Over 50.000 skriver under på protest mod uddannelsesloft

En gruppe studerende fra kollegiet Regensen har fået uventet stor opbakning til deres underskriftsindsamling mod et lovforslag, der vil afskaffe muligheden for at tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau som en, man har i forvejen.

På fem dage har over 53.000 skrevet under på en protest imod lovforslaget, der støttes af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og står til at træde i kraft 1. januar 2017.

Lukkede karriereveje i en tidlig alder

Forslaget betyder, at en bachelor i fx biokemi ikke længere vil kunne søge ind på medicinstudiet, hvis han eller hun gerne vil være læge (sådan som Berlingske har beskrevet).

Efter at forslaget blev fremsat, har flere medier skrevet om unge, der risikerer at blive forhindrede i at uddanne sig i det, de gerne vil beskæftige sig med.

Læs mere:

»Jeg er låst fast på et studie, jeg overhovedet ikke har lyst til«

Som Caroline Bayer Frøhling, der gerne vil læse biologi efter at have taget en bachelorgrad i Landskabsarkitektur, sagde til Uniavisen:

»Jeg afsluttede [Landskabsarkitektur] for at få papir på det. Hvis jeg havde vidst, at det lukkede for muligheder, så havde jeg jo ikke gjort det. En bachelor skal jo være med til at åbne for muligheder, ikke til at lukke for muligheder.« og videre:

»Jeg tror, politikerne ser borgerne som nogle brikker, som de kan fylde ind dér, hvor der er ledige pladser. Men der er så mange følelser på spil, når vi taler om, hvad man skal lave resten af sit liv. Jeg vil ikke være en brik, jeg vil gerne være passioneret omkring det, jeg laver, og det tror jeg også gør, at man bliver bedre til sit job i sidste ende.«

Også tidligere uddannelsesminister for De Radikale Sofie Carsten Nielsen kritiserer lovforslaget, som hun over for Uniavisen har kaldt »verdens dårligste idé.«

Læs mere:

Studerende fanget af forlig om begrænsning af dobbeltuddannelser

Fare for hjerneflugt

Også folkene bag underskriftindsamlingen – som er studerende fra kollegiet Regensen i København – argumenterer for, at lovændringen markant vil begrænse friheden for studerende, der »fanges på en uddannelse, hvor de ikke kan se en fremtid, og de hindres i at opnå den faglige profil, de ønsker.«

Det vil, hævder initiativtagerne, også skade samfundet, for det vil betyde, at arbejdsmarkedet kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

Loven vil også, skriver de, føre til et brain drain fra Danmark, fordi »de dygtigste og mest ambitiøse unge vil søge mod udlandet for at få den uddannelse, de ønsker. Vi risikerer, at de ikke vender tilbage til Danmark med deres viden.«

Forslaget skyldes politisk aftale om dagpenge

Lovforslaget om at begrænse valget af uddannelser blev fremsat uden den store forudgående debat af forhenværende uddannelsesminister Ulla Tørnæs fra Venstre den 9. november i år.

Men beslutningen om at indføre et ‘uddannelsesloft’ blev faktisk taget allerede i foråret, da Folketingets tre største partier, Venstre, DF og Socialdemokraterne besluttede at betale for ændringer af dagpengereglerne ved at begrænse uddannelsesmulighederne i Danmark.

Ifølge lovforslaget begyndte over 2.200 mennesker i 2014 på en ny uddannelse på samme niveau som den, de havde i forvejen.

Hvis de mister den ret, vil det ifølge lovforslaget spare statskassen for 342,3 millioner kroner i 2020.

De nye regler skal gælde fra sommeren 2017.

S-ordfører: jeg forstår frustrationen

Socialdemokratiet støtter lovforslaget, som derfor kan ventes vedtaget.

»Ja, vi er en del af den aftale, så vi stemmer det igennem,« siger Mette Reissmann, som er socialdemokratisk uddannelsesordfører.

Hun fortæller, at hun modtager mange henvendelser fra studerende, der giver udtryk for, at de er ulykkelige over lovforslaget.

»Jeg forstår frustrationen, og derfor vil vi også se, om vi kan få en længere indfasningsperiode for loven,« siger Mette Reissmann.

Hun siger også, at loven om at begrænse dobbeltuddannelse for S er et spørgsmål om at afbøde den skade som de blå partier med Det Radikale Venstres stemmer udvirkede på dagpengesystemet. Aftalen om et uddannelsesloft var den pris, som Socialdemokratiet betalte for at få ændret dagpengereglerne, sådan som de ønskede.

»Politisk var det ikke muligt at få en anden finansiering,« siger Mette Reissmann.

»Man skal huske, at De Radikale, der er vores modstandere på det her forslag, var med til at smadre dagpengesystemet. Set i lyset af, at vi med aftalen om et tryggere dagpengesystem forhindrer 2.000 mennesker årligt i at falde ud af dagpengesystemet, er det her et godt forslag.«

Mette Reissmann siger også, at der er en lang række muligheder for at få dispensation fra de nye uddannelsesbegrænsninger (se længere nede i artiklen herom).

Demo

Danske Studerendes Fællesråd og en række elev- og studenterorganisationer har indkaldt til demonstration på Frue Plads i mod lovforslaget den 18. december klokken 15.

Det er dagen før, at Folketinget stemmer om forslaget.

Demoen er arrangeret af: Danske Studerendes Fællesråd, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning , Lærerstuderendes Landskreds, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

En del muligheder for dispensation

Forslaget om at begrænse adgangen til uddannelse nummer to vil spare staten for udgifter til at uddanne folk to gange, men det medfører også nyt bureaukrati.

Universiteter m.v. skal nemlig kunne dispensere fra reglerne imod dobbeltuddannelse, hvis ansøgere har en forældet uddannelse – dvs. ikke har arbejdet som det, de er uddannet til inden for fem år efter eksamen – eller hvis de på grund af deres helbred ikke kan bruge den uddannelse, de havde i forvejen.

Dertil kommer, at Uddannelsesministeriet hvert andet år skal lave en særlig liste over uddannelser, der er så meget brug for i samfundet, at folk gerne må tage dem, selv om de har en anden uddannelse allerede.

Det kan ifølge Uddannelsesministeriet for tiden være kandidatuddannelsen i nanoscience eller en bachelor i landinspektørvidenskab.

Bliver loven vedtaget, vil fremtidige studerende ikke, med mindre politikerne senere beslutter noget andet, få mulighed for selv at betale for en eventuel uddannelse nummer to, oplyser Uddannelsesministeriet.

chz@adm.ku.dk