Pernille mangler flere hænder

De administrative medarbejdere kæmper for at nå deres arbejde. For få ansatte, for mange forandringer og for korte tidsfrister er blandt årsagerne

af Claus Baggersgaard

Pernille Frejby Hansen elsker sin cykel. Turen på den trofaste følgesvend en halv time til og fra arbejde er nemlig et kærkomment frirum fra dagligdagens strabadser på Institut for Folkesundhedsvidenskab hvor hun er økonomimedarbejder.

Sekretariatet er plaget af underbemanding, et stort efterslæb, besparelser, korte tidsfrister, et økonomisystem der ikke lever op til instituttets behov, konstante forandringer og nye krav. Oveni er kommet en ny effektiviseringsplan der betyder at Københavns Universitet (KU) skal spare 120 millioner kroner fra 2010.

»Jeg bor alene med min pige på seks år, så jeg må virkelig kæmpe for ikke at tage frustrationerne med hjem, men de stressede arbejdsforhold gør helt sikkert at jeg har mindre overskud derhjemme. Det handler om at tømme hovedet, lukke af, turde sige fra og indrømme overfor dig selv og kollegerne at du ikke kan nå det hele. Nogen kan kapere arbejdspresset, mens andre går ned psykisk,« siger hun.

Konstante nedskæringer

Pernille Frejby Hansen har arbejdet 12 år på KU, men skiftede til jobbet som økonomimedarbejder for et halvt år siden. Hun står nu for betaling af fakturaer, projektstyring, administration af fondsmidler og udbetaling af løn. Flere kollegaer på instituttet er holdt op, og nogle har været sygemeldt med stress. Så der er et stort efterslæb i økonomisekretariatet. Hun vurderer at der er brug for en til to medarbejdere mere end de fire de er i øjeblikket.

Ifølge Pernille Frejby Hansen er et af de største problemer de konstante sparekrav der blandt andet betyder at man ikke må slå ubesatte stillinger op. »Det er utroligt hårdt og frustrerende hele tiden at få at vide at der ikke er penge til noget. Det ødelægger virkeligt arbejdsglæden,« siger hun.

Desuden kæmper instituttet med et nyt økonomistyringssystem der ikke lever op til behovene. Det betyder at medarbejderne nogle gange må køre et såkaldt ´skufferegnskab´ ved siden af for at kunne holde styr på hvor mange penge de har brugt. Det er dobbelt arbejde, men strengt nødvendigt.

Der er endvidere kommet et nyt e-faktureringssystem der burde gøre det lettere at betale regninger, men faktisk i visse tilfælde gør det hele mere besværligt og tidskrævende da der skal indhentes en skriftlig godkendelse fra den der har bestilt en vare inden den kan betales. Hun har hørt om flere på KU der har valgt at sige stop eller fremskynde pensionen fordi de ikke orker at sætte sig ind i nye systemer.

»Forandringer skræmmer mig ikke personligt, men det går for hurtigt i øjeblikket. Mange medarbejdere kan ikke følge med, og tingene bliver ikke gennemført ordentligt,« tilføjer hun.

Opgaverne vælter ind

Pernille Frejby Hansen føler at der kommer flere og flere opgaver og krav om at indsende taldokumentation ovenfra med kortere og kortere tidsfrister. Om det er fakultetet, centraladministrationen eller Videnskabsministeriet der i sidste ende står bag, kan hun ikke gennemskue, men det føles også ligegyldigt hvem kravene kommer fra, når opgaverne skal løses og tiden er knap.

Senest blev der med et par dages varsel indkaldt til møde den 1. april om effektiviseringsplanen. Flere fra afdelingen kunne ikke deltage på grund af sygdom, men de fik efterfølgende besked på hver især at bruge mindst en time på at udfylde et skema hvor de vurderer deres tidsforbrug per dag, uge, måned, kvartal og år fordelt på cirka 100 forskellige arbejdsopgaver. Skemaet skulle afleveres to dage senere.

Instituttet bad ifølge Pernille Frejby Hansen om ekstra tid, men fik at vide at de ikke ville tælle med i undersøgelsen hvis de ikke afleverede til tiden. Hun er bekymret for om det får konsekvenser for Institut for Folkesundhedsvidenskab i forhold til effektiviseringsplanen at man ikke har deltaget i undersøgelsen.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del