Ølkassedemokrati på Naturvidenskab

Der var masser af spidsfindig kritik, retoriske spørgsmål og en anelse galde under det første offentlige møde om de nye studienævn på Naturvidenskab

af Lise K. Lauridsen

Internationalisering, nye uddannelser, kvalitetssikring, efteruddannelse og forskningsbaseret undervisning. Prodekan på Naturvidenskab Henrik Busch remser fremtidens udfordringer op for de knap 100 fremmødte til fakultetets første såkaldte Ølkassemøde om den nye studienævnsstruktur.

Fra 1. februar betyder det at de 13 bacheloruddannelser på Naturvidenskab skal samarbejde i et fælles studienævn, de 18 kandidatuddannelser i et andet, ph.d.-uddannelsen i et tredje og endelig skal fakultetets to masteruddannelser have deres eget studienævn.

I dag er der ti studienævn hvoraf nogle dækker en uddannelse mens andre dækker adskillige. Fakultetet har ladet sig inspirere af blandt andet fusionspartneren Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Det Juridiske Fakultet på KU.

»Universitetet skal kvalitetssikre sine uddannelser, så vi kan finde ud af hvor der er salmonella i systemet. Vi skal også have lavet standarder for universitetets varemærke – den forskningsbaserede undervisning, men vi mangler en varedeklaration.

Alt det stiller krav til den nye ledelse af studierne – både mig som prodekan for uddannelse, men også til den akademiske studieledelse. Vi har som fakultetsledelse brug for en mere systematisk rådgivning fra de demokratisk valgte repræsentanter.

Som udbyder af 34 studier har vi behov for en tydeligere ansvarsplacering af uddannelserne,« forklarer prodekanen for uddannelse, Henrik Busch.

Tværfaglige klemt
Henrik Busch bruger fakultetets tre kommende tværfaglige uddannelser i eScience, IT & Sundhed samt Transport & Logistik som eksempel på et af problemerne med de gamle studienævn.

»Hvor skal vi placere sådanne uddannelser henne?« spørger prodekanen uden at få svar. Det er ikke er noget mål i sig selv at lave nye uddannelser, mener Henrik Busch. Den nye struktur skal i stedet tage udgangspunkt i de uddannelser fakultetet allerede har uden at koble dem til bestemte institutter eller fag.

Og her kommer han frem til selve humlen: De 36 nye repræsentanter i studienævnene skal ikke repræsentere et fag, et institut eller en uddannelse, men alle uddannelserne under det pågældende studienævn.

»Det er vanskeligt fordi vi er vant til at føle os koblet til det fag eller institut vi er ansat ved eller læser på, men sådan bør det ikke være, for så kommer det her ikke til at fungere,« forklarer Henrik Busch.

De faglige spørgsmål må behandles grundigt i underudvalgene.
Men hvem skal så være studieleder? I dag vælger studienævnene en formand der også fungerer som studieleder. Fra 1. februar skal studielederen ansættes direkte af dekanen efter indstilling fra studienævnet.

Der skal udpeges en studieleder per uddannelse, så det kunne godt se ud som om antallet af studieledere vil fordobles, men de nye studieledere kan godt stå for mere end en uddannelse.

Studielederens rolle bliver at føre studienævnets beslutninger ud i livet. Med den store forskel at han ikke selv er valgt.

Går regnestykket op?
Så begynder spørgsmål og kommentarer at regne ned over Henrik Busch og dekan Nils O. Andersen. Hvad skal der fx ske med pengene til de enkelte fag? Skal de nye studienævn bestemme over dem? Dekanen lover at undervisningsbevillingen bliver på institutterne.

En studienævnssekretær spørger hvad der skal blive af hende i den nye struktur? Dekanen forklarer at der vil blive oprettet et studienævnssekretariat på fakultetsplan som vil samle en del af de nuværende studienævnsekretærer, men der vil også fremover være behov for administrativ bistand til studiearbejde på institutterne.

En af ideerne med de nye studienævn er nemlig at lette de ansatte og studerende fra at sidde og behandle rutinesager. Det skal blandt andet gøres ved at ansætte fire studienævnskoordinatorer.

Her indvender en af tilhørerne: »Vi er trods alt mere organiserede end som så. Vi sidder ikke og behandler enhver lille dispensationssag i studienævnet.«

En anden forsker undrer sig over dekanatets regnestykke: »I dag er der cirka 90 personer beskæftiget med studienævnsarbejde. I fremtiden vil der kun være 36. Uanset hvor mange sekretærer de får, så har jeg svært ved at se hvordan de skal få tid til også at tænke store tanker,« siger han.

Dekanerne forsvarer sig med at mange store tanker fx om nye uddannelser stadig vil komme til verden ude i fagmiljøerne.

»Fordelen for de nye studienævn er jo at de vil få et langt bedre overblik over uddannelserne end der er i dag. Samtidig vil de få midler til at gå ud og søge inspiration til nye tiltag,« forklarer Henrik Busch.

En af tilhørerne foreslår at de nuværende studienævn rent uformelt fortsætter deres virke til 1. august som rådgivende faglig udvalg. Dekanerne er godt klar over at de nye studienævn ikke overlever uden at trække på de gamles kompetencer.

»Det vigtigste er at vi ikke får et vakuum på tre måneder hvor alt er kaos indtil den nye struktur er på plads,« siger Nils O. Andersen

Så langt hen af vejen kan ledelsen og de fremmødte godt blive enige, men der er stadig mange detailspørgsmål som dekanatet må lade være ubesvarede.

Og netop derfor drager Henrik Busch videre med den usynlige ølkasse under armen for at diskutere de nye studienævn med ansatte og studerende på de naturvidenskabelige institutter resten af november.

• Send
• Del