Billede: Stine Rasmussen
EN PROMILLE - KU mangler 100 millioner, det er peanuts for samfundet, pointerede Studenterrådet. Aktivisterne poserer fredsommeligt foran deres pointe i 1:1 skala.
100 flyttekasser, smukt stablet med bånd omkring, symboliserer Folketingets redningsplan til fordel for den betrængte finanssektor, da den økonomiske krise var i sin mest hysteriske fase.
100 milliarder kostede bankpakken, der til gengæld også virkede så godt, at der igen er kommet gang i bonusudbetalingerne i det betrængte erhverv. Studenterrådet ved Københavns Universitet (KU) påpeger, at omkostningerne ved at redde jobbet for 130 KU-ansatte ikke fylder det store i den sammenligning.
KU mangler kun en tusindedel af bankpakkens størrelse, cirka 100 millioner kroner, et beløb Studenterrådet illustrerer med en skotøjsæske, så matematikken hænger sammen.
Fredagens aktion er Studenterrådets foreløbige reaktion på det fyringsvarsel, der i sidste uge lød fra KU's rektor Ralf Hemmingsen. Universitetet har underskud på budgetterne, og cirka 130 stillinger ventes nedlagt.
»Disse besparelser er fuldstændig uansvarlige. Det er vanvittigt, at politikerne vælger at underfinansiere universiteterne i en krisetid, hvor man i stedet burde investere i uddannelse, da kun uddannelse kan få Danmark ud af krisen,« siger studenterrådsformand Anne Bie Hansen i en pressemeddelelse om aktionen.
Hendes studenterrådskollega Louise Lipczak Hansen understreger over for Universitetsavisen, at Studenterrådet også forestiller sig lignende hjælpepakker til de øvrige danske universiteter, hvis de bliver ramt af sparerunder som på KU.
Studenterrådet planlægger yderligere happenings for at skubbe til bestyrelsen på KU og til de bevillingsgivende politikere, så fyringsrunden måske kan blive afværget.
I dag, fredag, har KU-direktør Jørgen Honoré skrevet til de ansatte i KU's fællesadministration (FA) og forberedt dem på, at 14. og 15. december bliver hårde dage for de medarbejdere, der 'indstilles til afskedigelse', som det hedder. Det drejer sig forventeligt om 20 personer i FA.
Datoerne er betinget af, at KU's bestyrelse vedtager et 2010-budget på et møde den 10. december. Bliver budgettet ikke vedtaget den dag, vil folk først vide, om de bliver fyret i det nye år.
Universitetsdirektøren foreslår endvidere, at medarbejdere, der er interesseret i en tidlig pensionering eller frivillig aftrædelsesordning, tager kontakt til deres tillidsrepræsentant eller lokale vicedirektør for en drøftelse af mulighederne. Dette er et led i KU's ledelses afværgeforanstaltninger for de centralt placerede administrative ansatte.
En stor del af midlerne på KU's budget er enten eksterne midler til forskningsprojekter eller på anden vis øremærket til specifikke formål af politikerne.
Derfor er der begrænsninger af det råderum, KU har for at disponere over sit samlede budget på cirka syv milliarder kroner. KU's ledelse har ikke lagt op til, at man kan finde besparelserne et andet sted end i lønbudgettet.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk