På den forskningspolitiske knivsæg

UNIVERSITETSLOV - En ’højtillidsstrategi’ kalder Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, sin tekst til en ny universitetslov. S vil gerne regelforenkle, men hvad ligger der i det?

af Christoffer Zieler

Stakkels Helge Sander. Han er ikke minister længere, men oppositionen er ikke færdig med at brokke sig over ham.

»Vi tror mere på målstyring end på den incitamentsstyring, som har været mantraet i Videnskabsministeriet under Helge Sander,« siger socialdemokratiske Kirsten Brosbøl. I stedet skal universiteterne holdes i ørene ved hjælp af flerårige udviklingskontrakter, som rektorerne kan navigere efter.

Det betyder, at Socialdemokraterne (S) er klar til et opgør med nogle af de økonomiske mekanismer, der i dag giver universiteterne penge alt efter, hvor effektivt de får kørt de studerende gennem møllen eller hvor mange steder, det lykkes for forskerne at blive citeret. Brosbøl mener, at systemet – som S ellers selv har været med til at indføre – har vist sig at fremme uhensigtsmæssig adfærd.

»For eksempel når basismidler kanaliseres derhen, hvor der er flest eksterne midler. Så er der jo ikke nogen penge tilbage til de områder, der har svært ved at tiltrække eksterne midler,« siger Kirsten Brosbøl.

Et andet eksempel er den såkaldte færdiggørelsesbonus, der har fået KU til at true med at smide studerende ud, der var næsten færdige med deres studier, men som ikke havde levet op til studieaktivitetskravene i en periode.

»Det er fint nok at have fokus på studieaktivitet, men jeg synes, det er lidt drastisk at smide folk ud, der næsten er færdige med deres uddannelse. Det er en utilsigtet konsekvens af færdiggørelsesbonusserne.«

S vil slet og ret aflive færdiggørelsesbonussen, der sender penge til universiteterne, hver gang de har formået at udklække en bachelor eller kandidat inden for et nærmere fastsat tidsrum. Målet om hurtig gennemførsel bliver i stedet skrevet ind i udviklingskontrakten. I det hele taget skal der mere ro på økonomien, snarere end den serie små smæld med pisken, som bonusordningerne virker ved.

Vaccine mod talstrid

I militæret har man længe kunnet godte sig over flerårige bevillinger i planlægningsstrategierne, og Socialdemokraterne vil gerne indføre det samme for universiteterne.

»Vi har slået til lyd for det i flere år,« siger Kirsten Brosbøl.

Hun finder det uhensigtsmæssigt, at universiteterne hele tiden justerer og fyrer folk og i høj grad benytter sig af ikke-fastansat personale. »Vi så gerne flere fastansatte forskere og undervisere,« siger hun.

Kirsten Brosbøl mener ikke, at rektorernes årligt tilbagevendende økonomiske tudeture har været en bekvem måde at sende aben videre til staten på, når der skulle fyres og spares på universiteterne.

»Det har været meget reelt, når rektorerne har sagt, at problemerne i høj grad skyldes for få basismidler. Det er jeg jo enig med dem i. Sagen er bare den, at den til enhver tid siddende minister har peget på tallene og sagt: der er jo flere midler, hvad er problemet? Problemet har været, at balancen mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler er skævvredet.«

»Vi vil også gerne ud over den situation, at vi hvert eneste år har den samme diskussion, hvor den ene part siger: vi får færre penge, og den anden siger: nej, I får flere. Det giver ingen mening for offentligheden, at man står og kaster tal i hovedet på hinanden.«

Uden store ekstrabevillinger

Socialdemokraterne er dog ikke villige til at købe fred ved at skrue op for pengehanerne og hæve de offentlige budgetter for forskning – selv om Europa sakker bagud. Kirsten Brosbøl vil til gengæld gerne fordele de penge, der er, anderledes.

»Vi mener, at 60 procent af midlerne skal være basismidler. Under den nuværende regering er det tal faldet fra 63 til 56 procent, og det er faktisk rigtig mange penge. Når vi de sidste par år ved forhandlinger har sagt 60 procent, har regeringen været ved at falde ned af stolen. Men der er ingen tvivl om, at det ville være en væsentlig forbedring af universiteternes basisøkonomi.«

SF kunne ikke vente

Forude venter en forhandling ikke blot med regeringen, men også med de potentielt kommende regeringspartnere, SF og Det Radikale Venstre (R). Kirsten Brosbøls opgave som S-ordfører bliver at balancere mellem et forlig med VK-regeringen på den ene side, og et SF, der allerede har presset på for vidtgående reformer. I virkeligheden ønsker SF et opgør med den ledelsesmodel, der erstattede den demokratiske ledelsesstruktur med en professionel virksomhedsledelse. Det er universitetslovens kerne, så det bliver en knast, der skal høvles.

Universitetsavisen erfarer, at det var planen, at SF, R og S skulle lancere et fælles universitetsudspil, men SF fulgte ikke manuskriptet og diskede op med sin egen detaljerede plan i februar. SF-papiret var et opgør med de fleste af universitetslovens kardinalpunkter, og Brosbøl modtog ikke tankerne med den begejstring, man måske kunne have forventet i lyset af det ellers historisk gode forhold mellem de to store røde partier.

Kirsten Brosbøl kan dog ikke se, det skulle være vanskeligt at finde fælles fodslag med SF.

Tilfredse venner i R og SF

I SF kvitterer man med glæde over, at S har meldt ud. Universitetsordfører Jonas Dahl siger, at der er fine tanker i udspillet, men han savner en mere gennemgribende ledelsesreform. Her er udspillet »lidt tyndt«.

Imidlertid er SF’eren ikke nervøs ved, at S danner par med regeringen om universiteterne.

»Man kan sagtens indgå forlig med regeringen uden at låse sig på hænder og fødder. Det har vi også selv gjort om forsvaret. Men det afgørende er, hvordan S og SF tegner en ny politik op til valget,« siger Jonas Dahl.

Også i Det Radikale Venstre modtager man tankerne fra S pænt. Forskningsordfører Marianne Jelved betegner udspillet som ganske vidtgående.

»Socialdemokraternes udspil er efter min bedste overbevisning en opsamling af de holdninger, der præger S, SF og Det Radikale Venstre,« siger hun.

Ingen kold ministeriel afvaskning

Politiske forlig er lidt ligesom sækkeløb. Kirsten Brosbøl og partifællers anden udfordring er at komme overens med forligspartnerne i V og K om en ny lov, selv om et valg lurer i horisonten.

Regeringen har ikke meldt ud endnu, hvad den ønsker for universiteterne, men videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) taler dog om »et nyt koncept for udviklingskontrakterne med færre målepunkter af mere strategisk karakter.«

»Charlotte Sahl-Madsen kommer jo ind i en proces, hvor der lige er lavet en evaluering af loven, og hun har en mulighed for at sætte sit præg. Det har hun sådan set allerede gjort ved at lægge afstand til nogle af de ting, Helge Sander sagde i slutningen af sin periode. Hun kan jo vise universiteterne den tillid, som Helge Sander aldrig fik vist dem,« siger Brosbøl.

Hun mener, at Sahl-Madsens signaler giver grund til optimisme.

Hvis du skal svinge dig helt op til det mest kærlige, du kan sige?

»Ha ha. Ja, man kan blive frygtelig skuffet, hvis man er optimist, men det tillader jeg mig at være, fordi de trods alt ikke har pandet vores forslag ned. Vi holdt et møde i fredags (den 16. april, red.), og det var i hvert fald ikke sådan en kold afvaskning og afvisning af de ting, vi kom med.«

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del