Pernille mangler flere hænder

01/05-08 kl. 23:00 Politik / Samf
2008-6-Juul-TAPiarbejde Billede: Reimar Juul ARBEJDSPRES – Pernille Frejby Hansen kæmper for at undgå at tage sit arbejde med hjem, men den voldsomme arbejdsbyrde gør at hun har mindre overskud til løse konflikterne i dagligdagen med sin datter på seks år.

De administrative medarbejdere kæmper for at nå deres arbejde. For få ansatte, for mange forandringer og for korte tidsfrister er blandt årsagerne

af Claus Baggersgaard

Pernille Frejby Hansen elsker sin cykel. Turen på den trofaste følgesvend en halv time til og fra arbejde er nemlig et kærkomment frirum fra dagligdagens strabadser på Institut for Folkesundhedsvidenskab hvor hun er økonomimedarbejder.

Sekretariatet er plaget af underbemanding, et stort efterslæb, besparelser, korte tidsfrister, et økonomisystem der ikke lever op til instituttets behov, konstante forandringer og nye krav. Oveni er kommet en ny effektiviseringsplan der betyder at Københavns Universitet (KU) skal spare 120 millioner kroner fra 2010.

»Jeg bor alene med min pige på seks år, så jeg må virkelig kæmpe for ikke at tage frustrationerne med hjem, men de stressede arbejdsforhold gør helt sikkert at jeg har mindre overskud derhjemme. Det handler om at tømme hovedet, lukke af, turde sige fra og indrømme overfor dig selv og kollegerne at du ikke kan nå det hele. Nogen kan kapere arbejdspresset, mens andre går ned psykisk,« siger hun.

Konstante nedskæringer

Pernille Frejby Hansen har arbejdet 12 år på KU, men skiftede til jobbet som økonomimedarbejder for et halvt år siden. Hun står nu for betaling af fakturaer, projektstyring, administration af fondsmidler og udbetaling af løn. Flere kollegaer på instituttet er holdt op, og nogle har været sygemeldt med stress. Så der er et stort efterslæb i økonomisekretariatet. Hun vurderer at der er brug for en til to medarbejdere mere end de fire de er i øjeblikket.

Ifølge Pernille Frejby Hansen er et af de største problemer de konstante sparekrav der blandt andet betyder at man ikke må slå ubesatte stillinger op. »Det er utroligt hårdt og frustrerende hele tiden at få at vide at der ikke er penge til noget. Det ødelægger virkeligt arbejdsglæden,« siger hun.

Desuden kæmper instituttet med et nyt økonomistyringssystem der ikke lever op til behovene. Det betyder at medarbejderne nogle gange må køre et såkaldt ´skufferegnskab´ ved siden af for at kunne holde styr på hvor mange penge de har brugt. Det er dobbelt arbejde, men strengt nødvendigt.

Der er endvidere kommet et nyt e-faktureringssystem der burde gøre det lettere at betale regninger, men faktisk i visse tilfælde gør det hele mere besværligt og tidskrævende da der skal indhentes en skriftlig godkendelse fra den der har bestilt en vare inden den kan betales. Hun har hørt om flere på KU der har valgt at sige stop eller fremskynde pensionen fordi de ikke orker at sætte sig ind i nye systemer.

»Forandringer skræmmer mig ikke personligt, men det går for hurtigt i øjeblikket. Mange medarbejdere kan ikke følge med, og tingene bliver ikke gennemført ordentligt,« tilføjer hun.

Opgaverne vælter ind

Pernille Frejby Hansen føler at der kommer flere og flere opgaver og krav om at indsende taldokumentation ovenfra med kortere og kortere tidsfrister. Om det er fakultetet, centraladministrationen eller Videnskabsministeriet der i sidste ende står bag, kan hun ikke gennemskue, men det føles også ligegyldigt hvem kravene kommer fra, når opgaverne skal løses og tiden er knap.

Senest blev der med et par dages varsel indkaldt til møde den 1. april om effektiviseringsplanen. Flere fra afdelingen kunne ikke deltage på grund af sygdom, men de fik efterfølgende besked på hver især at bruge mindst en time på at udfylde et skema hvor de vurderer deres tidsforbrug per dag, uge, måned, kvartal og år fordelt på cirka 100 forskellige arbejdsopgaver. Skemaet skulle afleveres to dage senere.

Instituttet bad ifølge Pernille Frejby Hansen om ekstra tid, men fik at vide at de ikke ville tælle med i undersøgelsen hvis de ikke afleverede til tiden. Hun er bekymret for om det får konsekvenser for Institut for Folkesundhedsvidenskab i forhold til effektiviseringsplanen at man ikke har deltaget i undersøgelsen.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk