Ny videnskabsminister i julegave

16/12-09 kl. 02:00 Politik
Knapper Billede: Photos.com MED ET VRID - Af knapperne har Jonas Hedegaard Hansen kommenteret sig frem til en ny minister for universiteterne.

ANALYSE - Ønsker du dig en ny videnskabsminister? Og tror du på konspirationsteorier? I bedste politisk kommentatorstil drejer Universitetsavisen på knapper og mikser sig frem til en ministerrokade ud fra anonyme kilder, løse rygter og simple common sense-betragtninger

af Jonas Hedegaard Hansen

Lad os starte med en advarsel: Denne artikel baserer sig 100 procent på anonyme kilder, som ikke har været i kontakt med hinanden. Det interessante er, at sætte deres udsagn sammen og derved sandsynliggøre, at Helge Sanders tid snart er forbi.

En personalefest i Videnskabsministeriet

Historien starter i sidste uge, hvor Videnskabsministeriet holder personalefest og Helge Sander for niende gang (!) holder tale til sine medarbejdere. Kilder på stedet (sådan hedder det på kommentatordansk) fortæller, at det næppe kommer tættere på en afskedstale til medarbejderne, uden at være det. Særligt bed de mærke i formuleringen »ministre går, men ministeriet består«. På dette klare bevismateriale kan vi konkludere, at Sander er fortid i Videnskabsministeriet.

Ansættelsesstop i Udenrigsministeriet

På Asiatisk plads, hvor Udenrigsministeriet holder til, har der i efteråret været stop for faste ansættelser. I stedet har man ansat folk på kortere kontrakter, for at få løst de påtrængende arbejdsopgaver, fortæller pålidelige kilder (udtrykket pålidelige kilder anvendes ofte, når der er tale om tvivlsom information). Men hvorfor lave et ansættelsesstop i Udenrigsministeriet, som eksisterer under et relativt konstant arbejdspres?

Lukning af klimaministeriet = ledige medarbejdere

Flere steder i medierne spekuleres der i, at Klimaministeriet vil blive lukket efter COP15-mødet i København. Pia Kjærsgaard har åbent sagt, at hun ønsker det lukket, og hvad Pia siger må betragtes som lov. Dette er også forklaringen på ansættelsesstoppet i Udenrigsministeriet.

I Klimaministeriet sidder imidlertid en række medarbejdere, hvoraf mange har en international politisk profil og for så vidt kan egne sig til et udenrigsministerielt job. Derfor spekuleres der i, at mange af klimamedarbejderne vil blive overflyttet til diplomatiet ved en lukning af Klimaministeriet.

Men hvordan forklarer man så, at Lykke Friis netop er blevet hentet ind som klimaminister? Vil man gøre hende arbejdsløs lige efter, hun har sagt farvel til sit attraktive job som prorektor ved nordens bedste universitet?

Årets julegave: Lykke Friis som videnskabsminister

Selv om Lykke drillede Løkke med hans manglende stavekundskaber, vil man næppe gøre hende arbejdsløs. Det er ingen hemmelighed, at Helge Sander var Anders Fogh Rasmusens tro væbner, men Løkke har ikke det samme venskabelige forhold til Sander.

Samtidig kan det være vanskeligt at forsvare over for omverdenen (begrebet bruges, når kommentatoren ikke er i stand til, at definere, hvem der snakkes om), at have en ikke-akademiker som minister for videnskaben. Og hvis man alligevel lukker Klimaministeriet, har man en ledig minister med en ph.d.-uddannelse, erfaring fra og respekt inden for universitetsverdenen. Det vil ikke kræve mange store tanker, at få lavet et navneskilt og en mailadresse i Videnskabsministeriet til Friis.

Konklusionen synes at være klar og ufejlbarlig: Løkke /Pia lukker Klimaministeriet ->Klimaministeriets medarbejdere sendes til det ansættelsesstopramte Udenrigsministerium -> Lykke sendes til Videnskabsministeriet.

Og så alligevel ...

Den ægte politiske kommentator havde stoppet artiklen her, men det er vi på Universitetsavisen for gode til. For selv om ovenstående virker plausibelt, er der grund til at trække i håndbremsen.

For hvorfor skulle man indsætte en videnskabsminister med sympati for universiteterne i en tid, hvor universiteterne ikke ligefrem føler sig tilgodeset af regeringen?

Hvorfor skulle man erstatte en (svag) videnskabsminister, der altid stiller op og tager skraldet uden brok med en (stærk) videnskabsminister, der potentielt vil slutte sig til brokhovederne over regeringens forsknings- og uddannelsespolitik?

Spørgsmålet er, om Løkke kan ønske sig en – set fra regeringslederperspektiv – bedre videnskabsminister, end den han har nu? Og hvis det er tilfældet, om denne virkelig er Lykke Friis. Hvis valget falder på Lykke Friis, kan Løkke potentielt få dæmper utilfredsheden med den førte politik, men han risikerer også, at få et brokkehoved inden for dørene, som kan tvinge ham til faktisk at ændre regeringens politik over for universitetsverdenen.

Det bliver en spændende jul!

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk