Politik 8/12-16 11:11

Over 50.000 skriver under på protest mod uddannelsesloft

Foto - demonstration Frue Plads 2013
Billede: Rasmus Preston
PROTEST - De studerende demonstrerede på Frue Plads mod fremdriftsreformen i 2013.
PROTESTER - Regeringens forslag om et uddannelsesloft møder massiv modstand fra studentermiljøet. 50.000 har foreløbig skrevet under på en protest mod forslaget, og de studerende afholder demo før afgørende afstemning i Folketinget. Socialdemokraterne stemmer for lovforslaget, men ønsker længere indfasning.

En gruppe studerende fra kollegiet Regensen har fået uventet stor opbakning til deres underskriftsindsamling mod et lovforslag, der vil afskaffe muligheden for at tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau som en, man har i forvejen.

På fem dage har over 53.000 skrevet under på en protest imod lovforslaget, der støttes af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og står til at træde i kraft 1. januar 2017.

Lukkede karriereveje i en tidlig alder

Forslaget betyder, at en bachelor i fx biokemi ikke længere vil kunne søge ind på medicinstudiet, hvis han eller hun gerne vil være læge (sådan som Berlingske har beskrevet).

Efter at forslaget blev fremsat, har flere medier skrevet om unge, der risikerer at blive forhindrede i at uddanne sig i det, de gerne vil beskæftige sig med.

Som Caroline Bayer Frøhling, der gerne vil læse biologi efter at have taget en bachelorgrad i Landskabsarkitektur, sagde til Uniavisen:

»Jeg afsluttede [Landskabsarkitektur] for at få papir på det. Hvis jeg havde vidst, at det lukkede for muligheder, så havde jeg jo ikke gjort det. En bachelor skal jo være med til at åbne for muligheder, ikke til at lukke for muligheder.« og videre:

»Jeg tror, politikerne ser borgerne som nogle brikker, som de kan fylde ind dér, hvor der er ledige pladser. Men der er så mange følelser på spil, når vi taler om, hvad man skal lave resten af sit liv. Jeg vil ikke være en brik, jeg vil gerne være passioneret omkring det, jeg laver, og det tror jeg også gør, at man bliver bedre til sit job i sidste ende.«

Også tidligere uddannelsesminister for De Radikale Sofie Carsten Nielsen kritiserer lovforslaget, som hun over for Uniavisen har kaldt »verdens dårligste idé.«

Fare for hjerneflugt

Også folkene bag underskriftindsamlingen - som er studerende fra kollegiet Regensen i København - argumenterer for, at lovændringen markant vil begrænse friheden for studerende, der »fanges på en uddannelse, hvor de ikke kan se en fremtid, og de hindres i at opnå den faglige profil, de ønsker.«

Det vil, hævder initiativtagerne, også skade samfundet, for det vil betyde, at arbejdsmarkedet kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

Loven vil også, skriver de, føre til et brain drain fra Danmark, fordi »de dygtigste og mest ambitiøse unge vil søge mod udlandet for at få den uddannelse, de ønsker. Vi risikerer, at de ikke vender tilbage til Danmark med deres viden.«

Forslaget skyldes politisk aftale om dagpenge

Lovforslaget om at begrænse valget af uddannelser blev fremsat uden den store forudgående debat af forhenværende uddannelsesminister Ulla Tørnæs fra Venstre den 9. november i år.

Men beslutningen om at indføre et ‘uddannelsesloft’ blev faktisk taget allerede i foråret, da Folketingets tre største partier, Venstre, DF og Socialdemokraterne besluttede at betale for ændringer af dagpengereglerne ved at begrænse uddannelsesmulighederne i Danmark.

Ifølge lovforslaget begyndte over 2.200 mennesker i 2014 på en ny uddannelse på samme niveau som den, de havde i forvejen.

Hvis de mister den ret, vil det ifølge lovforslaget spare statskassen for 342,3 millioner kroner i 2020.

De nye regler skal gælde fra sommeren 2017.

S-ordfører: jeg forstår frustrationen

Socialdemokratiet støtter lovforslaget, som derfor kan ventes vedtaget.

»Ja, vi er en del af den aftale, så vi stemmer det igennem,« siger Mette Reissmann, som er socialdemokratisk uddannelsesordfører.

Hun fortæller, at hun modtager mange henvendelser fra studerende, der giver udtryk for, at de er ulykkelige over lovforslaget.

»Jeg forstår frustrationen, og derfor vil vi også se, om vi kan få en længere indfasningsperiode for loven,« siger Mette Reissmann.

Hun siger også, at loven om at begrænse dobbeltuddannelse for S er et spørgsmål om at afbøde den skade som de blå partier med Det Radikale Venstres stemmer udvirkede på dagpengesystemet. Aftalen om et uddannelsesloft var den pris, som Socialdemokratiet betalte for at få ændret dagpengereglerne, sådan som de ønskede.

»Politisk var det ikke muligt at få en anden finansiering,« siger Mette Reissmann.

»Man skal huske, at De Radikale, der er vores modstandere på det her forslag, var med til at smadre dagpengesystemet. Set i lyset af, at vi med aftalen om et tryggere dagpengesystem forhindrer 2.000 mennesker årligt i at falde ud af dagpengesystemet, er det her et godt forslag.«

Mette Reissmann siger også, at der er en lang række muligheder for at få dispensation fra de nye uddannelsesbegrænsninger (se længere nede i artiklen herom).

Demo

Danske Studerendes Fællesråd og en række elev- og studenterorganisationer har indkaldt til demonstration på Frue Plads i mod lovforslaget den 18. december klokken 15.

Det er dagen før, at Folketinget stemmer om forslaget.

Demoen er arrangeret af: Danske Studerendes Fællesråd, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning , Lærerstuderendes Landskreds, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

En del muligheder for dispensation

Forslaget om at begrænse adgangen til uddannelse nummer to vil spare staten for udgifter til at uddanne folk to gange, men det medfører også nyt bureaukrati.

Universiteter m.v. skal nemlig kunne dispensere fra reglerne imod dobbeltuddannelse, hvis ansøgere har en forældet uddannelse - dvs. ikke har arbejdet som det, de er uddannet til inden for fem år efter eksamen - eller hvis de på grund af deres helbred ikke kan bruge den uddannelse, de havde i forvejen.

Dertil kommer, at Uddannelsesministeriet hvert andet år skal lave en særlig liste over uddannelser, der er så meget brug for i samfundet, at folk gerne må tage dem, selv om de har en anden uddannelse allerede.

Det kan ifølge Uddannelsesministeriet for tiden være kandidatuddannelsen i nanoscience eller en bachelor i landinspektørvidenskab.

Bliver loven vedtaget, vil fremtidige studerende ikke, med mindre politikerne senere beslutter noget andet, få mulighed for selv at betale for en eventuel uddannelse nummer to, oplyser Uddannelsesministeriet.

chz@adm.ku.dk

Kommentarer

Skær på politikernes løn i stedet

By Write your name here (anonymous comments will be deleted) on 19. december 2016, 2:04.

Er det ikke bare på tide der bliver skåret i politikernes løn og pension?

Jeg tror det ville være en start, man kan mærke.

God jul!

Flere skift

By Josephine on 9. december 2016, 10:51.

Når nu der indføres en større risiko og man i langt højere grad bliver låst fast i det, man ender med papir på, er jeg bange for vi kommer til at se langt flere, der hopper rundt på forskellige studier, fordi frygten af ikke at have valgt rigtigt vokser.
I dag er man allerede presset til at vælge rigtigt fra man begynder i gymnasiet. Det pres vokser kun. Hvis man så kommer ind på et studie og er i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige for én, kunne jeg forestille mig mange der vile skifte over på noget andet, bare for ikke at blive låst fast.
Har politikerne overhovedet overvejet det scenarie?

flere uddannelser skaber muligheder

By Sophie on 8. december 2016, 19:54.

De fleste vil jo nok hellere have et godt job, de er glade for og kan leve af end de vil være studerende. Så jeg tror ikke man skal være så bange for at muligheden for flere uddannelser bliver misbrugt. Dem der vælger at tage en ny uddannelse er jo dem der virkelig føler at det er den eneste mulighed, enten fordi de ikke kan få job med deres første uddannelse, eller fordi de føler, de har noget unikt at bidrage med inden for et andet felt.

Uddannelse er til for mennesket

By Abd Rahman on 8. december 2016, 17:38.

Kære dem som tror uddannelse er til for at skabe "faglært arbejdskraft / "skilled labour".
I vores egen iscenesættelse og narrativ vedrørende vores ophøjet status som samfund og system, nævnes det ofte hvordan vi havde et antal oprigtige filosofer som var med til at forme vores samfund. De mente at medbestemmelse og demokrati var til flest muliges fordel. For at have et velfungerende demokrati hvor "masserne" har indflydelse kræver det oplysning af masserne. Dette er det ene aspekt. Det andet aspekt er at oplysning/viden i sig selv er en god ting. Mens vækst på bekostning af miljøet eller mennesket nødvendigvis ikke er godt. Uddannelse er til for mennesket. Mennesket er målet og ikke midlet!
Vi er ikke til for staten eller systemet. Systemet er til for os!
Det er mærkværdigt at oligarkier gennem historien, altid har haft et ambivalent forhold til oplysning af "masserne". På den ene side skal masserne have nok viden til at være kreative og udføre "avancerede" opgaver mens "masserne" heller ikke skal være alt for frie og oplyste så de kan udfordre autoriteten for meget.
Eliten mener at "for meget" oplysning af masserne skader deres interesser.
http://trilateral.org/download/doc/crisis_of_democracy.pdf

Hvem gavner dette tiltag mon?

RE: Ikke nødvendigvis

By Malte on 8. december 2016, 15:40.

Kære Sebastian,
Ikke alt her til lands er gratis - heller ikke alle uddannelser.

Det her handler ikke om, hvorvidt uddannelsessystemet er et æbletræ, men om hvor ekstremt U-liberalt det er, at lave lov omkring, hvad folk selv må vælge og hvad de ikke selv må vælge.

Der findes folk her til lands, som faktisk selv finansierer deres uddannelse.
Med pågældende lovforslag kan dette heller ikke lade sig gøre inden for landets grænser, hvis man allerede har én uddannelse.
Man får med andre ord IKKE længere lov til at tage ansvar for sit eget liv og sin egen fremtid.

Hvis du kan stå inde for det, så må du være en af de kommunister eller fascister, som mener, at mennesket et til for statsapparatet og ikke omvendt.

I øvrigt er det på sin plads at kritisere dit forslag:
"I såfald du er på en uddannelse der har at gøre med en branche du måske ikke kan forestille dig at være i senere i dit liv, så drop studierne for en stund og find et arbejde."

Det er jo fuldstændig økonomisk uforsvarligt, hvis du kun har et enkelt år tilbage ud af et flerårigt studium, og du samtidig er sikker på, at du er i stand til at gennemføre det sidste år.
I Danmark er du lige så meget en drop-out, hvis du har én uge tilbage af din uddannelse, som hvis du har tre år tilbage - det hovedsageligt er papiret, der tæller.

Det økonomisk FORSVARLIGE vil da helt klart være, at få papirerne på dine opnåede kvalifikationer underskrevet, så disse kan bruges i det arbejde du opfordrer vedkommende til at finde - flere kvalifikationer = breder jobudvalg & bedre løn.
Så kan det godt være, at vedkommende ikke kan se sig selv i denne branche resten af sit liv og derfor drømmer om at videreuddanne sig, men du kan ikke bilde mig ind, at det helt generelt burde være mere fornuftigt at UNDGÅ at få papirer på sine kompetencer og så søge arbejde, fremfor at anskaffe kvalifikationsbeviset derpå skaffe job...

Hvis det bedre kan betale sig at UNDGÅ at bruge en lille smule tid på at få kvalifikationspapiret underskrevet, så er det pågældende uddannelse, der fejler noget, og IKKE spørgsmålet om hvorvidt du bør tage en uddannelse mere.

Til sidst:
Nogle uddannelser koster i øvrigt ikke staten andet end et par eksamensafholdelser, hvilket fordelt ud på over 100 deltager/studerende nærmest er gratis eller i hvert fald sammenligneligt med prisen på en Durum.
- men sådan en uddannelse må du ikke engang få dig, hvis du allerede har en anden uddannelse i forvejen.

UNDERSKRIFTSINDSAMLINGEN

By Anna on 8. december 2016, 18:55.

Hej Maria og alle andre interesserede,

underskriftsindsamlingen kan tilgås via dette link – vi er i skrivende stund kun nogle hundrede underskrifter fra 1% af den danske befolkning nu! Vh Anna, Regensen

https://www.wechange.dk/indsamling/uddannelsesloft-99/

rettelse

By Anna on 8. december 2016, 14:46.

En lille rettelse til artiklen: underskriftsindsamlingen blev søsat søndag aften, og de første 50.000 underskrifter blev nået i aftes på lige godt tre døgn. De 53.000 (nu snart 55.000) er opnået på under fire døgn og ikke fem, som der står. Mvh Anna, Regensen

Ikke nødvendigvis.

By Sebastian on 8. december 2016, 13:55.

Hej, Emma. Hvorfor skal staten dvs. skatteyderne betale for den kommende generations uansvarlighed mht. til valg af uddannelse. Uddannelsessystemet er jo ikke et æbletræ hvor man plukker en masse uddannelser til egen forgodtbefindende. Det er jo heller ikke sådan at man i Danmark bliver tvunget ind på uddannelse når gymnasiet el. lign er overstået, der er jo mulighed for at tage et sabbat år eller flere hvor det er man finder ud af hvad man vil og lærer at tage ansvar for sine valg og handlinger. I såfald du er på en uddannelse der har at gøre med en branche du måske ikke kan forestille dig at være i senere i dit liv, så drop studierne for en stund og find et arbejde.

At sige det handler om

By Kiki on 8. december 2016, 14:46.

At sige det handler om uansvarlighed, er da lidt groft nok. For nogen, måske ja. Men det kan jo også handle om at man som menneske udvikler sig, og måske ikke har lyst til at lave det samme som 38årig, som man havde lyst til som 18årig. Det er ikke noget man nødvendigvis kan forudse - fordi man ændrer sig med tiden.
Fx kan jeg da fortælle at der på min uddannelse er en del på 40+ år, så det er da absolut ikke kun den kommende generation, der ikke kunne finde ud af hvad de vil ;)

Regeringen prøver allerede nu at presse unge ind på en uddannelse så hurtigt som muligt - fx netop ved at fratage dem der tager 'for mange' sabbatår, muligheden for at gange sit snit.
Og vil det mon være godt for statskassen, hvis vi i stedet ender med en masse der bruger 3 år på en - eller flere - uddannelser, men uden at gennemføre den endelige eksamen, så de har åbne muligheder?

Derudover vil det her lovforslag ramme rigtig mange unge, der efter råd fra uddannelsesvejledere, har gennemført en uddannelse der ville give dem flere kvalifikationer til at komme ind på deres drømmeuddannelse via kvote 2. De er nu fanget med en uønsket uddannelse, fordi de ikke kan få lov til at starte på en ny.

Jeg synes egentlig det er okay hvis lovforslaget var sådan at staten ikke vil betale for flere uddannelser for en person - men at sige at man ikke engang selv må betale for sin uddannelse, dét er helt hen i vejret.

Skal jeg så planlægge hele min livsfremtid inden d. 1 januar?

By Emma Lincoln on 8. december 2016, 12:40.

Hvorfor skal vi frarøves den frihed som vi er så priviligerede at have?
Jeg har hele tiden haft den tankegang, at det jeg læser lige nu, interessserer jeg mig for, lige nu. Senere vil jeg læse noget nyt, som jeg tænker interesserer mig, til den tid, LIGE NU. Det jeg læser nu er en erhvervsakademi-uddannelse, og jeg er fast besluttet på at det slet ikke er min sidste uddannelse jeg læser. Jeg skal ud og læse mere, opleve mere, lære mere og få mere erfaring. Men med det nye uddannelsesloft, så skal jeg vide at det næste jeg læser som skal føre til en professionsbachelor, skal være definitivt for hvad der skal ske resten af mit liv. Hvis jeg opdager at det er ikke det her jeg vil, så er det bare sur urt for mig, for jeg kan ikke tage noget om. Jeg kan ikke starte forfra, jeg skal enten bygge videre eller acceptere at jeg skal være i den her branche for evigt.
Hvis man gerne vil skabe mere angst for fremtiden blandt unge, så indsæt straks uddannelsesloftet. Det er perfekt til at skabe endnu et pres om at man skal ramme målet i første forsøg.

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk