Pisk til ryggen - gulerødder i suppen

KOMMENTAR - Regeringen vil tage SU'en op til overvejelse. På mere specifikt dansk betyder det, at der skal være mindre af den, og i følge Information er SU-Styrelsen allerede klar med et slankeprogram, der skal skydes af til efteråret

af Christoffer Zieler

Det sker ikke sjældent, at den skurrende lyd af kniv mod slibesten kan opfanges fra vinduerne hos politikere og meningsdannere med ansvar for uddannelse.

Det koster nemlig 7,7 milliarder kroner om året at give studerende på videregående uddannelser SU, og dermed er uddannelsesstøtten en saftig luns, der altid drager et sultent øje, hvis der skal skæres en lille skive af velfærdsstaten.

Senest tog slibestøjen til i februar, da regeringen udsendte sit opdaterede principprogram, der dog udskød selve skænderiet om SU'en til efteråret. Og et par måneder senere var SU'en igen i kikkerten i arbejdet med den økonomiske hestekur, genopretningsplanen, som Folketinget vedtog inden sin sommerferie.

Både fra pose og sæk

Her blev støtten dog reddet af Dansk Folkeparti, og man nøjedes i stedet med at stikke kniven i budgettet til forskning og uddannelse. De studerende beholdt med andre ord deres nuværende fattigdomsniveau, men til gengæld kunne de se frem til en lidt ringere uddannelse.

Og spørgsmålet, hvorvidt dét bytte var i deres bedste interesse, behøver muligvis ikke et svar, for hvis dagbladet Information har ret, kan de ende med at miste fra både pose og sæk - nu er det nemlig alvor, og SU'en bliver snart mindre.

Forslaget ligger i følge Information klar i SU-Styrelsen. Det er enkelt: Tiden, man kan modtage SU, begrænses fra seks til fem år. Venstres ordfører, Sophie Løhde, siger dog til avisen, at regeringen ikke »automatisk adopterer hele oplægget fra SU-Styrelsen.« Men hun skyder bestemt heller ikke idéen ned.

59 om dagen

Vi ved en lille smule om, hvordan økonomien ser ud for unge på SU. En ret omfattende undersøgelse fra Ungdommens analyseenhed viste tidligere i år, at en studerende i gennemsnit har 59 kroner at leve for om dagen, når deres basale udgifter er betalt. Og det er vel at mærke, hvis den studerende ved siden af SU-indtægten stifter gæld og optager et studielån.

LÆS: Ny undersøgelse: SU’en er alt for lav til at leve for.

Med andre ord er der næppe tvivl om, at afskaffelsen af et års SU vil gøre ondt. For en stor del vil det i praksis aflive muligheden for et 'fjumreår' eller en omvej via et par semestre på et fag, der ikke nødvendigvis fører direkte til den uddannelse, man i sidste ende vælger. Dermed vil en kortere SU-periode tjene et andet populært politisk mål - nemlig at få skubbet ungdommen hurtigere gennem hjernefabrikkerne.

Spore eller stopklods

Men det er også tænkeligt, at en forkortning af den relativt økonomisk sikre periode med SU helt vil afholde en del unge fra at tage en uddannelse. Således sagde SU-Rådets formand, studiechef ved Syddansk Universitet, Per Christian Andersen tidligere i år:

»Der er undersøgelser, der viser, at pengene især betyder meget for studerende fra ikke-akademiske miljøer. For dem er økonomi faktisk et issue, når de skal vælge uddannelse. Hvis du i forvejen skal tage en dyb indånding for at gå på universitetet, fordi det er fremmed land, og du så oven i købet skal gældsætte dig, så skaber det en kæmpe barriere. Sandsynligheden for at man kommer i gang, er mindre. Vi er ret sikre på, at det har en negativ effekt.«

Det er til gengæld ikke del af noget politisk ønskeprogram.

LÆS: Hvem skal betale for de riges uddannelse?

Det hele kan koges ned til diskussionen om pisk eller gulerod. Hvis rygterne taler sandt, kan de studerende imødese at få lidt af begge dele.

Pisk til ryggen - gulerødder i suppen.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del