Oppositionen uenig om Sander løb om hjørner med den

Det var et bredt flertal i Folketinget, der stod bag revisionen af forskningsrådgivningsloven i 2010, men det viser sig nu, at den daværende videnskabsminister Helge Sander (V) spillede dobbeltspil i forbindelse med forhandlingerne med forligsparterne.

Helge Sander brugte således 30 anonyme spørgsmål om nepotisme i Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, der med stor sandsynlighed kom fra den svindelanklagede hjerneforsker Milena Penkowa, til at få sin lovændring igennem.

Det mener han i hvert fald selv.

»Uanset hvilke kilder jeg end måtte have, er det altid en ministers ret og pligt at stille kritiske spørgsmål til sit system. Svarene på de 30 spørgsmål viste sig at være særdeles relevante – idet de kom til at præge det eksterne udvalgs evaluering af forskningsrådssystemet og efterfølgende også på Folketingets ændring af loven,« udtalte Sander, da Penkowa-skandalen begyndte at rulle.

Underkendte svar

Dokumenter fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser ganske rigtigt, at Helge Sander brugte spørgsmålene til at få lavet en ekstern undersøgelse af bevillingspraksis i forskningsrådene.

Sander ville ikke acceptere embedsmændenes første udkast til besvarelse af de 30 spørgsmål, hvor de gjorde opmærksom på, at det er umuligt for rådsmedlemmerne at bevilge penge til sig selv, deres ægtefæller eller til andre ansøgere de måtte have personlig tilknytning til.

Eftersom han udtrykte mistillid til sine egne embedsfolk, aftalte Inge Mærkedahl, direktør for Forsknings- og Innovationsstyrelsen og departementschef Uffe Toudal Pedersen med Sander at få lavet en ekstern undersøgelse, Thygesen-rapporten.

Fik stramning igennem

Den konkluderede, at rådsmedlemmer i gennemsnit havde en succesrate 34 procent, når de søgte om støtte, mens succesraten var 18 procent for ansøgere uden tilknytning til forskningsrådssystemet.

Det var med den i hånden, at Helge Sander fik sit forlig med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten igennem.

Et af punkterne i aftalen var øget »Kvalitet og legitimitet i ansøgningsbehandlingen.« Det betød, at der fremover skal udnævnes flere medlemmer med international forskningsbaggrund, og at der skal benyttes flere eksterne bedømmere i det frie Forskningsråd, herunder fagrådene.

En senere undersøgelse frikendte rådsmedlemmerne for nepotisme-anklagen ved at dokumentere, at rådsmedlemmerne allerede havde en høj succesrate, før de indtrådte i rådet, og efter de var udtrådt igen, men da var det for sent at påvirke lovændringen.

Uanstændig fremgangsmåde

Ifølge videnskabsordførerne fra flere af oppositionspartierne, der deltog i forhandlingerne om revisionen af loven, oplyste Helge Sander dem aldrig om de 30 anonyme spørgsmåls eksistens. Han fortalte heller ikke, hvad baggrunden var for, at han bestilte Thygesen-rapporten.

»Jeg føler mig holdt for nar. Det er magtfordrejning at plante anonyme spørgsmål for at bruge dem politisk og bestille en kritisk rapport uden at oplyse om baggrunden. Det er uanstændigt og ikke god forvaltningsskik,« siger SF’s videnskabsordfører Jonas Dahl, der mener, at Helge Sander har et stort forklaringsproblem over for forligsparterne.

Han tror heldigvis ikke, at loven ville have kommet til at se anderledes ud, hvis Sander ikke havde haft held med at dreje dagsordenen i den retning han ønskede ved hjælp af de anonyme spørgsmål, men han kalder det en »sjofel måde at arbejde på.«

Reglerne måske for rigide

Socialdemokraternes Rasmus Prehn mener, at rygterne om, at der foregik uhensigtsmæssige ting i forskningsrådene, blot var en af en række faktorer spillede ind på lovændringen, men snakken fik stor indflydelse på mediernes dækning af sagen.

»Medierne kørte med dagsordenen om nepotisme i forskningsrådene, men det har jo senere vist sig at være et falsk billede. Vi andre kendte ikke eksistensen af spørgsmålene, så Sander havde åbenbart en viden, vi andre ikke havde,« siger Rasmus Prehn.

Han tilføjer, at det måske i virkeligheden er en fordel, at anklagerne blev undersøgt grundigt, da alene mistanken om urent trav er nok til at skabe mistillid til systemet og en dårlig stemning.

Rasmus Prehn er dog bekymret for, at man kom til at indføre unødigt stramme procedurer i loven på et fejlagtigt grundlag som følge af de 30 spørgsmål. Men der er brug for at samle flere erfaringer med loven, inden han kan vurdere, om reglerne er blevet for rigide, mener han.

Sander langt ude

Det Radikale Venstres Marianne Jelved havde heller ikke kendskab til de 30 anonyme spørgsmål, da hun var med til at forhandle forliget om forskningsrådgivningsloven på plads. Hun afviser, at anklagerne om nepotisme i forskningsrådene havde indflydelse på hendes stillingstagen.

»Sander kan bruge sagen, som han vil, men min holdning var udelukkende dikteret af at sikre den bedst tænkelige faglige vurdering af ansøgningerne til forskningsrådene. Vi skelede til andre lande, og lavede procedurerne om, så de svarede til bedømmelsessystemet i udlandet,« siger Marianne Jelved.

Hun tilføjer, at det om alle omstændigheder er betænkeligt, at en minister sender anonyme spørgsmål videre til besvarelse i ministeriet.

»Personligt smider jeg altid anonyme spørgsmål i papirkurven. Det er langt ude, at embedsmændene skal bruge tid på den slags, så Helge Sanders handlemåde er dybt utilfredsstillende,« siger hun.

Forvaltningsretsprofessor Claus Haagen Jensen mener, at Helge Sander brød forvaltningsloven, da han plantede de 30 spørgsmål. Forskere fra det sundhedsvidenskabelige forskningsråd, der var mål for anklagerne om nepotisme, har nu klaget til Ombudsmanden over sagen.

clba@adm.ku.dk