Pind: Opgøret med eliten er det tåbeligste

Hvad kunne det ikke være blevet til, siger departementschef Agnete Gersing til sin afgående minister.

Ulla Tørnæs (V) bøjer hovedet let nedefter og smiler, mens hun lytter. Hun får et halvt sidelæns kram fra Søren Pind (V), som står ved siden af hende til højre for talerpulten. Det er mandag den 28. november, og klokken er henad halv fire. Pind skal ind, Tørnæs skal være minister et andet sted.

Tæt på kjole-fail

Gersing opremser alle de ting, som Ulla Tørnæs har lavet i de næsten ni måneder, hun var Danmarks uddannelses- og forskningsminister. Det foregår på listeform, sådan som tilfredse forældre nogle gange griber det an, når de roser en konfirmand. Og så gjorde du det, og så gjorde du det, og …

»Senest var du til arktisk topmøde i Det Hvide Hus,« siger departementschefen og fortæller en anekdote om, hvordan Ulla Tørnæs grundet embedsværkets inkompetence var blevet briefet om at pakke en halv- men ikke hellang kjole forud for en gallamiddag i Washington DC, og alligevel løste problemet selv ved at købe en ny kjole og kom med til fest, selv om hun måtte klæde om på et kontor uden brug af et spejl.

»Sikke problemer, I slås med herovre,« indskyder tiltrædende uddannelsesminister Søren Pind iført okseblodsfarvet slips med hvide prikker og to mobiltelefoner, hvoraf den ene ringer.

Læs mere:

»Hvad skal vores børn leve af? Hvad skal de egentlig lave?«

»Du er optaget af at gøre det godt,« siger departementschefen til uddannelsesminister Ulla Tørnæs, før hun sender hende videre ud i livet.

Foto: Christoffer Zieler

Hvad søren skal sheriffen i UFM

Ulla Tørnæs, i blond skarpsnittet page og pels-armbånd i rød og sælgrå, indtager nu selv pulten og forsikrer, at hun har nydt hvert øjeblik af sin uddannelsesministertid.

Hun håber, siger hun, at bestræbelsen på at få de unge til at vælge en uddannelse, der kan resultere i et arbejde, vil fortsætte, og hun takker departementschef Agnete Gersing og chaufføren Jens, som hjalp hende med at slæbe en sofa.

»Hvad søren skal sheriffen i UFM (Uddannelses- og Forskningsministeriet, red.)?« fortæller Tørnæs, at hun overrasket tænkte, da statsministeren søndag aften afslørede, hvem hendes ministerafløser skulle være.

Nogen overrækker Søren Pind en stor plastikfigur af rummanden Buzz Lightyear fra filmen Toy Story, fordi denne gave på samme tid er sherif-agtig og illustrerer et af Tørnæs’ nu tidligere ministeriums gennemførte stykker politik, nemlig rumloven, der skal sikre, at ting ikke dratter ned i hovedet på os i Danmark.

»Pas godt på de videregående uddannelser og forskningen,« siger Ulla Tørnæs til Pind.

Fogh elskede eksperterne

Så er det Pind.

Han holder en tale om, at et godt samfund lytter til de kloge.

Folk forstod ikke, hvad det var Anders Fogh Rasmussen prøvede at sige, dengang han i begyndelsen af årtusindet talte om eksperter, forklarer Søren Pind.

»For hvis man hørte ordentligt efter, hvad han sagde, så sagde han, at i det personlige er vi alle sammen eksperter. Han sagde netop ikke, at man ikke skulle lytte til eksperter,« siger Søren Pind. »Og jeg tror, høj som lav hellere vil opereres af en dr.med. end af en smed.«

Pind taler uden manuskriptpapirer.

»Det tåbeligste, der sker i øjeblikket, det er det såkaldte opgør med eliten, hvor man skiller får fra bukke, hvor man strides, hvor man prøver på at lade, som om et opdelt samfund er en god ting. Jeg er meget uenig i det. Jeg er meget, meget uenig i, at der er en modsætning. Jeg mener sådan set, at et godt samfund lytter til sine kloge medborgere og prøver at få det bedst mulige ud af det talent, som er, men at de kloge selvfølgelig også skal vide, at vi er et fællesskab, hvor der er brug for dem til noget for noget,« siger han.

Er det virkelig fremtiden?

Søren Pind siger, at han ikke ved, om hans børn bør have lov at spille på deres iPad hele tiden, selv om de tilsyneladende gerne vil.

»Jamen, far, det er jo fremtiden, og sådan …« siger Pind. »Og jeg tænker: er det virkelig fremtiden?«

Dannelse, viden, forskning, hvor kommer de ind? Spørger han et øjeblik efter.

»Hvad skal vi egentlig? Sådan som jeg ser det, så går hastigheden, hvormed de her ting fungerer … den vokser eksponentielt, og den fremtid, de (børnene, red.) står over for, er fuldstændig anderledes, end den, jeg stod overfor, og alligevel undervises de basalt set på samme måde, som jeg gjorde, da jeg gik i skole. Så du kan tro, jeg er optaget af det.«

Pind siger også, at han vil prøve at skabe en »metafortælling« og en optimisme og et håb om udviklingen:

»Og det får jeg brug for hjælp til fra hele videnskabsområdet, fra alle forskerne, fra universitetsområderne, fra alle dem, der måske har et blik for, hvad der skal ske, men hvor formidlingsopgaven måske halter.«

»Det her er et virkelig vigtigt område, og jeg glæder mig til at tage fat på det. Formidle, forstå, prøve på at få det ordentligt ind under huden, og det vil jeg gøre med flid og med et virkeligt ønske om et nært samarbejde med jer alle sammen,« siger Søren Pind.

Han giver Ulla Tørnæs en hat, der vil være god i varmt vejr. Hun skal være udviklingsminister.

Foto: Christoffer Zieler

chz@adm.ku.dk