Bestyrelsen siger OK til at lægge fire fakulteter sammen til to under navnene Science og Sund midt i december måned. Det er i hvert fald dekan, Nils O. Andersen på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) ret sikker på.
»Hvis der kommer en enig ledelse af rektor, prorektor og fire dekaner, der har leveret den vare, som man har besluttet, og de siger nej til det, så skal man nok ud og finde en anden ledelse på KU, « sagde han, »uden at dramatisere,« til tilhørerne på et åbent møde for de ansatte og studerende på Niels Bohr Instituttet i uge 43.
Nu er den omtalte vare så ved at være klar, for begge de planlagte nye fakulteters ledelser har sendt en færdig fusionsplan til rektor, som nu kun mangler at skrive tingene sammen, så bestyrelsen kan give sit forventede ja.
Det er anden gang, fusionsplanerne er blevet debatteret viden om på KU, og dekanerne understreger, at høringerne har 'ledt til justering' af planerne, for eksempel bliver der formentlig oprettet et ekstra studienævn på det kommende Science.
Det vakte nemlig kritik hos de ansatte, at første høring ikke rigtig flyttede det store, hvilket dekanerne på Nat og Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) kom til at tvære rundt i med en formulering om, at der ikke var »fremkommet argumenter, som kræver ændringer.«
»Medarbejderne siger, at det er en skinproces,« sagde medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og næstformand i universitetets Hovedsamarbejdsudvalg Ingrid Kryhlmand efterfølgende.
Spørgsmålet er nu, om andet udkast tilfredsstiller medarbejdernes krav om indflydelse. Eller om kritikken i virkeligheden går på selve idéen om en fusion. Det indtryk kan man få, når man læser det allerførste punkt i den sammenfatning af høringssvar, som dekanen på Nat har skrevet:
»Der er udtrykt kritik af, at fusionen mangler et klart udtrykt formål, en faglig begrundelse, og at der ikke er fremlagt konkrete alternativer til fusionsforslaget, herunder både alternative fusionsmodeller og alternativer til at fusionere.«
På Life er dommen over fusionsplanerne endnu mere hård:
»Fusionsprocessen betragtes som en skinproces, hvor der ikke har været afsat tilstrækkelig tid til at undersøge fordele og ulemper ved en fusion, herunder alternativer til den foreslåede fakultetsstruktur.«
Dekan Nils O. Andersen bemærker dog også i sin sammenfatning af høringen, at:
»Der er blandt høringssvarene kommet tilkendegivelser, som hilser fusionen mellem Nat og Life velkommen.«
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk