Nu skal Studenterrådet have tiggerhatten klar

13/08-10 kl. 13:36 Politik
Tiggerhat Billede: Photos.com KONTROL - Rektoratet flytter 500.000 kroner til en særlig pulje, som de studenterpolitiske grupper i fremtiden skal ansøge om at få del i. Studenterrådet mener, det giver unødvendig ekstra administration, mens de partipolitiske studenterforeninger derimod glæder sig.

STUDENTERSTØTTE - Rektoratet på Københavns Universitet har udstukket nye regler for dialog med og støtte til studenterpolitiske foreninger. Studenterrådet hænger med skuffen, men konkurrenterne er begejstrede

af Christoffer Zieler

De nye regler introducerer et dialogforum. Her indbyder rektor til tre årlige åbne møder med de studenterpolitiske organisationer og andre interesserede. I det daglige vil rektor dog nøjes med at orientere sig hos de studerende, der er valgt til Universitetsbestyrelsen (hvor de jo er med til at holde ham i ørerne i forvejen).

Det er også den eller de studentergrupper, der sidder i bestyrelsen, som kan få medlemmer udpeget til »udvalg på det centrale niveau på KU,« hvilket for eksempel vil sige det bladudvalg, der fører kontrol med Universitetsavisen eller det ansættelsesudvalg, der indstillede en ny prorektor for nylig.

Studenterrådet har længe siddet tungt på pladserne i KU's bestyrelse, så her er der ikke udsigt til store omvæltninger. Andre studenterforeninger må fortsat se langt efter en daglig sparring med KU's rektor.

Rektor holder på pengene

Men dialog og kaffemøder er kun en dimension af studenterpolitik - de nye regler handler også i høj grad om penge. Og her vil rektoratet i fremtiden stramme grebet i tegnebogen. Den samlede pengesum er fortsat knap to millioner kroner om året, og størsteparten bliver også stadig delt ud til de studerendes organisationer på basis af det antal stemmer, de har fået i valgene til KU’s bestyrelse og det antal mandater, de har, i henholdsvis KU’s bestyrelse og akademiske råd.

Men rektoratet beholder en pulje på en halv million kroner, som de studerende fremover skal søge om at få portioner af. Her er kriterierne indtil videre meget vage.

»Støtten skal anvendes til studenterpolitiske aktiviteter med relevans for studerende på KU,« hedder det, og »der lægges vægt på, at aktiviteterne har en bred målgruppe blandt studerende på KU.« Det fremgår dog, at pengene ikke må bruges til at føre valgkamp for.

Studenterrådet: Ikke vores model

Hos Studenterrådet på KU er man ikke glade for de nye regler. »Det her er jo rektoratets projekt,« siger formand Anne Bie Hansen. »Og høringsmaterialet viser jo også, at man ikke har ændret ret meget ved rektors oprindelige udspil.«

SR-formanden hæfter sig især ved den nye aktivitetspulje på 500.000 kroner, hvorfra der skal ansøges penge, hver gang de studerende får en god idé. »Det påfører os en stor administrativ byrde,« siger Anne Bie Hansen.

»Man anbringer os i lidt den samme situation, som forskerne er i, hvor de ustandselig skal søge om midler til deres arbejde.« Det kan skade Studenterrådet, mener formanden, fordi man ikke længere kan langtidsplanlægge som hidtil, da det ikke er givet, at pengene vil være i hus.

Studenterrådet bruger midler på blandt andet at uddanne studienævnsrepræsentanter, udgive en studenterhåndbog, afholde en årlig fagrådsfestival og føre kampagner, senest for et bedre studiemiljø.

»De aktiviteter er drevet af frivilligt arbejde,« påpeger Anne Bie Hansen. »Og der er er ingen af dem, som vi mener er overflødige. Vi håber, at de nye regler ikke betyder, at vi må afskaffe nogle af vores gode traditioner, eller aflyse politiske kampagner. I fremtiden kan vi ikke længere på samme måde love folk, at de ting, vi planlægger, også bliver til noget.«

Slut med partistøtte til ét parti

Hos de socialdemokratiske studerende i Frit Forum er man til gengæld glad for de nye regler. Først og fremmest er der glæde over, at Studenterrådets særstatus bliver afskaffet.

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, formand for Frit Forum i København, mener ikke, det er rimeligt, at Studenterrådet, som ikke er tilknyttet et politisk parti, fremstiller sig selv som en slags elevråd eller medarbejderrepræsentation for KU's studerende. Han har skrevet om Studenterrådet, at det »med stor dygtighed [har] sikret sig en etpartilignende status på Københavns Universitet.«

»Hvis man sammenligner med Folketinget ville det hidtidige støttesystem svare til, at kun Venstre modtog statslig partistøtte, mens alle andre partier måtte klare sig uden. Derfor er vi i Frit Forum naturligvis glade for, at rektor har været lydhør over for kritikken af favoriseringen af liste Studenterrådet,« siger Rasmus Stoklund Holm-Nielsen. Han fortsætter:

Respekt for andre lister

»Studenterrådet har nydt en udemokratisk særstatus med monopol på økonomisk støtte, men den ordning gøres der nu op med, og i fremtiden vil universitetet respektere, at mange studerende ved universitetsvalget sætter deres kryds ved andre lister.«

Til gengæld er Frit Forum ikke tilfreds med, at de studerende fortsat vil få plads i rektors udvalg baseret på, om de har valgte repræsentanter i KU's bestyrelse. Her har Studenterrådet nemlig fortsat et solidt fodfæste.

»Til gengæld er det positivt med det nye dialogforum, som forhåbentlig kommer til at skabe mere åbenhed om større sager og problemstillinger, der vedrører de studerende,« siger Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, hvis holdninger har genklang i de andre politiske studenterforeninger.

Bestyrelsesposter giver ikke legitimitet i sig selv

Hos Danmarks Liberale Studerende glæder man sig også over det nye dialogforum og udsigten til at få lige adgang til rektors 500.000 kroners-pulje. »Dog er vi noget skeptiske over for, at rektor har valgt at opretholde så mange områder, hvor han kan vælge udelukkende at samarbejde med de repræsentanter, der sidder i bestyrelsen,« siger Danmarks Liberale Studerendes formand i København, Anne Gæmelke.

»Vi mener ikke, at man, bare fordi man er valgt til bestyrelsen, også er selvskrevet til på vegne af alle studerende egenrådigt at udpege repræsentater til de rektorale råd. Desuden er det dybt problematisk at rektor kan vælge kun at høre bestyrelsesmedlemmerne fremfor alle studenterpolitiske organisationer, når det passer ham bedst sådan. De studerende er ikke en homogen gruppe, som nogle organisationer ønsker at fremstille det, og derfor er det afgørende, at der er mulighed for, at alle kan komme til orde,« mener Anne Gæmelke.

Gæmelke bliver suppleret af sin konservative kollega, Lisa Mette Bartholin, som også er overvejende positivt indstillet til de nye regler. »Vi mener, at de reelt betyder, at KKS får mere reel indflydelse på studenterpolitikken. Men vi ser da frem til at se reglerne i praksis,« siger formanden for Konservative Studerende i København.

chz@adm.ku.dk

Reformklubben og Demokratiske Medicinere, er, ligesom de øvrige omtalte studenterforeninger blevet hørt om de nye regler, men de to grupper har ikke svaret på Universitetsavisens henvendelse.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Studenterpolitiske organisationer på KU

Langt den største organisation er Studenterrådet, som ikke er tilknyttet noget politisk parti og er i egen selvforståelse er en slags medarbejderrepræsentation for studerende snarere end en politisk organisation. Folketingets partier har rigeligt med magt over universitetet allerede, så hvorfor skal de også sidde i bestyrelse og udvalg? spørger man i Studenterrådet. Rådet er åbent for alle studerende, som ønsker at deltage.

Flere af de mindre studenterorganisationer er knyttet til de politiske partier, men ikke nødvendigvis tæt. De politiske partier i Folketinget giver fra tid til anden opbakning til de politiske studenterorganisationer. Men i andre tilfælde er studenterorganisationerne uenige med moderpartierne.

Frit Forum er socialdemokratisk og i tidens løb har adskillige ledende socialdemokrater været med i bevægelsen i deres studiedage. Frit Forum har i de senere år været Studenterrådets mest seriøse udfordrer på Københavns Universitet.

Danmarks Liberale Studerende er tilknyttet Venstre, men foreningen definerer sin egen politik.

Konservative Studerende definerer sig som borgerlige og konservative, men er selvstændige og ikke en del af Det Konservative Folkeparti eller Konservativ Ungdom.

Reformklubben er en lokal forening på Institut for Statskundskab, der oprindelig opstod som et mere strømlinet alternativ til Studenterrådets basisdemokrati.

Demokratiske Medicinere er en lokal liste, hvis fokus er forbedringer på medicinstudiet.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk