Nørre Campus forfalder

Det vil mindst koste et trecifret millionbeløb at bringe forholdene op til nutidig standard. Betonen forvitrer på Panum, og på H.C. Ørsted er en del af laboratorierne fra 1960’erne

af Claus Baggersgaard

Regeringen vil have danske universiteter i verdensklasse, men på Nørre Campus på Københavns Universitet gør forældede laboratorier og dårligt vedligeholdte bygninger det til en kamp at forske og undervise på internationalt niveau. Universitetets campusplan viser at det står specielt dårligt til på Panum, H.C. Ørsted-bygningskomplekset og August Krogh-bygningen, der alle er en del af Nørre Campus. Det huser Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet(SUND) og Det Farmaceutiske Fakultet (FARMA). Henrik Kudal, driftschef på SUND, står med ansvaret for at vedligeholde Panum, men budgettet rækker langt fra til behovet. Han melder om lokaler der ikke er blevet malet siden bygningen blev taget i brug i 60’erne, vandrør med udløbsdato for ti år siden, et forældet ventilationssystem, og beton forvitret helt ind til armeringen.

Kæmpe ekstraregning truer

Ifølge Henrik Kudal har undersøgelser, der i sig selv har kostet over en million kroner, afsløret at betonarmeringen på Panum-bygningen er begyndt at ruste. Det er Universitets- og Bygningsstyrelsen der har ansvaret for den udvendige vedligeholdelse af bygningerne, men han frygter at regningen for at udbedre skaderne ender hos fakultetet i form af en højere huslejebetaling. Han mener at man burde have sat ind tidligere da det havde været langt billigere hvis man havde gjort noget inden betonen var forvitret ind til armeringen. Arbejdet med at indrette et nyt proteinforskningscenter, doneret af Novo Nordisk Fonden, i en af de fire forskningsbygninger på Panum, har tilmed afsløret at ventilationen er forældet. Det er omkring 30 år gammelt og duer ikke i forhold til at drive moderne forskning. Ifølge Kudal vil det samlet koste 200 millioner kroner alene at udskifte ventilationen i laboratorierne på Panum så han tør slet ikke gætte på hvad regningen for en gennemgribende renovering af Panum-bygningen ville lyde på. Også på NAT er forholdene utidssvarende. Inventaret er i nogle laboratorier helt tilbage fra 50’erne og 60’erne, men vedligeholdelseschef Bertel Dalby Johansen er dog mere optimistisk end sin kollega. »Når du kikker ned over bænkene og bordene, er det tydeligt at tingene er meget slidte. De seneste fem år har vi fået midler nok til reparationer, men den anvendte teknik er udgået af markedet, så nu er det nødvendigt med en totalrenovering, og det er vi allerede begyndt at planlægge ud fra,« siger han.

Uacceptable forhold

Manglen på vedligeholdelse og penge til investeringer er ikke kun af kosmetisk betydning, slår NAT-dekan Nils O. Andersen fast. De gamle laboratorier og den forældede ventilation forhindrer direkte visse typer af forskning. »Det er helt nødvendigt at opgradere laboratoriefaciliteterne. Især i August Krogh-bygningen mangler der laboratorier som er godkendt til at arbejde med genmodificerede organismer, og det forhindrer biologerne i at udføre en del forskning på internationalt niveau,« siger dekanen. Han tilføjer at en international evaluering af uddannelsen på Kemisk Institut har påpeget at laboratoriefaciliteterne er forældede og uacceptable. Arbejdsmiljøkoordinator og næstformand for Samarbejdsudvalget på NAT Fritz Buster Nielsen er enig at forholdene er for dårlige. »Det er ikke sådan at loftspladerne falder ned, men laboratorierne er bygget til en helt anden tid og er ikke fulgt med lovgivningen. Vi kan ikke drive den forskning der kræves for at være et moderne universitet. Det må vi simpelthen ikke af hensyn til medarbejdernes sundhed, og fordi der kan slippe farlige organismer ud i miljøet,« siger han.

Fortidens synder

Campusplanen påpeger at der ikke har været penge til fornyelser på KU siden 1980, og Arnold Boon, fakultetsdirektør på Sund, mener også at situationen i høj grad er udtryk at universitet gennem en lang årrække havde en stram økonomi der ikke tillod store investeringer i bygninger og inventar. »Behovet for vedligeholdelse har tydeligvis været større end midlerne der er blevet afsat. Vi har cirka haft en tredjedel af de nødvendige midler,« siger Arnold Boon der nøjes med at konkludere at det vil kræve et meget stort millionbeløb at rette op på forholdene. Henrik Kudal, der har været driftschef siden 2004, bekræfter at der har været løbende besparelseskrav i hans tid. Første år blev der sparet fem procent på budgettet, og andet år han var driftschef, røg der yderligere to procent af bevillingen. »Vi kan ikke effektivisere os ud af det her, så vi bliver nødt til at reducere vedligeholdelsen i hjørner og kanter hvor det generer mindst muligt,« siger han.

Rektor Ralf Hemmingsen erkendte på det seneste bestyrelsesmøde den 25. september at KU ikke selv kan løfte opgaven med at renovere sine bygninger på Nørre Campus. Han fik derfor bestyrelsens opbakning til at bede staten om hjælp. Der venter nu en nærmere analyse af det præcise fornyelsesbehov, og hvad det vil koste at bringe forholdene op på nutidig standard. NAT-dekan Nils O. Andersen og SUND-dekan Ulla Wewer arbejder også sammen med rektoratet om at undersøge mulighederne for at finde alternativ finansiering fra fonde eller lignende.

• Send
• Del