bliver vi ramt af de lavere bevillinger til forskningsfondene? Lykkes det for KU at undgå fremdriftsbøden, hvis studietiden ikke falder tilstrækkeligt? Hvordan vil en kommende taxameterreform påvirke KU, og bortfalder takstforhøjelserne til de samfunds- og humanvidenskabelige fag? Hvis medarbejdere og studerende føler en vis usikkerhed lure i årene frem, kan ingen bebrejde dem. Så meget desto større er vores fælles ansvar for både at handle langsigtet, skønne kvalificeret og iværksætte tiltag på den måde, som er bedst for uddannelserne, forskningen, medarbejdere og studerende.

KU HAR NATIONALT såvel som internationalt en rigtig god position inden for uddannelse og forskning, og vi skal igennem besparelserne uden at sætte dette over styr. Men det siger sig selv, at reduktioner nu og fremover også medfører bortfald af god uddannelse og forskning, og at understøttelsen ligeledes på nogle punkter bliver lavere. Med KU’s budget 2016 har vi hentet 300 af de 500 millioner kroner, som vi som minimum skal hente frem til 2019. Vi har samtidig startet en proces for at identificere de minimum 200 millioner kroner i budgetforbedringer, som vi arbejder målrettet på at finde.

DET SKAL SKE ved effektiviseringer af eksempelvis indkøb, omlægninger inden for de administrative søjler samt ved at skaffe merindtægter fra eksempelvis KU’s likviditetsforrentning og bedre dækning af følgeomkostninger på eksterne bevillinger. Rektorat og dekaner har for nyligt behandlet pilotanalyser af, hvordan vi kan organisere arbejdet mere effektivt på HR-området og inden for forskning og innovation. Analyserne er lagt ud på KUnet, hvor alle ansatte og studerende kan læse dem. Det er planlagt, at vi skal se på andre administrative opgaver i løbet af året. I budgetlægningen er besparelserne på finansloven allerede lagt ind i fakulteternes budgetter. De nævnte processer er derfor en måde at hjælpe med at finde besparelsen på i stedet for at skære via grønthøsteren.

HELDIGVIS ER DER også en række muligheder, som, hvis vi anstrenger os og løfter i flok, kan hjælpe til, at vi bedre kan leve med at indtægterne over de statslige budgetter falder, og nogle af de nævnte vindstød kommer. Vi skal fremover hente flere penge fra EU (Horizon 2020) og fra private fonde – også gerne internationale af slagsen. Her har vi gode forudsætninger og et godt udgangspunkt. Med andre ord er det ikke umuligt at sejle op imod vinden, hvis vi gør det endnu bedre her.

STORM P. SAGDE, at alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Det var i hvert fald sandt indtil klimaforandringerne for alvor kom på den politiske dagsorden. Når det gælder udsigten til hård vind eller sågar kuling fra Christiansborg i retning af universiteterne, vil vi herfra fortsætte indsatsen for at ændre på vejret samtidig med, at vi ruster os til det, der måtte komme. Det sker gennem dialog med aftagere og samarbejdspartnere og ikke mindst politikerne. Sidstnævnte bør også indse, at Danmark, trods statsfinansielle problemer, er godt tjent med universiteter af høj international kvalitet, også i fremtiden.

uni-avis@adm.ku.dk