Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ny bestyrelsesformand: KU er en supertanker på godt og ondt

Nils Strandberg Pedersen mener, at Københavns Universitet er på rette vej, men vi skal blive hurtigere til at justere kursen, hvis vi vil konkurrere internationalt

Nils Strandberg Pedersen, der er administrerende direktør for Statens Serum Institut (SSI), har netop overtaget roret som bestyrelsesformand for Københavns Universitet (KU) fra Bodil Nyboe Andersen, men man skal ikke forvente, at han tegner nye koordinater ind på søkortet som sin første gerning.

Kursen, der allerede er udstukket i universitetets strategi ‘Destination 2012’, er den rette, mener han.

»Jeg kommer ikke med min egen programerklæring. KU har allerede en fornuftig strategi, og det er imponerende at se, hvor meget af den der allerede er gennemført. Vi er et meget stort universitet, grænsende til en supertanker, men størrelsen er både en styrke og svaghed. Der er ingen grænser for, hvad vi kan opnå, men til gengæld drejer skibet ikke så let,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Han peger på administrationen som et område, hvor KU har haft svært ved at navigere tilstrækkelig hurtigt, men hvor der er igangsat et større moderniseringsprogram, der er nødvendigt for at KU kan stå sig i konkurrencen internationalt.

Vil konkurrere på friheden

Nils Strandberg Pedersen peger på, at specielt Kina og Indien opruster kraftigt i øjeblikket, men også resten af Asien og universiteterne i vesten ’buldrer frem’.

Det er derfor afgørende, at Danmark også satser på forskning og uddannelse, og at politikerne ikke luller sig selv i søvn og tror, at alt er ok, når de sidste globaliseringsmidler er fordelt i 2012.

»Men vi kan umuligt konkurrere med visse udenlandske universiteters pengetanke, så KU må satse på at være en attraktiv arbejdsplads med gode vilkår for studerende og ansatte. Det er fortsat vigtigt at værne om forskningsfriheden, da frihed og indflydelse på sit eget arbejde skaber arbejdsglæde og sikrer, at vi kan tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere,« siger han.

Nils Strandberg Pedersen opfordrer derfor også Videnskabsministeriet til at leve op til intentionerne i universitetsloven og holde op med at detailstyre universiteterne.

»Jeg ved alt for godt, at de ansatte oplever stigende krav til afrapportering, flere administrative opgaver og at de må bruge mere tid på at søge fondsmidler. En del af tingene er KU selv herre over, men der stilles stadigt flere krav fra ministeriet, så jeg ønsker regelforenkling og færre restriktioner,« siger bestyrelsesformanden.

Ingen produktionsvirksomhed

Nils Strandberg Pedersen har været administrerende direktør for Statens Serum Institut siden 1998. En offentlig institution, der udover at høre under staten adskiller sig væsentligt fra KU.

Blot otte procent af omsætningen kommer fra statstilskuddet mod mere end halvdelen for KU´s vedkommende. Statens Serum Institut eksporterer blandt andet vaccinerer for 350 millioner kroner årligt, og 100 millioner kroner af forskningsmidlerne stammer fra eksterne bevillinger, mens under 30 millioner kommer fra staten.

Nils Strandberg Pedersen mener derfor, at han har indsigt i forskningens vilkår og i hvad der kræves, når der skal trækkes store eksterne bevillinger hjem, en disciplin som KU er blevet meget bedre til i de seneste år.

»Jeg er vant til at navigere i feltet mellem at skulle tjene sine penge selv og samtidig være underlagt det statslige system med en masse regler, men jeg ser ingen idé i, at universiteterne udvikler sig til rene produktionsvirksomheder. Du kan ikke have et levende forskningsmiljø uden basismidler af en substantiel størrelse, men jeg vil ikke lægge mig fast på, hvor mange procent de skal udgøre. KU skal tilbyde det ypperste inden for forskning og uddannelse, og uddannelserne skal være forskningsbaserede,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Klar rollefordeling

Han peger på, at Statens Serum Institut netop blev grundlagt i 1902 for at overtage fremstillingen af anti-difterisk serum fra KU. Universitetets ledelse ønskede ikke, at KU fortsat skulle påtage sig opgaven af frygt for at anvendt videnskab og kommercielle hensyn skulle få for stor indflydelse på den frie forskning og undervisning.

Den nye bestyrelsesformand ønsker at opretholde denne klare rollefordeling og universitetets særkende som hjemsted for den frie forskning og tanke.

»Jeg forstår godt, at forskerne kan være bekymrede over bindingerne, der følger med de eksterne midler, og jeg er til en vis grad enig i, at det kan gå ud over den frie forskning, men det er vilkårene, hvis vi fortsat skal have forskningsmiljøer, der er blandt de førende i verden,« siger han.

Attraktiv post

Nils Strandberg Pedersen er uddannet læge på KU i 1978 og afleverede sin disputats i 1982. Han var formand for Danmarks Farmaceutiske Universitets bestyrelse fra 2004 frem til fusionen i 2007 og derefter medlem af overgangsbestyrelsen på KU i halvandet år.

Det er derfor ikke uden stolthed, at han med udnævnelsen til bestyrelsesformand nu vender hjem til sit gamle universitet og dermed får mulighed for at være med til at præge udviklingen.

»Jeg sagde ja med det samme, da jeg fik opringningen fra Bodil Nyboe Andersen. Det kan godt være, at det ikke er noget særligt i Danmark at være formand for sit gamle universitet, men jeg kan love for, at det er en stor ære i mange andre lande ikke mindst i USA. I min optik er det ikke mindre end den mest attraktive formandspost i Danmark,« siger han.

Mangfoldig er en styrke

Nils Strandberg Pedersen mener, at det er en kvalifikation, at han har indgående kendskab til universitetsverden fra sin tid som bestyrelsesformand på det nuværende Farmaceutiske Fakultet.

Han afviser derimod, at der skulle ligge et signal i, at han har sin uddannelsesmæssige baggrund og erfaringer fra medicin altså et af de ‘våde’ fag.

»Det er en kæmpe styrke, at KU har otte fakulteter. Hvis det står til mig, vil der ikke ske væsentlige ændringer i balancen mellem ‘tør’ og ‘våd’ forskning, og KU vil også i fremtiden være et multifakultært universitet med forskning spændende fra humaniora til biotek,« siger den nye bestyrelsesformand og tilføjer:

»Det er i brydningsfeltet mellem de forskellige fagretninger, de nye betydningsfulde opdagelser vil ske fremover, så det er en styrke, at KU spænder så vidt, og at vi kan lave projekter på tværs.«
Han fremhæver det nye ‘Center for Sund Aldring’ som et eksempel på et område, hvor der tværfakultært samarbejdes i et ambitiøst forskningsprojekt, der via IARU samarbejdet også har et internationalt ophæng.

På rundtur

Nils Strandberg Pedersen erkender blankt, at hans viden om de ‘tørre fag’, altså humaniora, teologi, samfundsvidenskab og jura, er mere begrænset, men det betyder ikke, at han anser dem for at være mindre væsentlige. Derfor er han også som det første taget på rundtur i selskab med rektor til samtlige fakulteter for at få en større forståelse for deres udfordringer, styrker og svagheder.

I første omgang er det ikke for at snakke med personalet og de studerende, men for at høre hvilke strategiske overvejelser, dekanaterne gør sig.

Nils Strandberg Pedersen har allerede besøgt Teologi og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, de øvrige fakulteter besøges i løbet af efteråret afsluttende med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor han allerede har en stor viden om forholdene.
Endvidere er det kommende bestyrelsesmøde henlagt til Det Humanistiske Fakultet, hvor dekanen er indbudt til at fortælle hele bestyrelsen om fakultetet og vise rundt.

Åben stil

Nils Strandberg Pedersen roser sin forgænger for, at der har været åbenhed om arbejdet i bestyrelsen og for at have skabt et godt samarbejdsklima mellem B-siden, altså medlemmerne valgt af medarbejderne og de studerende, og A-siden, altså de eksterne og ledelsen.

Kun specifikke personalesager er blevet behandlet for lukkede døre, og den linje vil han fortsætte.

»Jeg går ind for åben kommunikation,« siger han.

Til gengæld skal offentligheden ikke forvente, at han vil være mere åbenmundet over for pressen end Bodil Nyboe Andersen.

»I mit eget arbejde som direktør på Statens Serum Institut sætter jeg stor pris på en klar arbejdsdeling i forhold til bestyrelsen. Det vil derfor også være den daglige ledelse på KU, der udtaler sig til pressen. Jeg vil ikke blande mig i ledelsens løbende prioriteringer, men holde mig til at kommentere principielle ting i pressen, som udspringer af universitetsloven og universitetets rolle i samfundet,« siger Nils Strandberg Pedersen, der anser det som sin fornemmeste opgave at sikre, at kursen, der er udstukket i Destination 2012, holdes sikkert og stabilt.

Seneste